Kalifatets Statsinstitutioner(Styre & Forvaltning) - Hizb ut-Tahrir

forgrenet sig. Så der vil være en institution for de almene interesser, der
varetages af en kompetent direktør og styres gennem måder og midler, der
letter borgernes tilværelse og forsyner dem med de nødvendige ydelser på en
ukompliceret, enkel og let måde.
Denne institution udgøres af afdelinger, styrelser og kontorer. Afdelingen er
den overordnede ledende forvaltningsinstans for ethvert offentligt
anliggende, såsom statsborgerskab, transport, møntprægning, uddannelse,
sundhed, landbrug, beskæftigelse, veje og andet. Denne afdeling vil forestå
forvaltningen af egne anliggender og underordnede styrelser og kontorer. En
styrelse vil forestå forvaltningen af egne anliggender og underordnede
kontorer. Et kontor vil forestå forvaltningen af egne anliggender og
underordnede underafdelinger og sektioner.
Formålet med opførelsen og etableringen af disse afdelinger, styrelser og
kontorer er at fremme statens anliggender og varetage de almene
interesseområder.
For at kunne garantere en velfungerende ledelse af disse afdelinger, styrelser
og kontorer, skal der udnævnes ansvarshavende for disse. Så for hver
afdeling udnævnes en generaldirektør, der får det direkte ansvar for
afdelingens anliggender, og som fører tilsyn med samtlige styrelser og
kontorer, der hører under afdelingen. Og for hver styrelse og hvert kontor
udnævnes en direktør med direkte ansvar for styrelsen eller kontoret og de
dertilhørende underafdelinger og sektioner.
Forvaltningsinstitutionen er en administrationsform og ikke et styre
Forvaltningsinstitutionen er en procedure og et middel til at udføre en
opgave, og derfor er der ikke behov for et specifikt bevis for denne. Det
generelle bevis er tilstrækkeligt som bevis og indikerer udgangspunktet. Det
er forkert at sige, at disse procedurer er menneskets egne handlinger og
derfor kun må foregå efter sharialovene. Dette skyldes, at sharia-beviset for
disse handlingers oprindelse er generelt og dermed omfatter alle handlinger,
der udgår fra dette udgangspunkt, medmindre der er et sharia-bevis for en
handling, der udgår fra udgangspunktet, hvor det så er beviset, som skal
følges. Eksempelvis siger Allah :
143