Kalifatets Statsinstitutioner(Styre & Forvaltning) - Hizb ut-Tahrir

fra Profeten . Bemærk udtalelsen i ’Al-Sirah Al-Halabiyyah’, hvor der står:
”Han rådede ham til den”, hvilket vil sige, at det var Salman Al-Farisi , der
anbefalede Sendebuddet katapulten. Af disse overleveringer forstås, at
militærindustri er et af kaliffens ansvarsområder, og at kaliffen kan få hjælp af
den, han ønsker, til opbygningen og organisering af militærindustrien.
Militærindustrien behøver ikke en emir, men en direktør. Salman var ikke
emir for militærindustrien, men direktør for fremstillingen af katapulten, og
måske fremstillede han den selv. Opførelsen af militærindustrien er en pligt,
da afskrækkelse er påkrævet i Allahs tale:
َءو َ مُكّوُدَع ْ و ِللها َ ّوُدَع ِ هِب َنو ُب ِ هرُ ْ ت ِلْيَخْلا ِ طاَبِّر نِ مو َ ةّوُ ق نِّم مُتْعَطَت سا ْ اّم مهَل ُ ْاوْد ِ ل َ مِهِنوُد ْ ن عَأو َ ﴿
ِ م نيِرَخا َ
﴾ مْ هُ مَلْع ُ َ ي ُللها مُ هَ ُ نومَلْعَ ُ ت
“Og forbered mod dem al den (krigs)magt og så mange stridsheste,
som I formår, for dermed at sætte en skræk i livet på Allahs og jeres
fjende og i andre foruden dem, som I ikke kender, men som Allah
kender.” [OQM. Al-Anfal 8: 60]
Denne afskrækkelse vil ikke finde sted uden forberedelse, og forberedelsen
nødvendiggør tilstedeværelsen af fabrikker. Dette koranvers er dermed en
indikation på, at opførelsen af militærfabrikker er en pligt, og dette gennem
dalalat al-iltizam (indikation på nødvendig betydning) eller på grundlag af
princippet: ’Det, som er påkrævet for at fuldføre en pligt, er i sig selv en
pligt.’ Beviserne på jihad-pligten viser ligeledes gennem dalalat al-iltizam, at
opførelsen af fabrikker er en pligt.
Fabrikkerne, som Allah har pålagt staten at etablere, er ikke begrænset til
militærfabrikker. Der er andre fabrikker, som staten er pålagt at opføre,
hvilket er nævnt i bogen ’Finanser i Kalifatet’ på følgende vis:
“Fabrikker: Dette skyldes, at staten er pålagt at opføre to typer fabrikker på
grund af pligten om statens varetagelse af folks anliggender:
Den første type: Fabrikker, som vedrører den offentlige ejendoms emner,
såsom fabrikker til udvinding, rensning og smeltning af metaller, og fabrikker
til udvinding og raffinering af olie. Sådanne fabrikker ejes som offentlig
ejendom på grund af produktet, de fremstiller og knytter sig til. Da den
91