Kalifatets Statsinstitutioner(Styre & Forvaltning) - Hizb ut-Tahrir

gave, som jeg har fået. Allahs Sendebud sagde så: Hvis du er
sandfærdig, så se om din gave vil være kommet til dig, hvis du havde
været hjemme hos din fader og moder … ”.
Omar var streng i sit tilsyn med guvernørerne, og han udnævnte Muhammad
Bin Maslamah til at afdække guvernørernes tilstand og føre tilsyn med dem.
Han plejede at samle guvernørerne under hajj-højtideligheden for at se på,
hvad de har foretaget sig, og for at lytte til borgernes klager over dem, samt
for at drøfte provinsernes anliggender med dem og at få kendskab til
guvernørernes tilstande. Det blev berettet om Omar, at han en dag sagde til
de tilstedeværende: “Hvis jeg udnævnte den bedste, jeg kender til, over jer,
og så befalede ham til at handle retfærdigt, ville jeg så have udført min pligt?
De sagde: Ja! Han sagde: Nej, ikke før jeg ser, om han har handlet efter min
befaling eller ej!”
Han førte streng regnskab med sine guvernører og underguvernører. Han
var så streng til at føre regnskab med dem, at han nogle gange afsatte på
grund af mistanke, der ikke kunne afgøres af et bevis. Han kunne også
afsætte på grund af en tvivl, der ikke engang nærmede sig en mistanke. Han
blev en dag spurgt om dette, hvor han så svarede: “Det er en nem ting at
udskifte en emir med en anden og derved forbedre et folks tilstand.” Til
trods for hans strenghed over for dem, så plejede han imidlertid at give dem
frie tøjler og bevare ærefrygten for dem i styret. Han plejede at høre på dem
og lytte til deres argumenter, og hvis et argument overbeviste ham, lagde han
ikke skjul på sin overbevisning om det og sin efterfølgende ros af sin
underguvernør. Omar fik en dag meddelelse om, at hans underguvernør over
Homs, Omayr Bin Saad, havde sagt på minbaren i Homs: ”Islam vil forblive
stærk, så længe sultanen er streng. Sultanens strenghed er ikke drab med
sværdet eller slag med pisken, men dom med sandheden og håndhævelse af
retfærdigheden.” Da sagde Omar om ham: ”Jeg ville ønske, at jeg havde en
mand som Omayr Bin Saad, som kunne assistere mig med muslimernes
opgaver.”
86