Kalifatets Statsinstitutioner(Styre & Forvaltning) - Hizb ut-Tahrir

vedtaget, og han må heller ikke give en ordre, der strider mod de love, han
har vedtaget. Kaliffen er derfor bundet til disse to forhold.
Beviserne på det første forhold, hvor kaliffen er bundet til sharialovene i
lovvedtagelsen, er følgende:
1. Allah har påbudt enhver muslim, kalif eller ej, at styre alle sine
handlinger ifølge sharialovene. Allah sagde:
﴾
ْمهَ ُ نْي
َ ب رَ جَش َ امي َ ِف َكو مِّك ُ حَ ُي ىّتح َ َنوُن ِ مْؤ ُ ي َل َكِّب رَ و َ َلََف
”Men nej, ved din Herre! De vil ikke have iman, før de gør dig til
dommer i (alt), hvad de strides om.” [OQM. Al-Nisaa’ 4: 65]
At styre handlingerne ifølge sharialovene fordrer, at kaliffen vedtager en
specifik lov, når der er flere forståelser af Lovgiverens (dvs. Allahs) tale, dvs.
når der er flere sharialove i samme spørgsmål. Når der er flere shariahlove i
samme spørgsmål bliver vedtagelsen af en specifik lov dermed en pligt for
muslimen, når han ønsker at handle, dvs. når han ønsker at følge loven.
Vedtagelsen af en lov er derfor en pligt for kaliffen, når han udfører sit
arbejde, som er styret.
2. Ordlyden for den bay’ah, som bliver indgået med kaliffen, forpligter ham
til at overholde den islamiske Sharia, fordi det er en bay’ah om at handle efter
Bogen og Sunna, hvorfor det ikke er tilladt for ham at bryde med disse.
Bryder kaliffen med Bogen og Sunna, bliver han endda kafir, hvis det sker af
overbevisning, og syndig, uretfærdig og fasiq (oprørsk), hvis det ikke er af
overbevisning.
3. Kaliffen er indsat for at gennemføre Sharia, hvorfor han ikke må tage fra
andre kilder end Sharia for at implementere det over muslimerne. Dette
skyldes, at Sharia definitivt har forbudt dette og til en sådan grad, at iman
afvises hos den person, der gør andet end Islam til dommer, hvilket er en
indikation på, at spørgsmålet er definitivt. Dette betyder, at kaliffen
udelukkende er bundet til sharialovene i sin vedtagelse, dvs. udstedelse, af
lovene. Hvis han udsteder en lov fra en anden kilde end sharialovene, bliver
han kafir, ifald det sker af overbevisning, og ellers vil han være syndig,
uretfærdig og fasiq, ifald det ikke er af overbevisning.
51
﴿