Kalifatets Statsinstitutioner(Styre & Forvaltning) - Hizb ut-Tahrir

handle med fragtgods i Medina, hvor vi blev betegnet som varemæglere; han
tilføjede: Så kom Allahs Sendebud hen til os og navngav os med en bedre
betegnelse end den, vi betegnede os med, hvor han sagde:
ةقدصلاب هوبوُشف ،فلحلاو وغللا هرضحي عيبلا اذه نإ ،راجتلا رشعم اي
”O I forretningsfolk! Denne handel præges af nonsens og eder, så rens
den med almisser.”
Imam Ahmad berettede via Abu Al-Minhal:
كلذ غلبف ،ةئيسنو دقنب
ةضف ايرتشاف ،نيكيرش اناك بزاع نب ءاربلاو مقرأ نب ديز نأ
هودرف ةئيسن ناك امو ،هوزيجأف دقنب ناك ام ّنأ امهرمأف ملسو هيلع للها ىلص يبنلا
”At Zayd Bin Arqam og Al-Bara Bin Azib var partnere, hvor de købte
sølv kontant og på kredit. Dette blev meddelt Profeten , så befalede
han dem at det, som foregik kontant, var i orden, men det, der var på
kredit, skulle afvises.”
Således forbød Sendebuddet dem kredittens rente. Alt dette er
tilsynsdommerens juridiske kompetenceområde. At kalde retsvæsnet, der
løser de sager, der skader fællesskabets rettigheder, for tilsynsretten (hisbah),
er en term for et bestemt hverv i den islamiske stat, hvilket er tilsynsførelse
med forretningsmænd og professionsfolk for at forhindre dem i at snyde i
deres handel, deres arbejde eller deres produkter, samt for at håndhæve deres
anvendelse af skålmål og vægtmål, eller andet, der kan skade fællesskabet.
Lige netop dette arbejde er blevet opklaret, befalet og afgjort af Sendebuddet
, som klart står i hadith-beretningen, berettet af Al-Bara Bin Azib, hvor
Profeten forbød begge parter at handle på kredit. Sendebuddet udpegede
også Said Bin Al-Aas som tilsynsdommer på Mekka-markedet efter
erobringen af byen, hvilket blev nævnt i værket ’Al-Tabaqaat’ af Ibn Saad og i
værket ’Al-Isti’ab’ af Ibn Abdulbar. Derfor er tilsynsretten bevist ud fra
Sunna. Omar Bin Al-Khattab havde også udpeget Al-Shifa, en kvinde fra
hans klan, som hed Um Sulayman Bin Abu Hathmah, som markedsdommer
(inspektør), dvs. en tilsynsdommer. Han udnævnte også Abdullah Bin Utbah
som dommer på Medina-markedet, hvilket imam Malik nævnte i værket ’Al-
121