Kalifatets Statsinstitutioner(Styre & Forvaltning) - Hizb ut-Tahrir

Befalingen om lydighed til imamen er en befaling om at indsætte denne, og
befalingen om at bekæmpe den, som strides med imamen, er en indikation
på, at det er definitivt, at der til alle tider kun må være én kalif til stede.
Hvad sahabahs enstemmighed (Ijmaa’ Al-Sahabah) angår, så har sahabah, må
Allah være tilfreds med dem, været enstemmige om, at det er obligatorisk at
indsætte en efterfølger (kalif) til Allahs Sendebud efter hans død. Der
var ligeledes enstemmighed blandt sahabah om at indsætte en efterfølger til
Abu Bakr, herefter til Omar og så til Othman efter deres død hver især.
Bekræftelsen af sahabahs enstemmighed om at indsætte en kalif viste sig ved,
at de udskød begravelsen af Allahs Sendebud efter hans død, og ved at de
var travlt optaget af at indsætte en efterfølger til ham, til trods for at det er
obligatorisk at begrave en afdød umiddelbart efter døden. Sahabah, som var
forpligtet til at beskæftige sig med forberedelsen og begravelsen af
Sendebuddet, var for en dels vedkommende beskæftiget med indsættelsen af
en kalif frem for begravelsen af Sendebuddet, mens en anden del forholdt sig
tavs over for denne beskæftigelse og tog del i udskydelsen af begravelsen i to
nætter, selv om de var i stand til at tage afstand og i stand til at foretage
begravelsen. Sendebuddet døde mandag morgen og var endnu ikke
begravet natten til tirsdag og tirsdag om dagen, hvor Abu Bakr blev givet
bay’ah. Sendebuddet blev herefter begravet midt på natten til onsdag.
Begravelsen blev altså udskudt to nætter, og Abu Bakr blev givet bay’ah inden
begravelsen af Sendebuddet . Dette var dermed en enstemmighed om at
beskæftige sig med indsættelsen af en kalif frem for begravelsen af en afdød,
hvilket kun kan være tilfældet, hvis indsættelsen af en kalif er en større pligt
end begravelsen af en afdød. Derudover, så var samtlige sahabah hele deres
liv enstemmige om pligten til at indsætte en kalif. På trods af deres uenighed
om den person, som skulle vælges til kalif, så var de overhovedet ikke uenige
om indsættelsen af en kalif, hverken ved Sendebuddets død eller ved hver
af de retsindige kaliffers død. Ijmaa’ Al-Sahabah er dermed et eksplicit og
stærkt bevis på, at det er obligatorisk at indsætte en kalif.
2. Styreformen i Islam, kalifat-styreformen, adskiller sig fra de kendte
styreformer i verden, både med hensyn til grundlaget, som den bygger på, og
de tanker, opfattelser, målestokke og love, hvorved anliggenderne varetages,
og konstitutionen og lovene, som det omsætter til implementering og
gennemførelse, og formen, som den islamiske stat manifesterer sig ved og
med hvilken, staten adskiller sig fra samtlige styreformer i hele verden:
14