Kalifatets Statsinstitutioner(Styre & Forvaltning) - Hizb ut-Tahrir

Og da Abu Bakr fornemmede på sin sygdomstilstand, at han lå for døden,
hidkaldte han muslimerne for at rådspørge dem om, hvem der skulle være
muslimernes kalif, især fordi muslimernes hære var i kamp mod datidens
stormagter, perserne og romerne. Abu Bakr fortsatte med denne
rådspørgning over en periode på tre måneder, og da holdningen hos flertallet
af muslimerne herefter stod klar for ham, anbefalede han dem så, dvs.
’kandiderede’ på nutidens sprog, Omar til kalif efter sig. Denne anbefaling
eller opstilling var ikke en kontrahering om Kalifatet til Omar efter ham,
fordi muslimerne efter Abu Bakrs død tog til moskeen og gav bay’ah om
Kalifatet til Omar. Omar blev således kalif for muslimerne med denne bay’ah,
og hverken med rådspørgning eller Abu Bakrs anbefaling, fordi Abu Bakrs
opstilling af ham ikke behøvede muslimernes bay’ah, hvis denne opstilling var
en kontrahering om Kalifatet til Omar. De tidligere nævnte tekster viser
desuden med al tydelighed, at ingen kan blive kalif uden en bay’ah fra
muslimerne.
Og da Omar blev dolket, anmodede muslimerne ham om at udpege en
efterfølger, men han afslog. Muslimerne insisterede dog indtrængende,
hvorefter han indstillede seks personer, dvs. han ’kandiderede’ seks personer
for dem. Omar udnævnte derefter Suhaib til at lede folk i salah (bøn) og lede
de personer, som Omar kandiderede, så de kunne udvælge en kalif iblandt
sig inden for de tre dage, som Omar havde fastsat for dem. Han sagde til
Suhaib: “… Hvis fem personer enes og accepterer en mand, mens én person
afslår, så hug hans hoved med sværdet …” Dette blev overleveret af imam
Al-Tabari i hans værk ’Historien’ (’Al-Tarikh’), af Ibn Qutaybah, forfatteren
til bogen ’Imamatet og Politik’ (’Al-Imamah wa Al-Siyasah’), der er kendt som
’Kaliffernes Historie’, og af Ibn Saad i ’De Store Lag’ (’Al-Tabaqat Al-Kubra’).
Omar udnævnte derefter Abu Talhah Al-Ansari sammen med 50 mand til at
bevogte kandidaterne og pålagde Al-Miqdad Bin Al-Aswad at finde et
mødested for kandidaterne.
Efter Omars død, og efter at forsamlingen havde fundet sig til rette med
kandidaterne, sagde Abdulrahman Bin Awf: Hvem af jer trækker sig og tager
sig af sagen under forudsætning af at udnævne den bedste iblandt jer? De var
alle tavse. Abdulrahman sagde så: Jeg trækker mig. Han begyndte derefter at
rådspørge dem en ad gangen, hvor han spurgte om, hvem de syntes var den
mest berettigede iblandt dem, hvis de skulle se bort fra sig selv. Deres svar
var begrænset til to personer: Ali og Othman. Abdulrahman søgte så
32