Kalifatets Statsinstitutioner(Styre & Forvaltning) - Hizb ut-Tahrir

ي َو ،ْيِبَن
ُهَفَلَخ ْيِبَن َكَلَه امّلُك َ ،ُءاَيِبْنَْ
لأا ْمهُ سو ُ سَت ُ َليِئا رَ سِإ ْ وُنَ ب ْتَناَك
ِ ُءاَفَلُخ ُنوُكَت سَ وَ
، دْعَ ب ّيِبَن ل َ ُهّنِإ
ِلّوَْ لأاَف ِلّوَْ لأا : َلاَق ؟اَنرُ
ُمْأَت امَف َ اوُلاَق . ُرُ ثْكَتَ ف
ِ اّمَع مْ هُلِئا ُ س َ َهّللا ّنِإَف ،ْم
هّق ُ ح َ مُهوُطْعَأ ْ وَ
، ةَعْ يَبِب اوُف
ْمُهاَع رَ ْ تسا ْ
”Israels børn plejede at blive politisk varetaget af profeter. Hver gang
en profet døde, blev han efterfulgt af en (anden) profet. Efter mig vil
der dog ikke komme nogen profet. Der vil (i stedet for) være kaliffer,
og der vil være mange. De (sahabah) sagde: Hvad befaler du os? Han
sagde: Opfyld deres bay’ah, én efter én, og giv dem deres ret, da Allah
vil spørge dem om dét, Han har lagt i deres varetægt.”
I disse hadith-beretninger er der en beskrivelse af kaliffen som værende et
skjold, dvs. en beskyttelse. Sendebuddets beskrivelse af imamen som et
skjold er en rosende udmelding for tilstedeværelsen af en imam.
Udmeldingen er derfor en anmodning, fordi hvis en udmelding fra Allah og
fra Sendebuddet indeholder ris, så er den en anmodning om at forlade en
handling, dvs. en undladelse, og hvis udmeldingen indeholder ros, så er den
en anmodning om at udføre en handling. Hvis konsekvensen af udførelsen
af den anmodede handling er håndhævelsen af sharialoven, eller hvis
konsekvensen af at forlade den anmodede handling er, at sharialoven går
tabt, så vil denne anmodning være definitiv. Det fremgår også af disse hadithberetninger,
at det er kaliffer, som varetager muslimerne politisk, hvilket er
en anmodning om at indsætte dem. Sendebuddet har desuden befalet
lydighed til kalifferne og bekæmpelsen af dem, som vil strides med kalifferne
om deres embede. Dette er ensbetydende med en befaling om at indsætte en
kalif og at beskytte hans embede ved at bekæmpe enhver, der vil strides med
ham. Imam Muslim har berettet, at Profeten har sagt:
َعاَطَت سا ْ
ِنِإ ُهْع َمِإ عَ َياَب نْ مَ
ِ طُيْلَ ف ِ هِبْلَ ق َةر َمَث َ و َ ِه ِ دَي َةَقْف ص َ ُهاَطْعَأَف اما ً
ِرَخ لْا ْ َقُنُع اوُبِرْضاَف ُهُعِزاَن ُ ي رَخآ ُ َءاج َ ْنِإَف
”Den, der giver bay’ah til en imam med hånden herpå og med oprigtig
forpligtelse, skal adlyde ham i det omfang, han formår. Hvis en anden
kommer for at strides med ham, så halshug den anden.”
13