Download resumé, redigeret udskrift samt skriftlige ... - Teknologirådet

Erfaringer med sameksistens – høring 11. maj 2004
Er der et økonomisk potentiale?
I debatten blev der spurgt til nogle klarere økonomiske vurderinger af, om det kan betale sig at dyrke gmafgrøder.
Morten Gylling svarede, at der er tre afgrøder, som vurderes at kunne komme på tale i Danmark
indenfor de næste ti år: Herbicidresistent raps, herbicidresistent silomajs og herbicidresistent sukkerroe.
For rapsen går det økonomisk mere eller mindre lige op, for majsen ser der ud til at være en mindre
besparelse mens der for sukkerroen ser ud til at være omfattende besparelser.
Der blev videre spurgt til, om det overhovedet er rigtigt, at gm-dyrkning giver besparelser i forbruget af
pesticider. Amerikanske undersøgelser viser tværtimod en stigning i forbruget. Det afviste Klaus K.
Nielsen og understregede, at forbruget af pesticider er faldet i USA.
Dernæst blev der spurgt til, hvilken betydning introduktion af gm-afgrøder har haft i andre lande. Til det
svarede Paul Holmbeck, at det har haft katastrofale effekter for de økologiske landbrug, fx i Canada. Klaus
K. Nielsen pointerede, at selvom man ikke har haft nogle sameksistensregler i andre lande, har
spredningen alligevel været begrænset, og derfor vil problemet ikke være så stort i Europa, når man laver
nogle ordentlige sameksistensregler.
Offentligt styret kompensationsordning
Regeringens forslag til lov om sameksistens indbefattede en kompensationsordning, som garanterer
landmænd, der får forurenet deres afgrøder med gmo, en kompensation. Denne kompensationsordning
var emnet i høringens fjerde blok. Kammeradvokat Karsten Hagel-Sørensen fortalte på høringen om den
juridiske baggrund for ordningen. Han fortalte, at hvis en mark forurenes med gmo, skal landmanden ikke
til at anlægge sag efter de eksisterende erstatningsretlige regler. I stedet vil den statsfinansierede ordning
gå ind og betale kompensation, dog med en bagatelgrænse på 5000 kr. Pointen med ordningen er, at der
ikke nødvendigvis skal føres så mange retssager. ”Hvis det var et egentligt erstatningsvilkår, skulle man
bevise, at det var netop dén mark og ikke nabomarken, der havde forårsaget infektionen”, sagde Karsten
Hagel-Sørensen
Kammeradvokaten fortalte videre, at ordningen skal finansieres af promilleafgiftsfonden, og kan ses som
en ordning, hvor det offentlige administrerer en form for kollektiv dækning af skader.
Privat forsikring mod gmo-forurening
”I vores risikofikserede samfund bliver der tit kaldt på forsikringsordninger”, startede den anden
oplægsholder i denne blok vicedirektør Claus Tønnesen fra Forsikring og Pension, som var blevet indbudt
til at fortælle om mulighederne for at lave en privat forsikringsordning i stedet for den offentlige
kompensationsordning. Problemerne med en privat forsikringsordning kan dog være mange. Hvis man
beslutter at sameksistens godt kan forsikres, vil modstanderne frygte, at gm-dyrkerne bare kan betale sig
fra ansvaret, og så er der ingen skadesforebyggelse længere. Hvis man beslutter, at det ikke kan forsikres,
vil dem der ønsker at dyrke gm-afgrøder beklage sig.
Forudsætningerne for at tilbyde en forsikring, er dog, at området er forsikringsbart, og det kræver, at tre
kriterier er opfyldt. For det første kræver det, at man nogenlunde kan udregne risiko og dermed
forsikringspræmie. Det kræver et erfaringsgrundlag, og det er vanskeligt at bygge sine udregninger på
erfaringer fra andre lande, fordi erstatningsregler varierer meget fra land til land. For det andet skal man
kunne sprede risikoen på en række aktører, som er i samme situation. Det betyder, at hvis der er 10
landmænd her i landet, der vil eksperimentere lidt med gm-afgrøder, er det svært at sprede risikoen ud på
så få aktører. For det tredje skal forsikringsselskaberne kunne tjene lidt penge på en forsikringsordning.
Derfor er situationen i Danmark på nuværende tidspunkt den, at de danske forsikringsselskaber mangler
nok erfaring og viden til at kunne tilbyde forsikring på området, opsummerede Claus Tønnesen.
- 10 -