Download resumé, redigeret udskrift samt skriftlige ... - Teknologirådet

Erfaringer med sameksistens – høring 11. maj 2004
Eksempler på eksisterende adskillelsessystemer for certificeret frøproduktion er meget relevante i
forbindelse med udformningen af retningslinier for genmodificerede/ikke genmodificerede afgrøder på
grund af renhedskravene til frøafgrøder. Imidlertid lader de nuværende adskillelsessystemer for afgrøder
(f.eks. for High Erucic Acid Rape og Waxy Maize) sig ikke anvende generelt. Det er fordi grænseværdierne
for renhed er meget lavere (2- 4 % iblanding tilladt).
De seneste erfaringer i USA med Starlink corn (majs) viser, at selv om kravene til adskillelse efter høst er på
plads, er de kun af værdi, hvis avlere og kornhandlere er informeret tilstrækkeligt herom, og de
håndhæves til stadighed. Uden en meget høj grad af overholdelse af kvalitetssikringssystemer eller
forskrifter vil det være vanskeligt at sikre en forurening under de krævede grænseværdier og vanskeligt at
tillægge ansvar på alle stadier in produktionskæden.
Frø
Forskrifter for frøcertificering, der har til formål at muliggøre fair handel med landbrugsfrø, udgør et
vigtigt grundlag for de adskillelsesregler, der er nødvendige for at tillade sameksistens mellem genetisk
modificerede (gm), konventionelle og økologiske afgrøder inden for de fastsatte grænseværdier for
forurening. De er imidlertid udformet til situationer, hvor renhed kun er sikret for små områder, og hvor
omkostningerne ved at bruge isoleringsafstande bliver godtgjort i form af præmiering. Ikke desto mindre
er SCIMAC-forskrifterne, der aktuelt er gældende i UK for markforsøg med genmodificerede afgrøder
baseret på regler om frøcertificering, og det er sandsynligt, at de vil udgøre grundlaget for en fremtidig
kommercialisering af genmodificerede afgrøder.
Grænseværdier for frø på ca. 0,3 % for krydsbestøvede afgrøder og 0,5% for selvbestøvede og vegetativt
formerede afgrøder er nødvendige for at opnå en grænseværdi for afgrøder på 0,9 %. Disse vil kun kunne
opnås under gode produktionsbetingelser for frø. Der vil være situationer, hvor opnåelse af disse
grænseværdier vil være problematiske som f.eks. ved sortbunde kulturvarieteter, produktion af hybridfrø.
Opnåelsen af grænseværdier på 0,3 % og 0,5 % vil i stigende grad blive vanskeligt, efterhånden som
produktionen af genmodificerede afgrøder stiger i Europa. Det kan på et givet tidspunkt blive nødvendigt
at revidere den af Kommissionen fastsatte grænseværdi på 0,9 %. Ud over grænseværdierne på 0,3 % eller
0,5 % fastsat for frø anvendt til produktion af afgrøden vil praksis i landbrugsdrift og kommerciel
produktion øve indflydelse på muligheden for at opnå en grænseværdi på 0,9 % i fødevarer og
fødevareingredienser. Den relevante forekomst af potentiel genmodificeret tilfældig tilstedeværelse på
forskellige stadier i landbrugsproduktionen vil variere alt efter afgrøden. Krydsbestøvede afgrøder
opformeret fra frø, men dyrket vegetativt (f.eks. roer) vil kunne placeres i 0,5 % kategorien.
I Tabel 2 er raps, majs og sukkerroer anvendt som eksempler på, hvor inklusionen af genmodificerede frø i
råmaterialet, der anvendes til at producere fødevarer og fødevareingredienser af, vil kunne opstå og derfor
påvirke den som mål fastsatte grænseværdi på 0,9 %. Tabellen tager som udgangspunkt en grænseværdi
på 0,3 % for den anvendte raps og majs og en grænseværdi på 0,5 % for sukkerroer. Hvad angår
selvbestøvede afgrøder, vil der ikke forekomme videre mulighed for genoverførsel via krydsbestøvning
med genmodificerede varianter, og derfor vil en højere grænseværdi på 0,5 % kunne accepters for frø
anvendt til produktion af den kommercielle afgrøde.
Tabel 2. Anslået gennemsnit for potentielle grader af tilfældig forekomst, der kan optræde
på forskellige stadier i landbrugsproduktionen.
Oliefrø
(helt frugtbar)
Majs Sukkerroe
Frø 0,3% 0,3% 0,5%
Radsåning 0% 0% 0
Dyrkning 0% 0% 0
Krydsbestøvning 0,2% 0,2% 0
Selvsåede planter 0,2% 0% 0,05%
Høst 0,01% 0,01% 0,01
Transport 0,05% 0,01% 0,01
Oplagring 0,05% 0,05% 0,1
Opnået % 0,81% 0,57% 0,67%
- 85 -