Download resumé, redigeret udskrift samt skriftlige ... - Teknologirådet

More documents

Recommendations

Info

Erfaringer med sameksistens – høring 11. maj 2004 danske sorter. Der må i disse tilfælde påregnes en yderligere forædlingsindsats, før en evt. markedsintroduktion og større kommerciel dyrkning er attraktiv. Gm-debatten fokuseres ofte omkring den såkaldte ”anden generation” af gm-afgrøder, som vil bringe (yderligere) fordele for miljøet, samfundet og forbrugeren. gm-afgrøder med nye egenskaber har været længe under vejs, men en række nye produkter står nu på spring og vil være klar til markedsintroduktion indenfor de kommende år. Andre produkter kræver flere års yderligere forsknings-, udviklings- og forædlingsindsats, før de vil være klar til markedet. Hvor mange gm-afgrøder, som vil stå på danske marker i fremtiden, vil ud over de tekniske udfordringer afhænge af omkostningsmæssige, markedsmæssige og lovgivningsmæssige faktorer. Vedtagelse af Sameksistensloven, og dermed indførelsen af definerede spilleregler for dyrkning af gm-afgrøder i sameksistens med konventionelle og økologisk afgrøder, er et afgørende skridt for introduktionen af gmafgrøder i Danmark. Landbruget har allerede i dag velfungerende regler og traditioner for sameksistens i frøavl, som forudsætter adskillelse og reduktion af indkrydsning og sammenblanding af frøpartier, og er derfor klædt på til at håndtere specifikke regler for dyrkning af gm-afgrøder. Udvikling og dyrkning af gm-afgrøder fortsætter ufortrødent i andre dele af verden, og gm-produkter findes i dag i en lang række europæiske foderprodukter og fødevarer. Introduktionen af gm-afgrøder i Europa vil betyde: • Mere effektiv produktion • Mere stabilt udbytte og mindre spild • Mindre brug af indsatsfaktorer som sprøjtning, gødskning og vanding • Sundere produkter med bedre kvalitet • Mere plads til natur Danmark bør også udnytte disse muligheder - til gavn for landbruget, forbrugeren og miljøet. Referencer: [1] Plant Biotechnology: Current and potential Impact For Improving Pest Management In U.S. Agriculture, BCFAP 2002. [2] Plant Biotechnology: Potential Impact for Improving pest Management in European Agriculture, BCFAP 2003. [3] Phipps. R.H., and Park, J.R. 2002. Environmental benefits of genetically modified crops: Global and European Perspectives on their ability to reduce pesticide use. Journal of Animal and Feed Sciences. Vol. 11(1) 1:18. [4] Strandberg, B. & Bruus Pedersen, M. (2002): Biodiversity in Glyphosate Tolerant FodderBeet Fields. Timing of herbicide application. National Environmental Research Institute, Silkeborg, Denmark. 36 pp. – NERI Technical Report No. 410. [5] Denbow, D.M., et al. (1998). Soybeans transformed with a fungal phytase gene improve phosphorus availabil-ity for broilers. Poul Sci 77: 878-881. [6] Tsai-Hung Hsieh, et al. Heterology Expression of the Arabidopsis C-Repeat/Dehydration Response Element Binding Factor 1 Gene Confers Elevated Tolerance to Chilling and Oxidative Stresses in Transgenic Tomato Plant Physiol. 129: 1086-1094 - 120 -
Erfaringer med sameksistens – høring 11. maj 2004 Markedsmæssige konsekvenser for økologisk landbrug Af Paul Holmbeck, Økologisk Landsforening Opsummering og anbefalinger Økologisk Landsforening vurderer, at dyrkning af gensplejsede afgrøder i Danmark vil have en overvejende negativ markedsmæssig effekt på den økologiske sektor. Men det er afhængig af flere faktorer, hvor flere af faktorerne er påvirkelige fra Folketingets, detailhandelens og sektorens side. De væsentligste faktorer i forhold til fremtidig afsætning af de økologiske fødevarer er: • Fordyrelse af den økologiske produktion på grund af krav til adskillelse, testning m.v. <strong>samt</strong> på baggrund af mangelfuld kompensation for tab i tilfælde af forurening. • Niveauet af forbrugerbevidstheden om anvendelse af gensplejsning i produktion af andre varer, herunder især de animalske produkter, hvor gmo indgår i produktionen, men som ikke bliver mærket. • Pressens dækning af fund af spor af gmo i økologisk foder og fødevarer Derfor anbefaler Økologisk Landsforening følgende tiltag: • Fuld dækning i kompensationsordningen for tab i først handelsled (landbrug), herunder udgifter til genomlægning af jord og dyr og udgifter i forbindelse med omlægning af marker, hvor der tidligere er blevet dyrket gensplejsede afgrøder. • Dækning i kompensationsordningen for tab i øvrige handelsled (forarbejdning, handel), som minimum der hvor råvarerne stammer fra dansk landbrug. • At regeringen igangsætter en bred informationsindsats, således at hver eneste dansker er fuldt bevidst om de væsentlige produktgrupper, der er undtaget fra mærkning, nemlig konventionelt kød, æg og mejeriprodukter, hvor gmo indgår i foderet, <strong>samt</strong> om økologisk produktion som eneste alternativ. Økologiske mejeriprodukter, æg og kød omfatter 67 % af den økologiske afsætning, og her skal konkurrenterne, der anvender gmo, ikke mærke deres produkter. Hvis ikke staten selv vil påtage sig opgaven, vil vi anbefale, at ressourcer afsættes og opgaven overlades til Forbrugerrådet i samarbejde med detailhandelen i Danmark. • Dansk indsats på EU-plan for at sikre mærkning af de animalske produkter, der er produceret med brug af gm-foder. Og i mellemtiden et initiativ fra detailhandelens side, der kræver frivillig mærkning af de animalske produkter, hvor gmo indgår. • Afsæt midler til international økologisk planteforædling. Beløbsmæssigt 6-8 mio. kr. årligt. • En klar og konsekvent offentlig politik vedrørende indkøb til offentlige institutioner, hvor især mejeriprodukter, kød og æg skal være produceret uden brug af gmo Uddybning Der er ingen konsekvenser af gmo-dyrkning, der er entydigt positive for den økologiske sektors konkurrencedygtighed. Der er dog mulige positive effekter, og en stribe af negative konsekvenser. Negative konsekvenser for de økologiske landmænd og de økologiske virksomheder • Fordyrelse af økologiske varer pga. testning, yderligere adskillelse. • Fordyrelse pga. dyrere råvarer (foder, hjælpestoffer som gær, osteløbe, m.v.). • Fordyrelse pga. spredning mellem marker, og andre udgifter der ikke er dækket af de foreslåede kompensationsordninger. • Bøvl med kompensationer, testning m.v. • Økologer er dårligere stillet i strukturudvikling, herunder konkurrence om jord. • Konkurrence fra fristende funktionelle fødevarer; indsnævring af det økologiske råvare- udvalg. - 121 -
Page 1 and 2:
Erfaringer med sameksistens - høri
Page 3 and 4:
Page 5 and 6:
Page 7 and 8:
Page 9 and 10:
Page 11 and 12:
Page 13 and 14:
Page 15 and 16:
Page 17 and 18:
Page 19 and 20:
Page 21 and 22:
Page 23 and 24:
Page 25 and 26:
Page 27 and 28:
Page 29 and 30:
Page 31 and 32:
Page 33 and 34:
Page 35 and 36:
Page 37 and 38:
Page 39 and 40:
Page 41 and 42:
Page 43 and 44:
Page 45 and 46:
Page 47 and 48:
Page 49 and 50:
Page 51 and 52:
Page 53 and 54:
Page 55 and 56:
Page 57 and 58:
Page 59 and 60:
Page 61 and 62:
Page 63 and 64:
Page 65 and 66:
Page 67 and 68:
Page 69 and 70: Erfaringer med sameksistens - høri
Page 119: Erfaringer med sameksistens - høri
show all

Download resumé, redigeret udskrift samt skriftlige ... - Teknologirådet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?