Download resumé, redigeret udskrift samt skriftlige ... - Teknologirådet

More documents

Recommendations

Info

Erfaringer med sameksistens – høring 11. maj 2004 Økologiske kløvergræsmarker dækkede til gengæld i 2003 ca. 30 % af det økologiske areal, ifølge plantedirektoratets statistik. Derudover er kløvergræs udlagt på yderligere 20-30 % af arealet som efterafgrøde. Kløvergræsset er motoren i det økologiske sædskifte, hvor det leverer kvælstof ikke kun til græsmarkernes vækst men også til de efterfølgende afgrøder. Og en dyrkning af gensplejsede kløver- eller græsarter, der kan sprede sig til den halvdel af de økologiske arealer, der er har rød- og/eller hvidkløver i blanding med græsser, vil være en katastrofe for den økologiske produktion. Gensplejsede raps, græssorter og andre kommende sorter, der har så store spredningspotentiale, skal ikke dyrkes i Danmark, eller begrænses til små øer. Mangler i kompensationsordningen Mens vi bifalder etablering af en kompensationsordning, skal vi gøre os klart, at der i lovforslaget er tale om en begrænset kompensation for nogen, en symbolsk kompensation for andre og ingen kompensation i alt, alt for mange tilfælde. Målsætning for kompensationsordningen skal være at holde de økologiske landmænd og andre ikke-gmo producenter skadesløs. Vi er ikke i nærheden af målet endnu. Der er kompensation for: Tab af merpris på afgrøder i et enkelte år, hvis økologen er nabo til gm-dyrkeren. Der er ingen kompensation for: • Genomlægning af marker • Genomlægning af husdyr • Forurening via maskindeling • Forurening via udsæd • Forurening via menneskelige fejl udenfor landbruget • Forurening via transport af udsæd eller afgrøder • Forurening via levedygtige spildfrø på marken. • Forurening opdaget eller sket i næste handelsled Der ydes en kompensation for forurening, hvor en landmand dyrker samme afgrøde som en gm-dyrker i nærheden, og hvor det overskrider grænseværdier for det pågældende afgrøde. Kompensation dækker kun mistet merpris på den givne afgrøde i det år, hvor forureningen sker. En økologisk landmand kan af Plantedirektoratet blive pålagt genomlægning af jord og husdyr, der har spist af afgrøden før skaden blev opdaget. Men der er ingen kompensation for disse yderligere udgifter og mistede merpriser på såvel afgrøder som husdyr, selv om disse udgifter og tab bliver langt større end en tabt merpris i et enkelt år. Hvis skaden sker via de mange andre spredningsveje, som der blev påpeget i det faglige udredningsarbejde, sker der ingen kompensation. Det gælder forurening via maskindeling, udsæd, menneskelige fejl udenfor landbruget, transport af udsæd eller afgrøder eller via levedygtige spildfrø på marken. Den nuværende kompensation er en vigtig opfindelse, men det er et nåleøje, økologer skal igennem. Der ydes heller ikke kompensation for forurening opdaget eller forårsaget i næste handelsled. Derudover kan der i tilfælde af krav om genomlægning, ifølge Direktoratet for FødevareErhverv, blive krav om tilbagebetaling af miljøstøtte eller økologisk omlægningsstøtte, som tidligere er modtaget til de pågældende arealer. Vi er forsikret, at økologer kan modtage en ny omlægningsstøtte, med det dækker kun en lille brøkdel af udgifterne til genomlægning. For at undgå krav om tilbagebetalinger tilstræber ministeriet nu at få kommissionens accept på en klassificering af gmo som force majeure, på lige fod med jordskælv, vulkanudbrud og orkan. Det er meget passende set fra vores synspunkt. - 148 -
Erfaringer med sameksistens – høring 11. maj 2004 En anden mangel i kompensationsordningen er, at den kun gælder de gmo-dyrkere, der betaler til kompensationsfonden, og ikke sortsejerne. Vi acceptere ikke, at det kun er landmanden, der har ansvar for gm-sorterne. De virksomheder, der har bragt afgrøderne til verden, har også et ansvar og bør indbetale til ordningen via en evt. afgift på gm-udsæd. Vi er opmærksomme på, at en sådan politik kan risikere at blive en sag i EU, men princippet om at forureneren betaler skal følges helt til dørs, og det er nok en sag, der er værd at kæmpe. Hvorfor skal de ikke have del i ansvaret for deres afgrøder? - 149 -
Page 1 and 2:
Erfaringer med sameksistens - høri
Page 3 and 4:
Page 5 and 6:
Page 7 and 8:
Page 9 and 10:
Page 11 and 12:
Page 13 and 14:
Page 15 and 16:
Page 17 and 18:
Page 19 and 20:
Page 21 and 22:
Page 23 and 24:
Page 25 and 26:
Page 27 and 28:
Page 29 and 30:
Page 31 and 32:
Page 33 and 34:
Page 35 and 36:
Page 37 and 38:
Page 39 and 40:
Page 41 and 42:
Page 43 and 44:
Page 45 and 46:
Page 47 and 48:
Page 49 and 50:
Page 51 and 52:
Page 53 and 54:
Page 55 and 56:
Page 57 and 58:
Page 59 and 60:
Page 61 and 62:
Page 63 and 64:
Page 65 and 66:
Page 67 and 68:
Page 69 and 70:
Page 71 and 72:
Page 73 and 74:
Page 75 and 76:
Page 77 and 78:
Page 79 and 80:
Page 81 and 82:
Page 83 and 84:
Page 85 and 86:
Page 87 and 88:
Page 89 and 90:
Page 91 and 92:
Page 93 and 94:
Page 95 and 96:
Page 97 and 98: Erfaringer med sameksistens - høri
Page 147: Erfaringer med sameksistens - høri
show all

Download resumé, redigeret udskrift samt skriftlige ... - Teknologirådet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?