Download resumé, redigeret udskrift samt skriftlige ... - Teknologirådet

Erfaringer med sameksistens – høring 11. maj 2004
henholdsvis engelsk og dansk afhængig af, om man vælger den, der har nr. 1 eller nr. 2. Så det kan I bare
gøre, I kan gøre det nu, eller I kan gøre det i pausen, som det passer jer bedst.
Og noget rent praktisk: Frokosten foregår inde i den sal, der er den første dør til venstre her. Toiletterne det
er den næste dør, dør nr. 2 til venstre, og der er toiletter på alle etager og mellemetager, så I skal ikke blive
desperate, hvis det er, alle styrter ud på den første derude. Der er masser af muligheder.
Men ellers så vil jeg tro, jeg har været igennem det praktiske omkring programmet her. Og jeg vil lige sige,
når vi kommer til debat og spørgsmålsfasen, så vil jeg bede jer om lige at nævne jeres navn, og hvis I har
institutionsmæssig tilknytning, når I får ordet eller tager ordet, så vi har en mulighed for at få det
registreret og få lavet et båndudskrift efter denne her høring, når vi engang er færdige. Der vil være, når
debatterne og spørgsmålsfasen kommer i gang, så vil der være et par mikrofoner, der vandrer op og ned i
begge sider af salen her, som I så kan betjene jer af.
Det var lidt om det praktiske. Så over til det indholdsmæssige, nemlig den første session, som handler om
risiko for spredning ved dyrkning af genmodificerede afgrøder. Og der har vi tre oplægsholdere på det
område, nemlig Jeremy Sweet fra Environmental Consultant, Cambridge, UK, vi har Søren Mikkelsen fra
Danmarks Jordbrugsforskning og Klaus Ammann, der er direktør i Botanisk Have, University of Bern. Og
jeg tror faktisk, jeg skal bede jer tre om at sætte jer ned på bordet her foran, hvor I skal sidde og give jeres
oplæg, jeres bidrag, og så I også kan være sådan i fokus for politikernes spørgsmål og fra salens spørgsmål.
Så hvis I lige vil gå derned.
Men den første emneblok her, risiko for spredning ved dyrkning af genmodificerede afgrøder, den har til
formål at belyse, hvilken viden vi har om genspredning mellem planter, og hvilke erfaringer der er med
spredning ved dyrkning af genmodificerede afgrøder. Og når nu vi får ekspertholdet på plads, så vil jeg
give ordet til den første oplægsholder, Jeremy Sweet, Environmental Consultant fra NIAB, Cambridge,
Storbritannien. Værsgo.
Jeremy Sweet (Environmental Consultant, Cambridge, UK):
Jamen god morgen, mine damer og herrer, og tak, fordi jeg er blevet inviteret tilbage til jeres Folketing
endnu en gang.
Sameksistens: Jamen ført og fremmest det, det drejer sig om, er jo genflow, og genflow er et naturligt
fænomen, som sker i alle biologiske systemer - der er jo ingen af os, der var her i dag, hvis der ikke havde
været genflow; det er jo en del af den evolutionære proces. Genflow det sker i afgrøder og også i de vilde
slægtninge. I årenes løb er det sådan, at landmændene har følt et behov for at styre genflowet, fordi de vil
jo gerne lave afgrøder af høj kvalitet, så i mange år har landmændene haft et system, hvor man har adskilt
de forskellige afgrøder, så at man kunne få afgrøder af høj kvalitet.
Først og fremmest er det jo udsæd, det drejer sig om her. Der skal være en stor renhed af sorterne, og derfor
har landmændene altså udformet systemer, så de kunne fremstille udsæd med op til 99,9 pct. renhed i
nogle tilfælde. Og det har der været en udvikling i. Det er jo sådan, at man skal sameksistere med andre
afgrøder, som kunne forurene, så det med sameksistens er ikke noget nyt, det har landmændene jo altså
gjort i lang, lang tid. Men det er klart, nu hvor genmodificerede afgrøder kommer frem, så er der specifikke
problemstillinger, man må forholde sig til. Men når man tænker over det, så er det jo sådan at i Europa har
vi jo to typer raps allerede. Vi har en type, som faktisk er giftig, hvis man spiser den, og så har vi den, der
bruges som fødemiddel og foder, så der er så allerede situationer, hvor der er afgrøder, som kan være
giftige, som fungerer sammen med andre. Det samme med majs, industriel majs, majs med højt
stivelsesindhold og også majs til fødemidler, og de kan også, de bliver dyrket ved siden af hinanden. De
foranstaltninger, landmændene har truffet, ja, men det er faktisk dias-rapporten, som I stort set alle
sammen har læst, tror jeg.
Den erfaring, der er fra, og hvordan man styrer industrielle afgrøder, kan man jo anvende til at
fremkomme med anbefalinger, også i denne sammenhæng, det er der andre, der vil komme ind på mere i
detaljer, og hvilke foranstaltninger der rent konkret skal til, så det, jeg vil sige noget om, det er blot de
hovedprincipper, man skal tage under overvejelse.
De foranstaltninger, der skal til, er jo afhængige af afgrøden. I mit skriftlige indlæg siger jeg noget om de
forskellige afgrøder og deres adfærd. Mange af dem har meget krydsbestøvning eller spreder frøene, andre
- 15 -