Download resumé, redigeret udskrift samt skriftlige ... - Teknologirådet

More documents

Recommendations

Info

Erfaringer med sameksistens – høring 11. maj 2004 Hvad der er endnu mere foruroligende er, at der ikke synes at være nogen, der ved hvor de genmodificerede afgrøder helt nøjagtig befinder sig. Ifølge Syngentas data 2 er genmodificeret majs primært blevet plantet i Huesca, Zaragoza, Lleida, Girona, Albacete, Badajoz og Sevilla i årene 1998/2002, men disse data synes til en vis grad at være indbyrdes modstridende med de data som Landbrugsministeriet 3 har oplyst. Hvad angår omfanget af marker, står det helt klart, at der i denne sammenhæng ikke er oprettet noget register over de steder, hvor genmodificeret kommerciel dyrkning har fundet sted. Selvom sådan registre ikke var obligatoriske i henhold til Direktiv 90/2002, er de et meget vigtigt værktøj, til at kontrollere og undgå eventuelle påvirkninger fra genmodificerede organismer. For at undgå at der sker genetisk kontaminering mellem genmodificerede og ikke-genmodificerede afgrøder, er det især vigtigt for landmændene at vide, om der dyrkes genmodificerede arter ved siden af deres marker. Selvom Direktiv 18/2001 er trådt i kraft i dag, så findes der stadigvæk ikke nogle registre. Manglende kontrol De eneste undersøgelser af genmodificerede afgrøder der findes i Spanien for perioden 1998 til slutningen af 2003 er desværre foretaget af branchen selv, hvorimod staten har forsømt at kontrollere kommerciel beplantning. På den anden side har bioteknologi industrien forsømt at opfylde de ellers meget lemfældige obligatoriske krav som er vedtaget ved lov. Ifølge Ministerial Decree af 1998, i henhold til hvilken den første variant af Bt176 majs blev indbefattet i the National Register of Seed Varieties, fremgår det at ”markedsføring af denne variant skal ske i henhold til en kontrol plan der skal forestås af virksomheden, som har ansøgt om registrering af den pågældende genmodificerede variant”. I henhold til ovennævnte plan skulle virksomheden præsentere en afhjælpningsplan inden marts 2000 i henhold til hvilken følgende emner skulle være afdækket: En vurdering af virkningen af Bt insekticidale egenskaber; eventuel udvikling af resistens hos insekter; eventuelle påvirkninger af jorden; eventuelle påvirkninger af udviklingen af bakterier i fordøjelsesfloraen hos dyr, der spiser Bt planter, især med henblik på resistens overfor ampicillin; reservater for at undgå resistens hos insekter; oplysningsprogram for landmænd om alternativ afgrødehåndtering for transgenetiske varianter. Syngenta, som har solgt den genmodificerede udsæd siden 1998, præsenterede denne plan i juni 2003, mere end 3 år senere i forhold til hvad ovennævnte Ministerial Decree foreskrev. I al den tid har man ikke taget notits af de agronomiske resultater af de undersøgelser der har fundet sted af genmodificeret udsæd, udviklingen af resistens overfor Bt toksin hos specifikke insekter – eller af konkret praksis for at undgå dette – eller af den påvirkning det har på ikke-specifikke insekter, blandt andre spørgsmål der burde have været taget fat på. Staten har forsømt at sikre overholdelse af de lovgivningsmæssige krav i forbindelse med bevidst frigivelse til miljøet, <strong>samt</strong> at sikre kontrol med påvirkningen af tilfælde af genmodificeret majs indeholdende Bt176, som er blevet trukket tilbage selv i USA: I oktober 2001 blev Bt 176 varianter trukket tilbage af miljøstyrelsen i henhold til den reviderede liste af registrerede produkter, idet man var bekymret for at der ikke var tilstrækkelig beskyttelse mod specifikke insekter, og at der dermed var risiko for at der ville opstå insektresistens. Manglende kontamineringsforebyggelse Det er værd at bemærke, at staten på et eller andet tidspunkt inden slutningen af 2003 besluttede sig for, at tage fat på emner som sameksistens og kontamineringsforebyggelse af ikke-genmodificerede afgrøder. Det punkt er ikke engang nævnt i de tre Ministerial Decrees, som registrerede de 9 genmodificerede majs varianter der i øjeblikket er godkendt til kommerciel dyrkning, og det kræves ikke at der tages nogen særlig notits af det i kontrol planerne. 2 Amigos de la Tierra og Greenpeace. The impact of GM corn in Spain. August 2003 www.tierra.org/transgenicos/transgenicos.htm 3 Brookes, G. The farm level impact of using corn in Spain. Brookes West.. 2002 www.wuropabio.org/pages/ne_gbgmcrops.asp - 108 -
Erfaringer med sameksistens – høring 11. maj 2004 Først og fremmest drejer det sig om manglende oplysninger til landmænd, som ikke dyrker genmodificerede varianter. Som allerede nævnt findes der ikke nogen tilgængelige data om, hvor de genmodificerede marker befinder sig, og i henhold til en undersøgelse der blev foretaget i 2003 blev det afsløret, at der hersker en uhyggelig stemning af hemmelighedskræmmeri og frygt, hvor landmænd og samarbejdspartnere ikke ønsker at tale åbnet om, hvad de laver og hvad der sker. Der er mange telefon<strong>samt</strong>aler og personlig kommunikation, der ikke har kunne offentliggøres på grund af folks frygt for at miste deres markeder eller deres job, eftersom multinationale selskaber ikke blot styrer selve den genmodificerede udsæd men også hele produktionskæden og har haft stor politisk indflydelse på den tidligere regering. I denne sammenhæng er det ikke muligt for landmændene at vide om deres naboer dyrker genmodificerede afgrøder, og iværksætte de tiltag, der skal til for at undgå genetisk kontaminering. For det andet er staten ikke kommet med nogen specielle anbefalinger til gm-landmændene omkring alternativ afgrødestyring for transgenetiske varianter, herunder især afstanden mellem genmodificerede og ikke-genmodificerede marker. Det eneste temmelig svage tiltag til forebyggelse af negativ påvirkning for genmodifikation er den anbefaling som udsæd industrien er kommet med om ikke at plante Btindeholdende majs rundt om Bt markerne for at reducere udviklingen af resistens over Bt toksin hos insekter, hvortil kommer en lang række usikkerhedsmomenter omkring hvorvidt gm-landmænd overholder dette. Der er heller ikke gjort noget for at adskille den genmodificerede majsproduktion. Bioteknologi industrien har tilmed anerkendt at ”den Bt majs der dyrkes i Spanien sælges gennem de sædvanlige kanaler som dyrefoder”. Forsyningskæden har ikke fundet, at der er behov for adskillelse”. Men eftersom landmændene ikke oplyser nogen steder, at de planter Bt majs, og der ikke foretages nogen offentlig kontrol, så sælger landmændene deres afgrøder igennem de sædvanlige kanaler, så det er højst sandsynligt, at en del af den genmodificerede produktion også ender i den menneskelige fødekæde. Omfanget af genetisk kontaminering Under disse betingelser kan man således forvente, at en del af den negative påvirkning af sundheden, landbruget og miljøet der forårsages af genmodificerede afgrøder allerede er en realitet i Spanien. Men manglen på (uvildig) kontrol og forskning fører til en situation, hvor der kun er foretaget meget få indgående undersøgelser og analyser af konkrete tilfælde, og det er svært at sige, hvad den egentlige påvirkning fra de genmodificerede afgrøder egentlig er i Spanien. Problemet med genetisk kontaminering af ikke-genmodificerede afgrøder er det, som opmærksomheden har været mindst rettet mod i løbet af alle disse år, og der findes ikke nogle officielle data vedrørende dette. Ikke desto mindre viser erfaringen fra Nordamerika, hvor der for nylig blev foretaget en undersøgelse 4 , at frø fra traditionelle varianter af majs, sojabønner og raps er kontamineret med DNA som udledning af transgenetiske varianter (op til 50 procent for majs og sojabønners vedkommende og 83 procent for raps) og den videnskabelige litteratur om pollenspredning, indikerer at der er sket spredning på op til 800 meter og at majspollen potentielt kan flytte sig over langt større afstande 5 , og 4 Margaret Mellon & Jane Rissler. Gone to Seed. Transgenic Contaminants in the Traditional Seed Supply. Union of Concerned Scientists, februar 2004 5 F. Angevin et al. Scenarios for co-existence of genetically modified, conventional and organic crops in European agriculture. Maj 2002. IPTS-JRC. European Comisión Joint Research Centre. www.jrc.cec.eu.int/download/Gmcrops_coexistence.pdf Treu, R. & Emberlin, J. Pollen dispersal in the crops Maize (Zea mays), Oil seed rape (Brassica napus ssp. Oleifera), Potatoes (Solanum tuberosum), Sugar beet Beta vulgaris spp vulgaris and wheat (Triticum aestivum). Soil Association 2000 K. Eastham & J. Sweet. Genetically modified organisms (GMOs): the significance of gene flow through pollen transfer. European Environment Agency. Environmental issue report nº 28 2002 Jones, M.D. & Brooks, J.S (1950). Effectiveness of distance and border rows in preventing outcrossing in corn. Oklahoma Agricultural Experimental Station. Technical Bulletin Nº. T-38 Salamov, A.B. (1940). About isolation in corn. Sel. I. Sem., 3 - 109 -
Page 1 and 2:
Erfaringer med sameksistens - høri
Page 3 and 4:
Page 5 and 6:
Page 7 and 8:
Page 9 and 10:
Page 11 and 12:
Page 13 and 14:
Page 15 and 16:
Page 17 and 18:
Page 19 and 20:
Page 21 and 22:
Page 23 and 24:
Page 25 and 26:
Page 27 and 28:
Page 29 and 30:
Page 31 and 32:
Page 33 and 34:
Page 35 and 36:
Page 37 and 38:
Page 39 and 40:
Page 41 and 42:
Page 43 and 44:
Page 45 and 46:
Page 47 and 48:
Page 49 and 50:
Page 51 and 52:
Page 53 and 54:
Page 55 and 56:
Page 57 and 58: Erfaringer med sameksistens - høri
Page 107: Erfaringer med sameksistens - høri
Page 159 and 160:
show all

Download resumé, redigeret udskrift samt skriftlige ... - Teknologirådet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?