Download resumé, redigeret udskrift samt skriftlige ... - Teknologirådet

Erfaringer med sameksistens – høring 11. maj 2004
set er antibiotikaresistensmarkører i gmo-afgrøder jo noget, der for længst har vist sig er noget, der kan
undgås. Man behøver ikke at have dem i gmo-afgrøder ...
Ordstyrer:
Michael, jeg skal lige høre: Har du et spørgsmål, for ellers så må du stoppe nu, så jeg kan høre, om vi kan
give ordet videre til den næste, der gerne vil spørge om noget?
Michael G. Palmgren:
Det, jeg vil ende op med, det er, at jeg synes, at moratoriet, som vi har haft nu her, kunne have være
anvendt bedre, sådan så man ... og det kunne man ...
Ordstyrer:
Ja, men har du et spørgsmål, Michael?
Michael G. Palmgren:
Det kunne være et spørgsmål, om man kunne forestille sig, at man kunne bruge tid på også eventuelt få
nogle projekter sat i gang, noget forskningsarbejde sat i gang for at sikre, at vi får en differentieret
anvendelse af de her ting, og vi identificerer de problemer, der er med gmo og så løser dem.
Ordstyrer:
Ja, tak skal du have. Du kommer på senere. Der var i hvert fald et konkret spørgsmål fra Peter Sandøe, som
... til panelet, nemlig i hvilket omfang man videnskabeligt har forholdt sig til den menneskelige faktor. Er
der nogen, der vil svare på det? Jeremy Sweet. Det ser ud til, at du får aben.
Jeremy Sweet:
Ja, godmorgen Peter. Det er godt, at der er humanister til stede. Det eneste, man kan sige, det er, at man har
de landbrugssystemer, som har fungeret indtil nu, og den erfaring, vi har med dem, der er systemer i hele
Europa vedrører frøproduktion og afgrødeproduktion, hvor adskillelse er meget vigtig, og hvor man har
brugt det i praksis, og generelt kan man sige, at det virker. Jeg er rimelig optimistisk med hensyn til, at vi
kan bruge og godkende sådanne systemer fremover for gmo'er, og forhåbentlig vil disse systemer fungere.
Men selvfølgelig er der en menneskelig faktor, og det har jeg allerede antydet, at der altid vil være
situationer, hvor folk forsøger at udnytte de muligheder, der er, og tjene hurtige penge. Man vil overtræde
reglerne eller mingelere reglerne lidt. Men når man ser på, hvorledes landbruget fungerer i almindelighed,
så følger man de regler, der er. Og det, vi skal gøre, det er, at vi skal sikre os, at de regler, der udarbejdes,
tjener de fleste landbrugeres fordel. Så kan de jo se, hvorfor de skal anvende dem. Men hvis vi indfører
regler, som udelukker eller diskriminerer visse grupper inden for landbruget, så vil det ikke fungere, og det
er derfor noget, man skal undgå.
Men noget andet, der er vigtigt, det er jo, at man indfører nogle overvågningssystemer og
styringssystemer, og så skal man sikre sig, at man gennemfører overvågningen, og hvis man ser, at
reglerne ikke overholdes, så skal man se på, hvorfor det sker, og diskutere det med dem, det drejer sig om
og forsøge at rette op.
Vi bevæger os ind på et nyt område her. Vi ved ikke, hvordan det fungerer, så vi skal lære af vores erfaring.
Så det vil sige, at hvis man har lære af sine erfaringer og man har en praktisk lovgivning til at begynde
med, så får vi vel et system, der vil kunne bruges. Altså i højt udviklede lande som Danmark så kan man jo
regne det ... i andre dele af Europa, hvor landbrugerne måske er mere uafhængige og måske ikke
nødvendigvis følger spillets regler, der kan det være vanskeligere. Men det er altså det eneste, jeg kan
foreslå.
Ordstyrer:
Søren Mikkelsen, du vil måske sige noget, om der er lavet studier og ikke bare antagelser om det.
Søren A. Mikkelsen:
En gang til.
Ordstyrer:
Ja, altså spørgsmålet, om der faktisk er foretaget seriøse eller videnskabelige studier af den menneskelige
faktor eller det mere beror på altså en almindelig menneskelig opfattelse.
- 28 -