Download resumé, redigeret udskrift samt skriftlige ... - Teknologirådet
Download resumé, redigeret udskrift samt skriftlige ... - Teknologirådet
Download resumé, redigeret udskrift samt skriftlige ... - Teknologirådet
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Erfaringer med sameksistens – høring 11. maj 2004<br />
til økologi, fordi vi får indført gmo. Det er da stadig et spørgsmål om at have regler at leve efter, uanset om<br />
der er en regel mere eller mindre.<br />
Den anden ting er, du fortæller, at jeres formand har fået nedklassificeret sine økohøns pga. gmo i foderet.<br />
Jamen vi har jo ikke gmo-dyrkning i dag. Er det så ikke et spørgsmål om, at vi får indført nogle regler,<br />
sådan så der er klare regler for, hvordan man skal have den sameksistens med økologi, gmo og<br />
konventionelle landmænd, og så man oven i købet får en erstatningsordning, så din formand kunne have<br />
fået en erstatning? I dag har vi jo ikke den mulighed.<br />
Er vi ikke enige om, at det ville have været bedre at have sameksistensloven, at den havde været vedtaget,<br />
det havde sikret din formand med den omlægning, så man skal starte forfra. Er det ikke rigtigt?<br />
Ordstyrer:<br />
Tre spørgsmål til dig, Paul Holmbeck.<br />
Paul Holmbeck:<br />
Jamen jeg vil sige i forhold til den videre udvikling, vi har en stigning i de økologiske arealer, der overgår<br />
de 15 pct. på verdensplan. I nogle lande er det højere, i Danmark står vi ret stille. Det er rigtigt. Det vil jeg<br />
gerne dokumentere.<br />
I forhold til sameksistens, det vil jeg helst svare på senere under diskussion omkring loven, og hvad vi<br />
mener om sameksistens, de muligheder og de krav i loven.<br />
Det sidste i forhold til længere omlægningstid og fordyrelse, der er det klart. Direktoratet for<br />
FødevareErhverv og Plantedirektoratet har konstateret, at der vil nok være behov for længere<br />
omlægningstid på arealer, hvor der er dyrket gensplejset raps f.eks. Det er selvfølgelig dyrere, og det<br />
betyder, at landmanden kan byde mindre på de jorder, fordi det vil være mere omkostningstungt at lægge<br />
det om til økologi, og du ved, hvor hård konkurrencen om jord er i dette land, og det betyder, at han bliver<br />
simpelt hen dårligere stillet. Men vi kan snakke om, hvor meget det er, man skal vente et år mere eller to,<br />
og hvad det vil betyde for, hvad han kan byde i forhold til forpagtning og køb af jord. Men det er et faktum.<br />
Ordstyrer:<br />
Så er det Ritt Bjerregaard.<br />
Ritt Bjerregaard (S):<br />
Tak for indlæggene. Mit spørgsmål er først og fremmest, tror jeg, til Morten Gylling. Det var, fordi jeg<br />
manglede sådan lidt en stærkere vurdering af de økonomiske fordele ved gmo-dyrkningen. Nu har vi jo<br />
tidligere hørt den videnskabelige redegørelse for, hvad der skal til, for at vi kan dyrke de forskellige sorter.<br />
Vi har hørt, at det er sortsafhængigt, det er regionsbestemt, det er afstandsbestemt osv., og vi har hørt Birte<br />
Boelt sige, at man kunne nok ikke have maskinfællesskab, det var et spørgsmål om rensning af maskiner<br />
osv. I hvor høj grad har I lavet nogle udregninger på, hvad det egentlig vil betyde af fordyring af de varer,<br />
der bliver gmo-produceret?<br />
Så der var to spørgsmål: Hvad er de økonomiske udregninger på fordele, og hvad er de økonomiske<br />
omkostninger ved at foretage de sikringer, som tidligere talere har argumenteret for værende<br />
nødvendige?<br />
Morten Gylling:<br />
Det vil jeg gerne prøve at svare på. Vi har kigget på det her eller regnet på det. De økonomiske fordele<br />
afhænger jo i utrolig høj grad af afgrøden, altså nu taler vi om herbicidresistente afgrøder. Vi taler om de<br />
tre afgrøder, som vi har vurderet, udredningsgruppen har vurderet, og som frøbranchen også vurderer<br />
inden for de næste 10 år kan være aktuelle i Danmark. Det kunne være herbicidresistent raps, det kunne<br />
være herbicidresistent silomajs, det kunne være herbicidresistent sukkerroe, foderroe eller fabriksroe.<br />
For rapsen går det mere eller mindre lige op forstået på den måde, at besparelsen i herbicidforbrug vil gå<br />
op mod de omkostninger, der kommer til sameksistens, hvis vi ser på de forslag, som vi havde i<br />
udredningsgruppen. Så er der selvfølgelig nogle ikkemålbare, og det er for rapsens vedkommende, at man<br />
måske kan dyrke den på områder, altså på marker, hvor man i dag har nogle ukrudtsproblemer, som man<br />
ikke kan klare med de midler, vi har i dag. Men rapsen er ikke den, der står mest og banker på tegnebogen.<br />
- 48 -