Download resumé, redigeret udskrift samt skriftlige ... - Teknologirådet

Erfaringer med sameksistens – høring 11. maj 2004
Werner Müller:
Sameksistens er jo en kompleks problemstilling. Jeg vil blot lige nævne, at jeg føler, mange i Østrig føler, at
»try and error«, altså prøve at se, hvad der sker af fejl, det er ikke det bedste, når vi ser på sikkerhed for
mennesker.
Liliane Spendeler:
Jo, men jeg er da enig i, at det er vigtigt ikke kun med den videnskabelige vurdering, men også at se på den
samfundsmæssige virkning af gmo'erne, og i debatten om gmo'erne der skal man bestemt tage højde for
det samfundsmæssige aspekt. Som jeg allerede har været inde på, er det sådan, at de økologiske
landmænd kan jo miste deres økologiske stilling, hvis der sker en kontaminering. Det er jo en af de
samfundsmæssige ting, der kan ske. Men der er mange andre ting, man også må se på. Og der mener jeg,
at det er vigtigt at se på erfaringerne i Nordamerika, hvor man har gmo-produktion i stort omfang og haft
det i 10 år. Og det er også vigtigt at se, hvad der sker på det samfundsmæssige niveau.
Ordstyrer:
Ja tak.
(?):
Til Birte Boelt. Nu fortalte Søren Mikkelsen omkring de konklusioner, at man for 90 pct. af arealet kunne
have sameksistens. Den anden konklusion, der også findes inde i brødteksten i rapporten, er, at man ikke
kan forhindre, man kan kun forsinke. Og mit spørgsmål går - eller mit første spørgsmål i hvert fald - går
på, altså hvor længe kan man gøre det? Altså nu, har vi sameksistens om 20 år også?
Jeg tager sådan et konkret ... altså hvis man tager sådan noget som raps, vi ved, at den spreder sig ved 26
km. Andre studier vil have 6 km, 4 km. I rapporten står der jo 150 meter. Hvede er i Danmark en
ikkeselvbestøvende ... en selvbestøvende afgrøde, hvorimod i Canada er det er en krydsbestøvning med op
til 300 meters afstand, men i Danmark er der ikke nogen afstandsgrænser.
Altså jeg kunne forestille mig, at de her regler de kunne godt på 1 eller 2 års sigt mindske, altså at man
ikke, at man kun fik en lille smule forurening, men at glasset langsomt ville blive fyldt op, og at man så til
sidst står og balancerer på det her 0,8-0,9. Så når man konkluderer, at man ikke kan forhindre, men kan
forsinke, hvor længe kan man forhindre det?
Må jeg lige ... fordi at formålet med vurderingen det er jo, at man skal tage stilling til lovforslaget, og der
kan vi jo netop spørge som fagperson, om der er fagligt belæg for nogle af de ting, der ligger i lovforslaget,
altså f.eks. at man først reagerer, når hele glasset er fyldt op, altså at man først reagerer, når man er oppe
på 0,9, at rapset ikke spreder sig over 225 meter - det kan man udlede af 150 meter plus 50 pct. - at al
spredning sker inden for samme dyrkningssæson. Det er også en del af lovforslaget, at den foregår, altså
der er kun virkning, hvis det sker samme sæson. Og at det kun, altså al forurening kun sker ved
krydsbestøvning, hvad vi jo fra rapporten kan se, at det passer jo slet ikke. Så hvis der er nogen af de her
elementer i lovforslaget, der var faglige belæg for, så ville det jo være ...
Og et tredje og sidste spørgsmål måske ...
Ordstyrer:
Nej, nu stopper vi her. Jeg tror, hvis vi skal nå det. Men Birte Boelt, er der fagligt belæg for de ting, der står i
lovforslaget? Det må være dig til at svare.
Birte Boelt:
Det var mange spørgsmål, vil jeg nok sige. Jeg opfatter de spørgsmål som, om det her det er noget, som vi
kan gå ind og garantere på sigt, de retningslinjer, som vi foreslår, og også de retningslinjer, som ligger til
grundlag for lovforslaget, der er det jo vigtigt at fremhæve i hvert fald, at det er meget varierende i forhold
til, hvilken afgrøde vi taler om, hvad der er af fagligt belæg for de konklusioner, som bliver truffet. Altså
raps er jo en af de afgrøder, hvor der efterhånden er kommet en del undersøgelser på. Og der mener vi
egentlig, at man efterhånden er på rimelig god grund.
Når du så fremhæver nogle forskelle i forhold til afstande, så er det jo, må man sige, det med, at den kan
sprede sig over meget store afstande, det har vi faktisk også med i vores rapport. Men der er jo med en
meget lille genfrekvens. Det, vi har taget hensyn til, det er, hvilke afstandskrav der skal til for at
opretholde nogle bestemte tærskelværdier, nogle tærskelværdier, som vi også gør rede for i rapporten, og
- 42 -