Download resumé, redigeret udskrift samt skriftlige ... - Teknologirådet

More documents

Recommendations

Info

Erfaringer med sameksistens – høring 11. maj 2004 Traditionel ukrudts behandling Maj Juni Periode med øget biodiversitet i Glyphosat behandlede roer Glyphosat behandling Figur 3: Skematisk illustration af herbicid behandlinger med hhv. traditionelle herbicider og Glyphosat. Periode med øget biodiversitet i GM-marken er angivet. Virusresistent sukkerroe (Rhizomania) Problem: Rhizomania er en virussygdom, som udgør et problem i alle områder, hvor der dyrkes sukkerroer. Infektion med Rhizomania medfører store tab i udbytte, og der findes i dag ingen effektive bekæmpelsesmuligheder. Sygdommen er et stigende problem i Danmark, og det vurderes, at op imod halvdelen af det danske dyrkningsareal vil være inficeret om 10 år. Gm-produkt: En Rhizomania-resistent sukkerroe er udviklet af Syngenta. Roen er testet med positivt resultat i markforsøg i USA (foto). I Sverige testes roen i markforsøg i 2004. Effekt: Dyrkning af Rhizomania-resistente sukkerroer vil betyde stabilitet og fremgang i udbytte. Dette gm-produkt kan blive en afgørende faktor for opretholdelse af en konkurrencedygtig sukkerproduktion i Nordeuropa i fremtiden. - GM + GM Svamperesistent kartoffel Problem: Kemisk bekæmpelse af svampesygdommen kartoffelskimmel (Phytophthora) er omfattende. En mangelfuld bekæmpelse kan medføre store udbyttetab og kvalitetsforringelser. I Danmark sprøjtes 6-9 gange årligt med fungicider. Ud af et totalt fungicidforbrug i dansk landbrug på 574 tons a.i. i 2002 anvendtes de 303 tons (53%) i kartoffelproduktionen, som arealmæssigt udgjorde 38.000 ha. Det øvrige forbrug anvendtes primært indenfor kornproduktion, som til sammenligning udgjorde 1,5 mio. ha. Gm-produkt: Kartofler med resistens overfor kartoffelskimmel er udviklet og testet med positivt resultat i markforsøg. Effekt: Store reduktioner i pesticidforbrug, udbyttefremgang og ressourcebesparelser i form af reduceret afgrødebehandling. En succesfuld introduktion af en svamperesistent kartoffel på hele det danske dyrkningsareal vil reducere pesticidforbruget med 300 tons a.i., øge udbyttet med 31.000 tons og forøge nettoindtjeningen med 130 mio. kr. [2] Kartoffel angrebet af kartoffelskimmel Kartoffel med ændret stivelsessammensætning (amylopectin/amylose) - 118 -
Erfaringer med sameksistens – høring 11. maj 2004 Baggrund: Kartoflens naturlige stivelse består af to forskellige stivelsestyper; amylopectin og amylose. Disse har meget forskellige egenskaber, teknisk set såvel som fødevaremæssigt. Kartofler der kun/primært indeholder den ene stivelsestype har nye anvendelser. Gm-produkt: En kartoffel med højt indhold af amylopectin er blevet anbefalet af de svenske myndigheder til dyrkningsgodkendelse i EU. Effekt: Amylopectin har mange tekniske anvendelsesmuligheder, eksempelvis til bio-produktion af papiroverflader, farve, lim, plast og geler. Herved erstattes kemiske produkter og processer og der opnås energibesparelser. Indenfor fødevarefremstilling anvendes de rene stivelsestyper som emulgatorer og konsistensmidler, og amylose har vist positiv effekt på blodsukkerniveau. Foderafgrøder til forbedret næringsstofudnyttelse – kerner og frø med ændret fosforsammensætning Baggrund: I dyrefoder baseret på kerner og frø (korn, sojaskrå osv.) er ca. 75 % af den totale mængde fosfor bundet i fytat (fytinsyre), som enmavede dyr (svin, fjerkræ, mink, dambrugsfisk mv.) kun i meget ringe grad kan udnytte. Disse dyr mangler et fordøjelsesenzym, fytase, som kan frigøre den organisk bundne fosfor. Derfor må der traditionelt tilsættes uorganisk fosfat til fabriksfremstillet foder for at dække dyrenes behov. Det ufordøjelige, fytase-bundne fosfor udskilles med dyrets gødning, og der sker således et betydeligt samlet tab af fosfor til miljøet. Gm-produkt: Planter med forøget fytase-aktivitet i frø, der er i stand til mere effektivt at nedbryde fytat og dermed frigøre den organiske fosfat, er fremstillet og testet med positive resultater i mark- og fodringsforsøg. Længst fremme er genmodificeret raps (BASF) og majs (Syngenta). Dansk fremstillet fytase-hvede testes p.t. i fodringsforsøg. Effekt: Gensplejsning med fytase-genet betyder, at en større del af det naturlige indhold af fosfor kan udnyttes af dyrene. Herved mindskes udledningen af fosfor til miljøet med op til 53 % i forhold til konventionelt foder [5]. Gm-foderafgrøder med øget fytase-aktivitet kan således udgøre et væsentligt bidrag til opfyldelse af målsætningerne for Vandmiljøplan III. Stresstolerante afgrøder - øget tolerance overfor kulde, tørke og salt Baggrund: Robuste afgrøder med stabilt udbytte under klimatiske stresspåvirkninger som kulde og tørke får stigende betydning også i Europa. Der er et generelt behov for at reducere brugen af indsatsfaktorer, herunder vandforbruget, og i 2003 medførte kombinationen af hedebølge og tørke i store områder af Europa et hidtil uset stort udbyttetab i den europæiske kornhøst. Gm-produkt: Gener, som forbedrer plantens naturlige forsvarsmekanismer overfor påvirkninger af kulde, tørke eller salt, er blevet testet med positive resultater i markforsøg i flere afgrøder, bl.a. hvede, majs, raps og tomat (figur 4) [6]. Effekt: Udbytte stabilitet/fremgang, mindsket behov for vanding, mulighed for dyrkning af marginaljorder, som er ødelagt pga. eksempelvis saltaflejring. Figur 4: GM tomat med øget tørke og kulde tolerance [6]. Fremtidige perspektiver for dyrkning af gm-afgrøder i Danmark En række gm-afgrøder har igennem flere års kommerciel dyrkning vist både økonomiske og miljømæssige fordele. Trods overvågning - og stor bevågenhed fra mange interessegrupper - er der fortsat ikke registreret skadelige effekter, som relaterer sig til genmodificering eller dyrkning af gm-afgrøder. Et begrænset antal gm-afgrøder vil umiddelbart kunne introduceres i Danmark og tilføre det danske landbrug og samfund de samme økonomiske og miljømæssige fordele, som er opnået i andre lande. For andre gm-afgrøder vil den markedsmæssige værdi øges, hvis egenskaberne introduceres i relevante - 119 -
Page 1 and 2:
Erfaringer med sameksistens - høri
Page 3 and 4:
Page 5 and 6:
Page 7 and 8:
Page 9 and 10:
Page 11 and 12:
Page 13 and 14:
Page 15 and 16:
Page 17 and 18:
Page 19 and 20:
Page 21 and 22:
Page 23 and 24:
Page 25 and 26:
Page 27 and 28:
Page 29 and 30:
Page 31 and 32:
Page 33 and 34:
Page 35 and 36:
Page 37 and 38:
Page 39 and 40:
Page 41 and 42:
Page 43 and 44:
Page 45 and 46:
Page 47 and 48:
Page 49 and 50:
Page 51 and 52:
Page 53 and 54:
Page 55 and 56:
Page 57 and 58:
Page 59 and 60:
Page 61 and 62:
Page 63 and 64:
Page 65 and 66:
Page 67 and 68: Erfaringer med sameksistens - høri
Page 117: Erfaringer med sameksistens - høri
show all

Download resumé, redigeret udskrift samt skriftlige ... - Teknologirådet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?