Download resumé, redigeret udskrift samt skriftlige ... - Teknologirådet

Erfaringer med sameksistens – høring 11. maj 2004
Nu ved jeg ikke, det vil jeg spørge om, om denne østrigske forskning er indgået i den danske. For hvis det er
tilfældet, så har man jo i jeres forskning forkastet de østrigske erfaringer. Det synes jeg er dristigt, det vil
jeg godt sige. Det er meget dristigt. Derfor synes jeg selvfølgelig også det er godt, at vi kan få den
erfaringsudveksling præsenteret her i dag, fordi jeg tror, der er vi inde ved problemets kerne.
Så har jeg et par spørgsmål til Werner Müller: Om vi kunne få lidt oplysninger om den retssag, som
verserer, fordi jeg har forstået det sådan, at Østrig har måttet anlægge sag mod EU-kommissionen på
grund af Kommissionens manglende anerkendelse af beslutningen i Oberösterreich. Nu kan jeg forstå, at
der også er flere østrigske regioner, delstater, länder, på vej sammen med Oberösterreich. Er det rigtigt
forstået, at dit synspunkt er, at det ikke alene er et spørgsmål om den konkrete risiko for spredning, men
også et problem, at de godkendelser og den godkendelsesprocedure, som i dag eksisterer i EU-systemet,
ikke er forsvarlig? Altså at der faktisk er problemer med cellebiologien og genetikken, som man ganske
enkelt ikke har overblik over på nuværende tidspunkt. Sådan har jeg forstået det i det du sagde.
Så har jeg blot et enkelt spørgsmål til Spendeler. Det er: Denne BT 176 der kan jeg forstå, at
sundhedsmyndighederne, ... er det de spanske sundhedsmyndigheder, eller hvilke myndigheder er det,
som nu siger, at den altså ikke er sundhedsmæssig forsvarlig? For det er vel sådan, at efter EU's regelsæt er
den stadig væk tilladt at dyrke både i Spanien og i Danmark, uanset at den er sundhedsmæssig
uforsvarlig? Problemet er vel, at når det viser sig, at den er sundhedsmæssig uforsvarlig, så vil vi stadig
væk stå med det problem, at den kan dyrkes, fordi EU's regelsæt ikke tilstrækkeligt giver os mulighed for
at gribe ind.
Ordstyrer:
Ja tak. Jeg vil godt have delt de her besvarelser i to bundter. Det første det går på Birte Boelt, om man har
forholdt sig til Müllers synspunkter, de østrigske synspunkter. Og derfor kunne jeg godt tænke mig, at vi
allerførst startede med, hvis du, Werner Müller, ville bekræfte eller afkræfte Keld Albrechtsens opfattelse
af din kritik og de analyser, der er lavet, og derefter kunne Birte Boelt så forholde sig til, om vi har taget det
med eller ikke taget det med og hvorfor.
Werner Müller:
Ja tak. Det har været vores erfaring dette digitale matrikelkort, vi har arbejdet med, og tager vi der
afstandene, jamen så er der for mange landmænd involveret simpelt hen. Vi har talt med landmændene,
som siger, jamen på det enkelte brug der kan vi ikke have en forsvarlig situation. Nogle har sagt, at det
mere er noget, der bliver afgjort i retten end ude på hans marker. Det var et citat fra en landmand i
medierne om den her problemstilling for et stykke tid siden. Så det er også det vi har forholdt os til, i det vi
har foreslået på regionalt niveau.
Birte Boelt:
Udgangspunktet for udredningsrapporten har jo været et spørgsmål om, hvorvidt vi kunne angive nogle
retningslinjer i forhold til at sikre sameksistens mellem de her tre produktionsformer, som er anvendelse
af gmo, økologisk jordbrug og konventionelt jordbrug, som ikke anvender gmo.
Og et af de første, kan man sige, udgangspunkter vi har i rapporten det er, at vi siger, at i det øjeblik man
introducerer genmodificerede afgrøder, så er det ikke muligt at have et nul længere. Så det har været et
fundamentalt udgangspunkt for den udredningsrapport, som vi har lavet. Og derudover så har vi jo gået
hver enkelt afgrøde igennem, kikket på dens biologi, kikket på dens udbredelse her i Danmark, og ud fra
det har vi så angivet nogle retningslinjer.
Det skal også siges, at de retningslinjer de ligger meget op mod nogle tærskelværdier, som vi også har
defineret i rapporten. Blandt andet, kan man sige, for udsæd har vi differentieret de forskellige
tærskelværdier, og også der så givet nogle retningslinjer, som tager hensyn til de værdier. Og i det arbejde
der mener jeg, vi har taget hensyn til de rapporter, der lå på det foreliggende tidspunkt og dermed også
inddraget erfaringer fra Østrig. Så man kan sige, vi har gået hver eneste afgrøde igennem og kommet med
nogle retningslinjer til hvilke virkemidler, som skal til. Og jeg vil også gerne fremhæve, at de virkemidler i
nogle tilfælde jo ligger væsentligt ud over det, som man nu antager som, kan man sige, god
landmandsmæssig praksis. Der er for nogle afgrøder der er det virkelig nogle skrappe virkemidler som skal
til for at sikre sameksistensen.
- 36 -