Download resumé, redigeret udskrift samt skriftlige ... - Teknologirådet

Erfaringer med sameksistens – høring 11. maj 2004
til tærskelværdier eller indholdet, det accepterede indhold i produktet. Den afstand er ikke bare mellem
marker med den samme afgrøde. Det gælder også til andre kulturplanter, som den afgrøde kan krydse
med, eller ukrudtshybrider, som den kan krydse med. For at opnå det, så forudsætter det, at der er en
kommunikation mellem avlere og i høj grad også, at man har en registrering af de arealer, der bliver
dyrket gmo på.
Når vi så taler om frøspredningen, så er jeg mest inde på den frøspredning, der er karakteristisk for
afgrøden, det, at en afgrøde som regel vil tabe nogle frø, inden den bliver høstet, der kan tabes frø under
selve høstprocessen, for nogle mere end andre, der må vi sige, at der er et virkemiddel, et effektivt
virkemiddel vil være dyrkningsinterval, og det betyder antal af år, som marken er fri for den givne
afgrøde. Det er så ikke nok, at marken er fri for det. Det er også vigtigt, at der er en bekæmpelse af
eventuelle spildplanter i de mellemliggende år. Og det kan i nogle tilfælde også have implikationer for,
hvilke afgrøder man har i de mellemliggende år, når man kigger på de muligheder, der er for at bekæmpe
spildplanter. Og der må vi jo generelt sige, at vi i Danmark stiler imod at have et så lavt pesticidforbrug
som overhovedet muligt, og at vi dermed nogle gange er inde omkring reducerede doseringer. I nogle af de
afgrøder, hvor vi finder, at vi har en stor frøspredning, der har vi nævnt i udredningsrapporten, at der må
være en fuld bekæmpelse af spildplanter i de mellemliggende år.
De her to: omkring pollen og frø eller det, jeg har nævnt indtil nu, har mest været den biologiske
spredning. Så kommer der også det, hvor mennesker begynder at flytte rundt på tingene. Bl.a. hvis man
har maskinfællesskab, hvis man når man begynder at transportere frøene, det er klart, at det også udgør
en spredningsrisiko, som man kan undgå, hvis man eksempelvis flytter frø i lukkede containere og undgår
maskinfællesskab i de situationer, hvor det er mest kritisk.
Men noget, jeg meget gerne vil fremhæve, det er også den udsæd, man bruger. Altså nu har der allerede nu
være snakket om, hvorvidt man bør anvende alene certificeret udsæd. Og jeg vil sige, at det er næsten
altafgørende for, at man kan have en sameksistens, specielt hvad angår økologisk jordbrug, at der er
adgang til udsæd med meget lavt indhold af gmo.
I 2001 kom der en rapport, som sagde lidt omkring de spredningsrisici, som der er undervejs i
produktionen, bl.a. pollenspredning og frøspredning. Og i den rapport der nævnte men nogle værdier, som
hed fra 0,1 til 0,4. Det er altså den spredning, man kan sige, det vil der under alle omstændigheder være i
forhold til produktionen eller undervejs i produktionen. De værdier var Jeremy Sweet lidt inde på, at dem
bør man selvfølgelig, dem kan man diskutere, om man bør tage hensyn til de nye resultater, der kommer.
Men det siger i hvert fald, at man kan ikke undgå den spredning. Og derfor er det så vigtigt, at udsæden
har et meget lavt indhold som udgangspunkt i produktionen. Og der vil jeg gerne fremhæve også, at for
nogle afgrøder der er udsædsproduktionen meget koncentr ... [lyden forsvinder] ... meget stor del af
majsproduktionen i Europa. Så der kan man sige, at der er vi egentlig lidt afhængige af, at andre også
forsøger at imødekomme kravet omkring meget lavt indhold i udsæden, lige så vel som vi er forpligtede til
at gøre det på hvidkløveren.
Noget af det, der har meget betydning for mulighederne for at undgå spredning, det er også strukturen i
jordbruget. Det er klart, at det er lettere at overholde store afstandskrav på forholdsvis store bedrifter, hvor
man har store marker, og hvor man også lettere kan sikre, at der er mange år imellem afgrøderne.
Men det er også vigtigt at kigge på sorternes egenskaber, om der er en selektionsfordel. Klaus Ammann
har været lidt inde på, at man har egentlig værdier for spredningen, når det gælder i, kan man sige, i
naturen. Men jeg synes også, det er vigtigt at tage hensyn til, hvilke selektionsfordele der måtte være i
forskellige jordbrugssystemer. Hvis man tænker på sådan et eksempel som en Roundup-tolerant raps,
man kan sige, spildplanter af den ville ikke have nogen som helst fordel i et økologisk sædskifte.
Kigger man derimod på arealer, hvor man har reduceret jordbearbejdning, og dermed hyppigt bruger
Roundup, så vil det være en klar fordel for den Roundup-resistente spildplante. Og det var noget af det, vi
så i Canada som værende meget afgørende for den meget store spredning, de har set. Og der synes nok, det
er lidt svært at sammenligne de resultater på det punkt, som kommer fra Canada, med de danske forhold.
Og yderligere må man også sige, at i de situationer, hvor der begynder at komme rapporter omkring
eksempelvis gmo i udsæd, da er der også meget karakteristisk, at der ikke har været retningslinjer
omkring det i udgangspunktet.
- 30 -