Download resumé, redigeret udskrift samt skriftlige ... - Teknologirådet

More documents

Recommendations

Info

Erfaringer med sameksistens – høring 11. maj 2004 erfaringsmasse til stede I landbrugserhvervet, hvad angår styringsprogrammer: for eksempel kvalitetsstyringsprogrammerne pålagt af virksomhederne inden for fødevaredistribution. Erfaring med majs Tilfældig tilstedeværelse af genmodificerede frø i ikke-genmodificeret majs kan evt. tilskrives flere faktorer: • Krydsbestøvning mellem genmodificerede afgrøder og en genmodificeret majsmark ved siden af gennem pollenoverførsel. • Genmodificerede urenheder i partier af frø (krydsbestøvning under markproduktion eller iblanding under behandling efter høst). Der er nu praktisk og teknisk viden til rådighed om pollenspredning. Der er blevet udviklet og valideret modeller for korte afstande og ensartede landskaber. Der bør foretages en raffinering af forudsigelser på lang afstand, hvor der tages højde for forskelligartede landskabstyper. Et højst interessant forsøg om sameksistens mellem majslandbrugere er under afvikling i Colorado og viser de første tegn på succes: (Byrne & Fromherz, 2003). Forfatterne beskriver en offentlig proces i Boulder County, Colorado, USA, hvor der blev udviklet protokoller til at støtte sameksistens mellem gm og ikke-gm majs (Zea mays L.) på offentligt ejet ”Open Space” landbrugsjord. Protokollerne (1) tillader krydsning af gm-majs fra sag til sag; (2) fremmer kommunikation blandt nabolandmændene; (3) sørger for en 46 m bufferzone til at holde krydsbestøvning mellem tilstødende marker under 1 %; (4) støtter virkemidler til at minimere sandsynligheden for insektresistens udvikling og (5) kræver monitorering og stridighedsløsnings mekanismer. Disse protokoller, som vil træde i kraft i dyrkningssæsonen 2003, blev udviklet med det formal at støtte landmænd med økologiske, konventionelle og gm-afgrøder og opfordre til fælles ansvar for identitetsbeskyttelse for ikke-gm afgrøder. Spanien har avlet genmodificeret majs i adskillige år, og den genmodificerede produktion anvendes til foderbrug. Adskillelse mellem økologisk, ikke-genmodificeret og genmodificeret majs er blevet gennemført i form af en dialog mellem de involverede aktører. Under sådanne specifikke forhold (en af de genmodificerede sorter dækker 10 til 13 % af majsarealet) er det blevet muligt at skabe sameksistens mellem genmodificerede og ikke-genmodificerede produkter. Det har imidlertid ikke været muligt at opnå en grænseværdi på nul i alle situationer. Selv om pollentransport af stadig levedygtig majspollen over lange afstande er kendt, bør det ikke betragtes som værende af agronomisk vigtighed. Raps Raps er en udkrydsningsart med meget effektive frøspredningsmekanismer i landbrugsmæssig praksis. Grænseværdierne for frø- og afgrøderenhed må nødvendigvis afspejle dette, fordi det er urealistisk og ikke praktisk gennemførligt at opnå grænseværdier på nul eller grænseværdier, der blot nærmer sig nul. Det anslås, at der skal testes 3000 frø for at fastlægge en grænseværdi på 0,1 % med ca. 95 % sikkerhed. Dette betragtes som værende grænsen for realistisk testning med det aktuelle teknologiniveau og set i henseende til omkostninger forbundet med prøveindsamling og testning. For raps vedkommende anbefales en grænseværdi på 0,3 % for certificeret frø, for at landbrugere skal kunne opnå en grænseværdi på under 0,9-1,0 % for afgrødernes vedkommende. Nogle sektorer i erhvervet har argumenteret for højere grænseværdier og sagt, at der ikke er nogen videnskabeligt, sundhedsmæssig eller sikkerhedsmæssig baggrund for de aktuelt foreslåede værdier, og at de foreslåede grænseværdier for genmodificerede produkter vil resultere i urimelige omkostninger, hvad angår frø og fødevarer, og hæmme nyudvikling. Den økologiske bevægelse har argumenteret for lavere grænseværdier og sagt, at de aktuelt foreslåede grænseværdier vil medføre, at der ikke vil være adgang til ”gm-fri” fødevarer. Nogle lande (f.eks. Østrig) aftester ”nul"-tilstedeværelse af gmo’er i frø og visse afgrødeprodukter (dette indebærer sandsynligvis i realiteten en grænseværdi på 0,1 %). Det er imidlertid erkendt af alle, at jo lavere grænseværdien er, jo mere omfattende og dyrere er de foranstaltninger, der er fornødne for at opnå denne renhed. En nylig gennemført undersøgelse (Stewart C.N. et al., 2003) viste, hvad angår transgen-flow i raps, at de stofskiftemæssige omkostninger for transgenet tilsyneladende er så høje, at nye transgene vilde slægtninge er mindre velegnede på efterfølgende kornmarker efter frøskifte: Hvede har mindre udbytte og biomasse ved dyrkning under tilstedeværelse af enhver form for Brassica-konkurrent, men klarede sig bedst I konkurrence med BC2F2 Bulk transgen feral B. rapa-populationer. Sidstnævnte reducerede hvedeudbyttet med 25 %, mens ikke-transgen B. rapa, ikke-transgen BC2F2 og transgen B. napus reducerede hvedeudbyttet med 47 %, en betragtelig forskel. Disse resultater har fået forfatterne til at - 98 -
Erfaringer med sameksistens – høring 11. maj 2004 fremsætte en genetisk belastningshypotese: udvælgelse af et transgen i introgrerede ukrudtsplanter vil være ledsaget af afgrødegener i koblingsuligevægt og nedsætte den konkurrencemæssige beskaffenhed af en hidtil højst velegnet plante som følge af genetisk forurening af afgrødegenerne. Bemærkninger omkring metoder i relation til sameksistensproblemer En metode til, på et regionalt niveau og med troværdighed udover en kort periodes målinger af transgen spredning, er blevet udviklet af en hollandsk-schweizisk gruppe på baggrund af indsamlede herbarium data over årtier for at vurdere virkelige krydsbestøvningsrater i krydsning med afgrødernes vilde slægtsarter. Disse data kan i det mindste indirekte bruges til at vurdere afgrøde til afgrøde genspredning (Frietema, 1996) (Ammann et al., 1996, 2000). Se også den korte bibliografi om sameksistens i økologi og landbrug (Bibliography on Coexistence, 2004). Denne tekst er delvist baseret på et udkast lavet af Joachim Schiemann, Willy de Greef, Søren Mikkelsen, Antoine Messéan og Jeremy Sweet kommenterende bidraget af “the Round Table April 24, 2003”, støttet af Europa-kommissionen i Bruxelles. I denne sammenhæng er det også godt at nævne en nylig publikation om biologisk isolering af genetisk modificerede organismer (Committee on Biological Confinement, 2004): en komite af forfattere undersøger forskellige mulige isoleringsstrategier til at undgå genspredning. Selvom den er interessant fra en videnskabeligt synsvinkel, forholder denne bog sig ikke til landbrugsmæssig virkelighed, den er skrevet af akademikere med viden om molekylær biologi og økologi, men ingen med praktisk erfaring med landbrug er blevet inddraget som bidragsyder, og derfor er traditionelle isoleringsmetoder, og de erfaringer der følger med, ikke inddraget. Noter Ammann, K., Jacot, Y., & Rufener Al Mazyad, P. (1996) Field release of transgenic crops in Switzerland: an ecological assessment of vertical gene flow. In Gentechnisch veränderte krankheits- und schädlingsresistente Nutzpflanzen. Eine Option für die Landwirtschaft? (eds E. Schulte & O. Käppeli), Vol. 1, 3, pp. 101-157. Schwerpunktprogramm Biotechnologie, Schweiz. Nationalfonds zur Förderung der Wissenschaftlichen Forschung, BATS, Basel, http://www.botanischergarten.ch/debate/techdef5a.pdf Ammann, K., Jacot, Y., & Rufener Al Mazyad, P. (2000) an Ecological Risk Assessment of Vertical Gene Flow. In Safety of Genetically Engineered Crops (ed R. Custers). Flanders Interuniversity Institute for Biotechnology, Zwijinarde, BE.J. Bury, VIB VIB Publication, http://www.vib.be Bibliography on Coexistence (2004), Coexistence in Ecology and Agriculture, accessed, http://www.botanischergarten.ch/Coexistence/Bibliography20040502.pdf Byrne, P. & Fromherz, S. (2003) Can GM and Non-GM Crops Coexist? Setting a Precedent in Boulder County, Colorado, USA. Journal of Food, Agriculture & Environment, 1, 258-261 http://www.botanischergarten.ch/Coexistence/Byrne-Fromherz-2003.pdf and www. world-food. net Committee on Biological Confinement (2004) Biological Confinement of Genetically Engineered Organisms National Academy Press, IS: 0309090857 295 p. Frietema, D.V.F. (1996) Cultivated plants and the wild flora. Effect analysis by dispersal codes, University of Leiden, Leiden. Rittel, H. (1992) Planen, Entwerfen, Design, Ausgewählte Schriften Kohlhammer, Stuttgart, Stewart C.N., J., Halfhill, M.D., Rufty, T.W., Weissinger, A., Raymer, P.L., & Warwick, S.I. (2003), Competition, growth, and nitrogen use efficiency of transgenic weedy Brassica rapa, Poster Abstract, Honolulu, Hawaii American Society of Plant Biologists (ASPB), Plant Biology 2003 http://abstracts.aspb.org/pb2003/public/P56/0999.html Wilber, K. (2002) Boomeritis, a novel that will set you free, 1st. edn. Shambala Publications, Inc., IS: 1-57062-801-7 456 - 99 -
Page 1 and 2:
Erfaringer med sameksistens - høri
Page 3 and 4:
Page 5 and 6:
Page 7 and 8:
Page 9 and 10:
Page 11 and 12:
Page 13 and 14:
Page 15 and 16:
Page 17 and 18:
Page 19 and 20:
Page 21 and 22:
Page 23 and 24:
Page 25 and 26:
Page 27 and 28:
Page 29 and 30:
Page 31 and 32:
Page 33 and 34:
Page 35 and 36:
Page 37 and 38:
Page 39 and 40:
Page 41 and 42:
Page 43 and 44:
Page 45 and 46:
Page 47 and 48: Erfaringer med sameksistens - høri
Page 97: Erfaringer med sameksistens - høri
Page 149 and 150:
Page 151 and 152:
Page 153 and 154:
Page 155 and 156:
Page 157 and 158:
Page 159 and 160:
show all

Download resumé, redigeret udskrift samt skriftlige ... - Teknologirådet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?