Erfaringer med sameksistens – høring 11. maj 2004 selektionstryk – hvor de herbicid-tolerante spildplanter vil favoriseres. Dette forhold har stor betydning for spredning af gmo under Nordamerikanske forhold. Arealer uden for omdrift Brakmarker, markskel og andre arealer uden for omdrift (landbrugsproduktion) kan bidrage til at opretholde en spredning af gm-planter af eksempelvis gm-græs og -raps. Denne spredningskilde kan reduceres ved at overholde afstandskrav til brakmarker og afslå markskel og vejrabatter. - 102 -
Erfaringer med sameksistens – høring 11. maj 2004 Anvendte modeller for sameksistens Af Werner Müller, eco-risk, Office of ecological risk research Konklusioner og Anbefalinger Konklusioner På baggrund af EU Kommissionens anbefalinger vedrørende sameksistens findes det, at der er behov for at foretage regulering af sameksisterende afgrøder både specifikt og trin for trin, fra ledelse for det enkelte landbrug til ledelse af naboerne til de enkelte landbrug, <strong>samt</strong> foretage indgreb af regionsmæssig dimension. På baggrund af analyser af spredning af pollen, spredning af frø, frøenes levedygtighed i jorden og på baggrund af anbefalingen fra EU Kommissionen vedrørende kumulativ påvirkning, <strong>samt</strong> strukturen i det østrigske landbrug, vil der være behov for at foretage regulering af dyrkning af genmodificeret majs og genmodificeret olieholdigt raps på regionalt plan. I nogle regioner kan den landbrugsmæssige struktur gøre det muligt at styre majsproduktionen på naboniveau. Formålet med opdateringen af undersøgelse har ikke været at kortlægge sådan regioner for majs på baggrund af et digitalt matrikelkort over Østrig. Medens det ikke vil være nogen god løsning at tage afsæt i regioner, hvortil der er sket spredning, vil det være nødvendigt at finde juridisk bindende regioner (genmodificerede regioner eller gm-fri regioner). Ud fra en styringsmæssig synsvinkel vil det kun være minimums isolationsafstande, der kan tjene som et praktisk og brugbart værktøj til at tage beslutninger. ”Valget mellem forskellige varianter med forskellig blomstringstid” vil ikke kunne tjene som styringsmæssigt værktøj, idet vejret ikke er underlagt menneskelig beslutninger. Vejrforhold har stor indflydelse på de forskellige varianters forskellige blomstringstid. Hvis brugen af et værktøj er baseret på betingelser, der ligger uden for styringsmæssige forhold, så kan det ikke bruges som et ordentligt styringsværktøj. Hække og afgrænsningsafgrøder vil i høj grad kunne reducere omfanget af pollen spredning. Det fremgår p.t. ikke helt klart, hvorledes hække kan indgå som en del af en beregningsmodel til reducering af ovennævnte minimums isolationsafstande. Ud fra en styringsmæssig synsvinkel vil det, at hække tages i betragtning, kræve, at der foretages beregninger på mark til mark basis – et arbejde der synes at være temmelig arbejdskraftintensivt. Anbefalinger Problemerne med sameksistens kan ikke kun løses på landbrugs- eller nabogårds niveau. Man bliver nødt til at vedtage nogle regler for regulering af sameksistens og nærmere definere, hvem der skal have ansvaret for at iværksætte anti-kontaminerings tiltag eller for at overholde minimums isolationsafstande. Eftersom man ikke ved, om det er muligt at dyrke gmo-afgrøder ”side om side” med ikke-gmo dyrkede afgrøder, bliver man nødt til totalt af adskille produktionskæderne lige fra starten. Forfatteren anbefaler således, at der foretages regulering af ”gmo-dyrkning og bearbejdning”, der til fulde tager fat på alle forhold i relation til sameksistens - det være sig lige fra det enkelte landbrug til hvad der sættes på bordet. EU's vedtagne forordning vedrørende Sporing og Mærkning understøtter idéen om sådan regulering for at garantere en fuldstændig sporing af genmodificerede organismer i alt lige fra det enkelte landbrug til de produkter, der sættes på bordet. I henhold til EU's Forordning 178/2002 kræves det, at man kan spore alt fra den enkelte gård til det, man putter i munden i alle (både konventionelt, økologiske <strong>samt</strong> genmodificerede) fødevarer <strong>samt</strong> i foderproduktionskæden. Forslaget til regulering af ”gmo-dyrkning og bearbejdelse” er baseret på de erfaringer, man har draget af EU Forordning 2092/91 vedrørende økologisk dyrkning. Økologiske systemer har vist hvordan man kan undgå at blande afgrøder, der er dyrket efter forskellige dyrkningstyper. Det påhviler både de økologiske landmænd og de gmo-dyrkende landmænd at sikre, at der ikke finder kontaminering sted. Det betyder, at gmo-dyrkende landmænd bliver nødt til at oprette deres eget system til gmo-produktion, ligesom de økologiske landmænd har gjort tidligere. Det vil komme til at betyde adskilt høstning, transport, opbevaring, bearbejdning m.v. Et inspektionssystem i overensstemmelse med det, der gør sig gældende for økologisk - 103 -
Change language