Download resumé, redigeret udskrift samt skriftlige ... - Teknologirådet

More documents

Recommendations

Info

Erfaringer med sameksistens – høring 11. maj 2004 Greenpeace synspunkter Af Dan Belusa, Greenpeace Miljømæssige konsekvenser Spredningsproblematikken er blot et enkelt af en række vigtige elementer i problematikken omkring gmo-afgrøder. Etablering af spredningsbegrænsende virkemidler kan være en vigtig nødbremse. Men foruden at nødvendiggøre beskyttelse af gmo-fri producenter, vil introduktionen af gmo-landbrug, medføre en række direkte negative miljømæssige konsekvenser. I kraft af gmo-moratoriet har vi i Europa den store fordel, at kunne lære af erfaringerne fra gmo-dyrkning i nord- og sydamerika. Denne fordel forpligter selvfølgelig <strong>samt</strong>idigt til, at vi ikke gentager de samme fejltagelser. Der dyrkes i dag gmo-afgrøder på ca. 4% af verdens landbrugsareal. På disse ca. 60 mio. hektar dyrkes der kun to forskellige typer gmo-afgrøder (Til sammenligning er Frankrigs samlede areal ca. 55 mio. hektar). 17% af arealet dyrkes med gmo-afgrøder, der producerer insektgiften Bt; 75% kan overleve at blive sprøjtet med plantegifte; og de resterende 8% har begge egenskaber. Bt-gift producerende gmo-afgrøder Bt-giften benyttes i forvejen som en forholdsvis skånsom sprøjtegift. Bt-giften retter sig særligt mod insekter, der ligesom sommerfugle gennemgår et puppestadie. • Når Bt-giften produceres i gmo-planter betyder det, at der ender langt større doser aktiv ingrediens på markerne. I løbet af hele vækstsæsonen udskilles det giftige protein i gmo-planten. I forhold til den mængde der anvendes ved almindelig sprøjtning med Bt-gift produceres der i en gmo-mark gift i en mængde, der svarer til 1500-2000 sprøjtebehandlinger! • Det tyske forbundsforskningsinstitut BBA (Felke 2003) fandt at lethal dosage 50 (altså hvor halvdelen af forsøgsgruppen dør) for dagpåfugleøjesommerfuglens larver indtræffer ved kun 61 pollenkorn fra Bt-majs. Til sammenligning konstateres der 300-800 pollenkorn per cm2 på bladene i larvernes tilholdssted i markkanter og hegn • Giften forbliver på marken i meget lang tid. Efter elleve måneder findes der alene i stubbe og rødder fortsat gift på marken tilsvarende 15 sprøjtebehandlinger • Den mængde gift der udskilles fra rodzonen, bliver ikke nedbrudt af sol og vejr, og udgør derfor en større risiko for negativ indvirkning på jordbundsorganismer, jordens frugtbarhed og grundvandet • Produktion af insektgift betyder, at gmo-afgrøden får en direkte konkurrencefordel i forhold til den almindelige plante. I Mexico, majsens biodiversitetscentrum, har vi allerede kunnet konstatere at Bt-majs udkonkurrerer lokale arter. For fremtidig forædling af vore kulturplanter er vi fuldstændig afhængig af fortsat adgang til arvemassen, der findes i disse planters biodiversitetscentre. Bt-afgrøderne udgør en særlig risiko i denne henseende Bt-afgrøderne er ikke relevante i Danmark, da vi ikke har de skadedyr, Bt-giften er rettet imod. For danske forhold er det derfor formentlig kun de herbicidtolerante gmo-afgrøder, der vil komme i betragtning. Herbicidtolerante gmo-afgrøder De herbicid tolerante afgrøder udgør langt størstedelen af den gmo, der dyrkes i dag. Roundup ready (RR) soja dækker alene 2/3 af det samlede gmo-areal 66%. Mens vi i Europa i kraft af EU-moratoriet har været forskånet for gmo-dyrkning, er særligt den roundup-tolerante soja blevet voldsomt udbredt i USA og Argentina. De herbicidtolerante afgrøder betyder at planterne kan sprøjtes med plantegift under væksten. Som resultat er der konstateret en voldsom stigning i herbicidanvendelsen. • Alene i USA har de herbicidtolerante afgrøder betydet en stigning i forbruget af plantegift på 22,7 mio. kg (Benbrook 2003) - 150 -
Erfaringer med sameksistens – høring 11. maj 2004 • Det voldsomme Roundupforbrug f.eks. i de Argentinske sojamarker medfører at der selekteres for roundup resistent ukrudt, som nu må bekæmpes med en cocktail af forskellige plantegifte – altså hverken nogen fordel for landbruger eller miljøet • De engelske Farm-Scale-Evaluations (FSE) er den første egentlige undersøgelse af miljøkonsekvenserne af dyrkning af herbicid-tolerante gmo-afgrøder. FSE, som er baseret på tre års markdyrkning, består i sig selv af otte forskningsprojekter. Samme uge Royal Society offentliggjorde FSE-resultaterne, offentliggjorde Department for Environment Food and Rural Affairs (DEFRA) resultaterne fra yderligere fire forskningsprojekter. Konklusionen var at GMHT (genetisk-modifiserede-herbicid-tolerante) afgrøder havde direkte negativ indvirkning på biodiversitet af både flora og fauna allerede på kortsigt. Reduktionen i ukrudtsplanter resulterede både i f.eks. 24% færre sommerfugle og færre spildfrø i jorden. Det betyder for fugle, at de mister føde, og at de mister et vigtigt vinterdepot af føde, i form af spildfrø. Manglen på spildfrø vil på sigt yderligere reducere mængden af insektvenlige planter i markerne. Ifølge DEFRAs computermodeller ville introduktion af herbicidtolerante gmo-roer betyde, at f.eks. sanglærken vil uddø i UK i løbet af kun 20år!!! (Sutherland 2003) • Introduktionen af herbicidtolerante gmo vil sætte de sidste 10-15 års indsats for at nedbringe giftanvendelsen i Danmark over styr • En øgning i forbruget af roundup må forventes at resultere i tilsvarende øget roundupforurening af grundvandet • Som bekendt foreskriver sameksistensrapporten bekæmpelse af gmo-spildplanter og beslægtede vilde planter i markkant og hegn. Da gmo-dyrkeren næppe har i sinde at håndluge, må det forventes at alle markhegn om gmo-marker simpelthen fjernes, med deraf følgende tab i biodiversitet og landskabsværdi På trods af de åbenlyse negative miljøpåvirkninger ved begge disse to typer gmo, må det konstateres at <strong>samt</strong>lige gmo-ansøgniger, der pt. behandles under udsætningsdirektivet, er enten Bt eller herbicidtolerante. Direktivet har til formål at sikre, at der ikke gives tilladelse til nogen gmo med mulig negativ miljøpåvirkning. Desværre må det konstateres, at kun en enkelt ansøgning hidtil er blevet afvist som resultat af direktivets miljørisikovurdering. Sameksistens Sameksistens, går ud på at sikre at hverken biologiskspredning eller økonomiske meromkostninger umuliggør gmo-frit landbrug. Hvis først der introduceres gmo, vil sameksistensloven, ifølge Greenpeaces vurdering, imidlertid ikke være i stand til at forhindre at både spredning og meromkostninger hurtigt vil umuliggøre gmo-fri produktion, med alvorlige konsekvenser for landbrug og miljøet til følge. Etableringen af sameksistens regler har to formål, at sikre gmo-frit landbrug mod: (1) Biologisk spredning (2) Økonomisk ødelæggelse Hvis der tillades gmo-dyrkning uden at gmo-fri produktion er effektivt sikret imod både (1) og (2), vil det resultere i storstilet gmo-dyrkning. I udredningsgruppens sameksistensrapport bemærkes det om virkemidlerne at ”Al erfaring viser, at dyrkning af en normal reproduktiv afgrøde i et område på sigt vil medføre en spredning til de tilsvarende afgrøder i området. Omfanget af denne spredning kan dog i varierende omfang forsinkes og reduceres ved forskellige tiltag/virkemidler” (side 107). Samme rapport konkluderer dog alligevel, at ”Sameksistens er som hovedregel og ved moderat udbredelse af gm-afgrøder mulig ved brug af de foreslåede virkemidler og ved de fastsatte eller forudsatte tærskelværdier…” (side 5) Konklusionen, at spredning er mulig, bygger altså i høj grad på at rapporten omdefinerer begrebet sameksistens. I rapportens fortolkning betyder sameksistens ikke ”at forhindre spredning”, men blot at forureningen frem til første handelsled, de første år, skal holdes under en grænseværdi på 0,9%. Dette er en ganske anderledes målsætning end den reelle udfordring gmo-dyrkning vil betyde for gmo-fri - 151 -
Page 1 and 2:
Erfaringer med sameksistens - høri
Page 3 and 4:
Page 5 and 6:
Page 7 and 8:
Page 9 and 10:
Page 11 and 12:
Page 13 and 14:
Page 15 and 16:
Page 17 and 18:
Page 19 and 20:
Page 21 and 22:
Page 23 and 24:
Page 25 and 26:
Page 27 and 28:
Page 29 and 30:
Page 31 and 32:
Page 33 and 34:
Page 35 and 36:
Page 37 and 38:
Page 39 and 40:
Page 41 and 42:
Page 43 and 44:
Page 45 and 46:
Page 47 and 48:
Page 49 and 50:
Page 51 and 52:
Page 53 and 54:
Page 55 and 56:
Page 57 and 58:
Page 59 and 60:
Page 61 and 62:
Page 63 and 64:
Page 65 and 66:
Page 67 and 68:
Page 69 and 70:
Page 71 and 72:
Page 73 and 74:
Page 75 and 76:
Page 77 and 78:
Page 79 and 80:
Page 81 and 82:
Page 83 and 84:
Page 85 and 86:
Page 87 and 88:
Page 89 and 90:
Page 91 and 92:
Page 93 and 94:
Page 95 and 96:
Page 97 and 98:
Page 99 and 100: Erfaringer med sameksistens - høri
Page 149: Erfaringer med sameksistens - høri
show all

Download resumé, redigeret udskrift samt skriftlige ... - Teknologirådet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?