Download resumé, redigeret udskrift samt skriftlige ... - Teknologirådet

More documents

Recommendations

Info

Erfaringer med sameksistens – høring 11. maj 2004 Så har vi industrien. De er jo sådan midt imellem. De vil formentlig efterspørge afgrøderne, hvis de har en lavere pris eller nogle forbedrede egenskaber, og naturligvis kun vel at mærke, hvis forbrugeren vil købe det. Det, industrien har af ekstraomkostninger, det vil være hele sporbarheds- og mærkningssystemet og adskillelsesomkostningerne, og de kan jo alt efter, hvad det er for en produktion, være ganske betragtelige, måske op til 20-25 pct. i værste fald, og det kender vi jo så allerede fra økologien, og dér er det jo simpelt hen et spørgsmål om, hvor stort er det volumen, som skal igennem systemet: Altså er det det stort nok til, at man kan have særskilte produktionsanlæg? Der vil være et valg. Og så kommer vi jo så til det vigtigste, det er jo så: Jamen vil forbrugeren købe de ting her? Og som vi ser nu, jamen så er der jo ikke en specielt positiv holdning, lad os sige det sådan, hos den danske forbruger til gm-afgrøder. Omkring 70 pct. svarer jo, at det vil man undgå at købe, og hvad de sidste 30 pct. vil, det tør jeg ikke sige - jeg har ikke set nogen, der positivt siger, at de vil købe det, så længe vi taler om gm-afgrøder, der ikke har nogen forbedrede ernæringsmæssige egenskaber. Med hensyn til de forbedrede ernæringsmæssige egenskaber der vi har jo reelt ikke særlig stor viden endnu om, hvordan holdningen vil være til dem, fordi vi har jo ikke rigtig noget erfaringsgrundlag. Og hvis vi så ser på markedet igen, så kan vi jo dele det op. Vi får tre segmenter: Vi får nogle mærkede varer, hvis ellers de kommer i butikkerne, hvor der står, her er brugt gm. Så har vi dem, som er ikke-mærkede, det vil sige, at gm-indholdet i de enkelte ingredienser er under 0,9 pct. Og det er jo så sådan en - ja, den er ikke mærket, så den må være god nok. Og så har vi så det økologiske, og det er jo det eneste, hvor vi ved med sikkerhed, i hvert fald meget stor sikkerhed, at der er ikke anvendt gm-materiale, og det vil sige, at det heller ikke indeholder gm-materiale, så i gm-sammenhæng der det reelt den eneste, vi kan være sikker på. Så kan man naturligvis tænke sig, at der kunne komme et segment, der hedder konventionel ikke gm, nej, gm-fri konventionel. Og man vil nok formentlig i dansk lov have lov at anprise den som værende gm-fri, det vil nok gå igennem. Men i den forbindelse der er det jo så hele spørgsmålet: Er der marked nok til sådan en eller sådan et segment? Og det tvivler jeg stærkt på. Jeg tror, at dem, som vi gå efter en gm-fri, og så snakker vi altså ikke bare en ikke-mærket, så taler vi om en gm-fri, under detektionsgrænsen, det vil være den samme forbrugergruppe, måske lidt udvidet, som vil købe økologisk, og derfor vil man vælge den. Vi har jo haft ét forsøg med gm-frit svinekød, som jo altså ikke holdt ret mange måneder, det var COOP, som markedsførte det, og det blev så taget af frysedisken igen. Og i den forbindelse der skal vi jo også skelne mellem fødevarer, altså vegetabilske eller fødevarer direkte til konsum, vegetabilske, og så hele den animalske produktion, det vil sige kød, mejerivarer, æg, fordi foder skal jo også mærkes ligesom fødevarer, men de dyr, der får foderet, skal ikke mærkes. Og det vil jo så sige, at hvis vi ser på markedet for foder, der er det jo allerede i dag sådan, at ca. 90 pct. af de foderblandinger, som bliver kørt ud med soja, det er genmodificeret soja, og det har jo ikke skabt de store problemer, og sådan vil det fortfarende blive, med de mærkningsregler, vi har fået fra EU. Og vi skal jo så huske, mærkningsreglerne det er EU-regler, det gælder for alle lande, mens sameksistensreglerne, i det øjeblik vi får dem vedtaget, de er jo nationale, de gælder jo for hvert enkelt land. Og derfor er det jo så naturligvis vigtigt, at vi tror på de regler, som vi har, så at forbrugeren kan tro på dem, og det samme gælder jo så sandelig også hele mærknings- og sporbarhedssystemerne, at det skal fungere på en måde, så der er høj troværdighed, så vi sikrer, at forbrugerne har et grundlag for at vælge. Ordstyrer: Tak skal du have, Morten Gylling. Vi må videre i talerrækken til Klaus Nielsen. Klaus K. Nielsen (DLF-Trifolium): Ja, tak for det. Der er nu otte års erfaringer med kommerciel dyrkning af gmo-afgrøder, primært fra Nordamerika, men i de senere år også fra en række nye lande. Sidste år blev der dyrket gmo-afgrøder af syv millioner landmænd i 18 forskellige lande, og det totale areal var tæt på 70 mio. ha. Som bekendt er størstedelen af arealet, det udgør altså kun fire afgrøder: Det er sojabønnen, majs, bomuld og raps, som får tilført herbicidtolerance eller insektresistens. Men erfaringerne fra gm-dyrkningen har været så positive, at stadig flere landmænd hvert år vælger at gå over til gmo-dyrkning. Alene sidste år så steg dyrkningen med 15 pct. på verdensplan. - 44 -
Erfaringer med sameksistens – høring 11. maj 2004 Effekten af at gå over til gmo-afgrøder varierer, alt afhængigt af kombinationen af afgrøde og egenskab, men de fordele, man har observeret, har været øget udbytte og produktivitet, reduktion i pesticidforbrug og mere effektiv bekæmpelse, mindsket jorderosion og udvaskning og en bedre økonomi for landmanden. Og det er <strong>samt</strong>idig vigtigt at pointere, at trods denne her storskaladyrkning, trods overvågning og ikke mindst trods meget stor bevågenhed for diverse interesseorganisationer, så er der stadig væk ikke registreret skadelige effekter, som relaterer sig til genmodificeringen eller dyrkningen af de gensplejsede afgrøder. Hvis man overførte erfaringerne fra USA til Europa og lavede et beregningseksempel på, hvis 50 pct. af arealerne i Europa af raps, majs, sukkerroer og bomuld blev dyrket med gmo-sorter, jamen så ville man få en beregnet reduktion i pesticidforbrug på over 4.000 t aktiv ingrediens. Stor reduktion, i dette beregningseksempel 20 mio. l diesel, som kan omregnes til reduceret CO2-udslip, og ikke mindst til reduceret jordbearbejdning. Og det her er vel at mærke de afgrøder, som nogle mener kun har fordel for landmanden, men ikke for miljøet, forbrugeren eller samfundet. Men hvad er det så for nogle afgrøder vi kan se for os blive dyrket i Europa og i særdeleshed Danmark? I mit <strong>skriftlige</strong> oplæg har jeg givet nogle eksempler på nogle konkrete produkter, som vil have relevans for vores breddegrader. Af de gmo-afgrøder, som dyrkes med stor succes i andre dele af verden, vil der kun være et fåtal, som lige her og nu vil være relevante og kommercielt attraktive at dyrke i Danmark. I første omgang vil det være majs og raps, som vil være attraktive, mens nogle af de andre afgrøder først vil skulle krydses ind i danske sorter og i sorter af dansk relevans, og det vil så betyde yderligere et antal år, før vi ser en større kommerciel dyrkning. Så til dem, der er bekymrede for, at det går for stærkt, det her, vil jeg sige, at det vil af mange årsager ikke gå stærkt, det vil være begrænset, hvad der kommer i starten. Så er der en række gmo-afgrøder, som er enten langt fremme i markedsføringen, eller som har givet solide, positive resultater i markforsøg flere år i træk. Der er den herbicidtolerante sukkerroe, som har bevist miljøvæsentlige og dyrkningsmæssige gavnlige effekter, som ligger klar. Der er en sukkerroe, som er gjort resistent over for virusangreb, der er en kartoffel med ændret stivelsessammensætning, og så er der gjort store fremskridt i at fremstille foderprodukter, som øger, forbedrer dyrenes optagelse af fosfor, det såkaldte fytasefoder. Der er fine resultater i majs og raps, og nu også i hvede, hvor man i fodringsforsøg har opnået en reduktion, en øget optagelse af fosfor fra foderet, og dermed en reduktion i fosforudledningen til miljøet på 50 pct. Så det er meget positive resultater, og der er nogle af de her, der er tæt på markedet eller på markedet allerede. Så det vil sige, det er noget, man vil kunne forudse, at det kommer inden for en overskuelig årrække. Der har været meget fokuseret på de såkaldt andengenerations-gmo-afgrøder, som kan tilføre egenskaber, som forbrugere virkelig kan se sin gavn af. De nye egenskaber i gmo-afgrøder, de nye egenskaber har været længe undervejs. Det har vist sig at være vanskeligere, end vi først vi troede, da vi startede på det her for mange år siden. Men de er på vej, der sker noget. Det bliver ikke inden for de næste 5 år, men der er virkelig positive resultater inden for flere områder, og der bliver forsket og udviklet meget. Et område, der er kommet virkelig gennembrud inden for de senere år, det er at fremstille planter, som er mere robuste, som har øget tolerance over for kulde, tørke og saltstress. De er testet i markforsøg, den her teknologi er testet i markforsøg i flere afgrøder bl.a. i raps, majs, hvede og tomat med meget positive resultater. Så det er noget, der er i pipeline, som nu er i markforsøgsstadiet, og som vil komme og også kan komme til Europa, hvis vi ønsker det. Der er også sket store fremskridt med hensyn til at fremstille planter, der har øget tolerance eller øget resistens over for sygdomsangreb, svampe- og virussygdomme, og det har store perspektiver f.eks. i en afgrøde som kartoffel, som trods det meget lille dyrkningsareal forbruger halvdelen af de fungicider, vi bruger i landbruget i Danmark. Så kan vi lave en kartoffel, som er modstandsdygtig over for kartoffelskimmel, vil det have meget store miljømæssige perspektiver. Der vil komme produkter med bedre råvarekvalitet, og der vil også komme en niche for direkte sundhedsfremmende fødevarer, f.eks. fødevarer, der producerer antioxidanter, som er høj kvalitet sundhedsmæssige fødevarer. Men hvor mange af de her afgrøder, der til sidst vil stå på marken i Danmark, det afhænger jo af mange ting. For det første de tekniske udfordringer, og de er store nok i sig selv, og de udviklingsomkostninger ved at producere dem og udvikle dem og selvfølgelig markedet, men ikke mindst lovgivningen og dyrkningsmængden, dyrkningsomkostningerne for at dyrke det her, det bliver en meget vigtig faktor. - 45 -
Page 1 and 2: Erfaringer med sameksistens - høri
Page 43: Erfaringer med sameksistens - høri
Page 95 and 96:
Erfaringer med sameksistens - høri
Page 97 and 98:
Page 99 and 100:
Page 101 and 102:
Page 103 and 104:
Page 105 and 106:
Page 107 and 108:
Page 109 and 110:
Page 111 and 112:
Page 113 and 114:
Page 115 and 116:
Page 117 and 118:
Page 119 and 120:
Page 121 and 122:
Page 123 and 124:
Page 125 and 126:
Page 127 and 128:
Page 129 and 130:
Page 131 and 132:
Page 133 and 134:
Page 135 and 136:
Page 137 and 138:
Page 139 and 140:
Page 141 and 142:
Page 143 and 144:
Page 145 and 146:
Page 147 and 148:
Page 149 and 150:
Page 151 and 152:
Page 153 and 154:
Page 155 and 156:
Page 157 and 158:
Page 159 and 160:
show all

Download resumé, redigeret udskrift samt skriftlige ... - Teknologirådet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?