Download resumé, redigeret udskrift samt skriftlige ... - Teknologirådet

Erfaringer med sameksistens – høring 11. maj 2004
dyrke gm-afgrøder. Morten Gylling forklarede, at det vil give både nogle ekstraomkostninger og nogle
besparelser for landmanden. Ekstraomkostningerne er omkostninger til de foranstaltninger, som kræves i
henhold til loven, omkostninger til en forsikringsordning samt ekstraomkostninger til udsæd, som
formentlig vil være dyrere. Med de afgrøder der kan komme på tale på de danske marker indenfor de
næste fem år, er besparelserne primært at finde i forhold til pesticidforbrug.
Hvad angår industrien, vil de formentlig efterspørge gm-afgrøder, hvis de er billigere, eller hvis de har
forbedrede egenskaber. Industrien har dog også nogle ekstraomkostninger i form af sporbarheds- og
mærkningssystemer samt adskillelsesomkostninger. Omkostningerne afhænger her også af volumen,
altså hvor stor en mængde skal igennem produktionen.
Den sidste aktør er forbrugerne, og her er spørgsmålet, om forbrugerne overhovedet vil købe disse
produkter. Morten Gylling vurderer ikke, at der er et marked for produkter med et så højt indhold af gmo,
at de skal mærkes.
Gm-afgrødernes potentiale
Der er nu otte års erfaring med kommerciel dyrkning af gm-afgrøder, fortalte forskningschef Klaus K.
Nielsen fra DLF-Trifolium. Størstedelen af denne dyrkning udgøres af fire afgrøder, som er sojabønner,
majs, bomuld og raps. Effekten af at skifte til gm-dyrkning varierer fra afgrøde til afgrøde, men nogle af de
fordele, man har observeret, er øget udbytte og produktivitet, reduktion i pesticidforbrug og mere effektiv
bekæmpelse af ukrudt, mindsket jorderosion og udvaskning og en bedre økonomi for landmanden,
fortalte Klaus K. Nielsen. Hvis man overfører erfaringerne fra USA til Europa, vil der være store fordele for
såvel landmanden som for miljøet, forbrugeren og samfundet, sagde Klaus K. Nielsen.
Af de gm-afgrøder, som har succes i andre dele af verden, vil der kun være et fåtal, det er relevant og
kommercielt attraktivt at dyrke i Danmark på kort sigt. Klaus K. Nielsen gav desuden en række eksempler
på gm-afgrøder med potentiale i forhold til dyrkning i Danmark på lidt længere sigt, og han henviste
samtidig til sin skriftlige redegørelse, hvor disse ting uddybes.
Klaus K. Nielsen fortalte til sidst, at det er vigtigt, at der kommer regler for sameksistens nu, så vi kan
komme i gang med at dyrke gm-afgrøder i Danmark, så vi også kan få del i de positive effekter ved gmdyrkning.
Økologisk bekymring
Dyrkning af gm-afgrøder i Danmark vil have en overvejende negativ effekt for det økologiske landbrug,
vurderede direktøren for Økologisk Landsforening, Paul Holmbeck, i det tredje indlæg i denne blok.
Effekten er dog afhængig af flere forskellige faktorer. For det første hvordan ekstraudgifter til blandt andet
testning, adskillelse placeres, og hvem der skal betale ved sammenblanding. Og for det andet om
forbrugerne er bevidste om anvendelse af gm-afgrøder i ikke-økologiske produkter.
Paul Holmbeck fortalte, at der også kan være en positiv effekt, hvis introduktion af gm-afgrøder kan være
med til at underbygge valget af økologiske produkter, som er de eneste, der er garanteret helt gm-fri. 70 %
af forbrugerne vil vælge gensplejsede fødevarer fra, hvis de får mulighed for det. Men i dag er
mejeriprodukter, æg og kød fra dyr der fodres med gm-afgrøder ikke indbefattet af nogen
mærkningsordning. Paul Holmbeck opfordrede derfor til mærkning af disse produkter.
De negative effekter for økologerne er, ifølge Paul Holmbeck, mange. De økologiske produkter vil blive
dyrere at producere, og de økologiske landmænd vil stå dårligere i forhold til konkurrencen om jord, da det
vil være dyrere og mere risikofyldt at lægge om til økologisk brug. Desuden vil gm-dyrkning medføre en
masse dårlig presse for økologerne, når de første små mængder af gmo dukker op i økologiske fødevarer.
Paul Holmbeck foreslog derfor en bedre og udvidet kompensationsordning, samt en bedre mærkning af
produkter der indeholder gmo.
- 9 -