Download resumé, redigeret udskrift samt skriftlige ... - Teknologirådet

Erfaringer med sameksistens – høring 11. maj 2004
Så har vi majsen, altså silomajs, og der skal vi jo så huske, at der ligger vi i et klimatisk område, hvor
skadedyr ikke lige er det største problem for majsen, men der ser ud til at være i størrelsesordenen ca. 200
kr. pr. ha i plus ved at dyrke en herbicidresistent silomajs, når der er taget højde for de omkostninger, der
er til sameksistens.
Hvis vi så går op og ser på topscoreren, det er helt klart en herbicidresistent sukkerroe. Der ligger vi
formentlig et sted mellem 1.000 og 1.200 kr. pr. ha i besparelser, og det er vel at mærke også, når vi har
trukket sameksistensudgifterne fra.
Så det er den mest klare, mens jeg vil sige, at for rapsen og silomajsen der kan vi ikke sige generelt, gå ud
og dyrk det venner. Der skal man virkelig se på sin egen bedrift, mens for sukkerroerne er der i økonomisk
henseende ikke nogen som helst tvivl, og så samtidig kan vi lægge til, hvad Klaus har sagt med hensyn til
mindre indsats af herbicider og (?) osv.
Ordstyrer:
Har Ritt Bjerregaard et kort, præciserende spørgsmål?
Ritt Bjerregaard (S):
Bare lige det enkelte spørgsmål omkring sukkerroen og fordelen på 1.000 til 1.200 pr. ha. Har I gjort jer
nogen overvejelser over, hvordan det forholder sig til verdensmarkedsprisen i forhold til sukker? Vil det så
med det nye være profitabelt i Danmark at dyrke det?
Morten Gylling:
Direkte profitabelt tør jeg ikke sige, men der er lavet engelske undersøgelser, hvor man har konkluderet, at
den potentielle besparelse, nu synes jeg nok også, at de brugte lidt mere derovre, end vi gør, den svarede
nogenlunde til, hvad det ville koste den enkelte landmand pr. ha ved ophævelse af sukkerordningen, så
det begynder altså at komme deropad. Jeg vil ikke sige, at det under danske forhold går lige op, men det
hjælper.
Ordstyrer:
Tilbage til talerlisten, Keld Albrechtsen.
Keld Albrechtsen:
Tak for jeres indlæg. Mine spørgsmål er først og fremmest til Klaus K. Nielsen omkring industriens
strategi. Nu går jeg i øvrigt ud fra ligesom Morten Gylling, at de beregninger der, det er producenternes
omkostninger og ikke de foranstaltninger, som Holmbecks folk skal foretage, hvis de er naboer til - det kan
du jo ...
Klaus K. Nielsen:
Det skulle meget gerne være foranstaltninger, som gør, at Holmbecks folk ikke har nogen ekstra
omkostninger.
Keld Albrechtsen:
Jamen i det omfang, de har det, så er de ikke indregnet?
Klaus K. Nielsen:
Nej, det er korrekt.
Keld Albrechtsen:
Men jeg vil godt spørge om industriens strategi. For nu ved vi jo, at der ligger de der ansøgninger. Er det
muligt at sige på nuværende tidspunkt, hvad industrien går efter, den europæiske og danske industri. Jeg
har hørt, at det er den der rapsansøgning, som kommissionen givetvis foranlediget af industrien vil prøve
at bryde moratoriet på. Hvis det er tilfældet, er det jo interessant på baggrund af de oplysninger, vi i dag
har fået om raps og sameksistens osv. Men det kan jo også være, det er majsen og roen. Det synes jeg jo
kunne være interessant at vide også i forhold til den lovgivning, som er under behandling i
Fødevareudvalget, hvad det rent faktisk kunne være for afgrøder, man i praksis har tænkt sig at dyrke i
Danmark.
Så vil jeg bare stille det spørgsmål, om du ikke er enig i - for du sagde, så fik man mindre pesticidforbrug,
hvis man brugte gmo, og der var ikke påvist skadelige virkninger, og du henviste til de erfaringer, vi har
- 49 -