Download resumé, redigeret udskrift samt skriftlige ... - Teknologirådet

Erfaringer med sameksistens – høring 11. maj 2004
i hvert fald i Danmark, det øvrige Europa, jeg kan se nogle nede i Sydeuropa, hvor man knapt er så
opmærksom på det her, at jeg synes da netop, vi skulle prøve at gå foran nu.
Analysen fra Risø, som jo ikke gjorde noget ud af at forenkle det her eller få det til at fremtræde som om
det var noget enkelt noget at gå i gang med. Som landmænd fortæller jo, at det her bliver ikke noget boom
på det danske marker året efter. Så også af hensyn til forskning, også risikoforskning, synes jeg, det var
meget nødvendigt. Der er alle indikationer på, at det her det bliver ikke særlig omsiggribende i den første
periode.
Jeg synes også for at give jer et ordentlig grundlag, for løbende ... det her vil I jo tage op. Når I har lavet den
her sameksistenslov, bliver det jo ikke sidste gang, I kommer til at debattere det. Så det er da netop nu, vi
skal prøve, os der kan præge EU nu, at vi skal prøve det her også i praksis af hensyn til vores forskere, både
dem der ser nogle økonomiske gevinster, og det er jo så op til dem, om de kan give mig nogle gode tilbud
og jer som forbrugere, og dem der arbejder med risikoforskning. Alle har behov for nu at prøve at få det her
lidt i hænderne. Og jeg mener bestemt, det kan gøres med den her lovgivning under kontrollerede former,
hvor man har mulighed for både at sige go og trække i nødbremsen.
Ordstyrer:
Tak skal du have Henrik Høgh. Så er der Elisabeth Arnold.
Elisabeth Arnold (RV):
Ja, det er måske et spørgsmål sådan lidt på sidelinjen. Det er til Camilla Udsen. Fordi du taler om
forbrugerskepsis, og det har adskillige undersøgelser jo vist, at der er en meget udbredt forbrugerskepsis
over for gmo, altså materiale eller fødevarer, der bare indeholder antydningen af sådan noget, så
fravælger man det, eller det siger de i hvert fald, de vil gøre. Og så sagde du, at den nye ordning, som er
trådt i kraft nu, den jo ikke pålægger producenterne at mærke kød og mælk og æg, selv om de har været
fodret med gmo-foder. Ost skal vel så også mærkes, ikke, hvis det står til jer?
Men mit spørgsmål går videre på, altså tror du den generelle skepsis fra forbrugernes side den går på gmo i
almindelighed, eller går den udelukkende på, at nu har det været sat ud i naturen, altså nu er det sat ud og
kan komme op som afgrøder og dermed i foderet eller indgå i vores brød direkte der? Eller går det simpelt
hen på teknikken i almindelighed? Fordi så skal man jo også mærke yoghurt og øl og insulin og alt muligt
andet, som har været fremstillet ved hjælp af genmodificerede organismer. Og så kommer vi jo også ind i
hele mikrobiologien, fordi det vil folk jo formentlig være ligeglade med. Det har man en klar fornemmelse
af i hvert fald. Det er jo glade for at have noget insulin, der er af samme kvalitet hver gang de bruger det
f.eks., ikke. Så der er jo en eller anden diskussion med forbrugeren om ... hvad er det det der med, at det
bliver sat ud i naturen, man ikke kan lide eller det selve teknikken, noget med at gøre indgreb i
skaberværket eller andre mere filosofiske ting, der er det afgørende for forbrugerne. Det var det, jeg godt
ville spørge dig om.
Ordstyrer:
Camilla Udsen.
Camilla Udsen:
Jamen altså de forskellige undersøgelser viser jo, at der er mange forskellige årsager til, at forbrugerne er
skeptiske. Men det viser sig jo faktisk også, at forbrugerne er ret nuancerede, og det ikke er et spørgsmål
om manglende viden, fordi Danmark er jo et af de lande, hvor forbrugerne ved mest om genteknologi, og
samtidig er vi et af de mest skeptiske lande.
Og det der ... jeg tror at, altså folk de ... for det første det der betyder meget det er nytteværdien. Hvis det vil
være et spørgsmål om liv og død, så vil mange godt acceptere, at man bruger genteknologi, og derfor er det
ok at bruge det til sygdom og til medicin. Men når det er noget med fødevarerne, så er det at f.eks. påstås,
at man kan lave billigere fødevarer, det er ikke nok argument til at gøre det her. Og undersøgelserne viser
også, at miljøspørgsmålet med at man sætter nogle planter ud i naturen, og det kan have nogle utilsigtede
konsekvenser, er et utroligt vigtigt aspekt, hvorimod det at der produceres nogle enzymer i en lukket tank
det er mange forbrugere i stand til at se, at det er fuldstændig uproblematisk. Og det er derfor, fordi det er
selvfølgelig rigtigt, at når jeg sidder og siger, at forbrugeren skal have en mulighed for at vælge
teknologien fra, så burde man i virkeligheden mærke det hele. Men vi skelner meget mellem netop det der
med, om det er lukkede systemer, eller om man sætter det ud i naturen, og så også altså volumenmæssigt
så fylder den ting med afgrøderne jo utrolig meget, ikke mindst i debatten lige nu.
- 72 -