Download resumé, redigeret udskrift samt skriftlige ... - Teknologirådet

Erfaringer med sameksistens – høring 11. maj 2004
spørgsmål, om virksomhedernes ansvar for selve produkterne. Så er der så ansvaret for indførelsen af det
og overvågningen af det.
Når en virksomhed indfører noget kommercielt, så har virksomheden jo ansvar for at gøre det på en
ansvarlig måde, en måde, som ikke negativt vil påvirke personer, som ikke bruger deres produkter. Altså
der har man faktisk dette culpaansvar. Og så er der jo altså det, at biotekniske virksomheder ikke kan
drages til ansvar for, hvad landmændene gør, for de kan jo gøre alle mulige forskellige ting. Så der er jo
disse forskellige former for ansvar. Hvis landmanden f.eks. ikke følger vejledningerne eller bruger en helt
anden praksis eller sådan noget, så kan det godt være ham, der bliver gjort ansvarlig for sine handlinger,
hvis de har en ugunstig indvirkning på andre landmænd.
Så lovgivningen vil komme til at fungere på forskellige niveauer. Nu er jeg ikke selv advokat, så hvordan
det kommer til at fungere i Storbritannien eller andre lande, jamen det ved jeg ikke helt. Men min
forståelse af det er, at man er nødt til at se på, hvem der anses for at have ansvaret på de forskellige
niveauer, og så må man så se på hæftelsen, på ansvaret. Nogle gange kan det være et delt ansvar,
afhængig af hvem der agerer og i hvilken egenskab, men det er ikke noget, der nødvendigvis er særlig
klart.
Ordstyrer:
Tak for det til Jeremy Sweet. Og så går vi over til Elisabeth Arnold.
Elisabeth Arnold (RV):
Ja tak. Det har lidt at gøre med det foregående, netop om, hvordan reglerne er i de forskellige lande.
Sidst det her gmo-spørgsmål blev behandlet i EU's Ministerråd, der blev spørgsmålet om kompensation og
erstatning og forsikringer også nævnt, og der blev der henvist til nationale ordninger. Der blev sagt, o.k.
det må landene ordne selv. Nu risikerer vi altså at stå med 25 forskellige ordninger, 25 forskellige
principper, 25 forskellige måder at organisere det her på. Hvad er jeres skrækscenarie, når vi står med 25
forskellige ordninger? Det var det ene spørgsmål. Er det et problem, at vi har 25 forskellige ordninger, eller
kan det udmærket godt håndteres med den variation?
Det andet spørgsmål er så: Kan der blive nogen som helst form for problemer, hvis man har
grænseoverskridende kontaminering? Det er jo selvfølgelig ikke noget problem lige her på Sjælland, men
det kan jo godt tænkes at blive det steder, hvor lande støder sammen ved landegrænserne. Tak.
Ordstyrer:
Det var vel egentlig nærmest et spørgsmål til dig Karsten Hagel-Sørensen.
Karsten Hagel-Sørensen:
Ja tak. Altså en kompensationsordning, der retter sig mod landmændenes ansvar, har kun en, tror jeg,
meget indirekte betydning for konkurrenceforholdene landene indbyrdes.
Den enkelte landmands indflydelse på udbud af varer er ganske beskeden, og jeg tror, at en ordning som
kompensationsordningen, som vil fremstå som generel, vil ikke kunne f.eks. kunne karakteriseres som en
statsstøtteordning i højere grad end f.eks. arbejdsløshedsdagpengeordningen eller noget andet, som er en
generel erhvervsregulering. Så det, at det ikke er harmoniseret på EU-niveau, tror jeg ikke der er noget
underligt eller overraskende ved. Det er vel sådan set en konsekvens af, at det er fortrinsvis et område,
som er lokalt baseret.
Men din anden bemærkning om den grænseoverskridende kontaminering det kunne meget vel tænkes at
få en, være en spore til, at man forsøgte at regulere det. Fordi der vil man sige, at den, som har, hvis det er
en tysk landmand, der får en forurening fra en dansk landmand, der ville det i hvert fald være EF-stridigt,
hvis man sagde, at kun landmænd i Danmark kunne nyde godt af kompensationsordningen. Så jeg vil
mene, at han ville kunne få kompensation efter reglerne her.
Hvad der ville gælde, hvis han herudover ville gøre et erstatningskrav gældende, tør jeg faktisk ikke sige,
om det ville være dansk eller tysk ret. Det ville nu heller ikke spille den store rolle, fordi reglerne om
ansvarsgrundlag er i Danmark og Tyskland nogenlunde ens, altså culpareglen. Så det er snarere et
spørgsmål om erstatningsopgørelsen.
- 63 -