Viden om integration - Social

More documents

Recommendations

Info

Sverige har vidensindsamlingen og formidlingen i de seneste år været koncentreret om Integrationsverket (som dog pt. er under afvikling). Man kan derfor beskrive den svenske model på følgende vis: • Centralisering: Integrationsverket har haft en monopollignende status med ansvar for indsamling og formidling på principielt alle integrationsområder. • Statslig: Integrationsverket – og de få andre aktører, som spiller en rolle på integrationsområdet i Sverige – er alle finansieret af staten, enten helt eller delvist. • Nationalt fokus: Både indsamling og formidling af viden er langt overvejende knyttet til den nationale kontekst. Der kan dog også indgå international viden i Integrationsverkets formidling. • Andre opgaver: Som nævnt er Integrationsverkets indsamlings- og formidlingsopgaver centrale funktioner, men holdningsbearbejdning i forhold til fx antidiskrimination indgår også i porteføljen. I Norge har man for nylig oprettet Integrerings- og Mangfoldsdirektoratet (IMDI), som skal fungere som et kompetencecenter på integrationsområdet, dvs. samle og formidle viden om mål og virkemidler på integrationsområdet. IMDI’s rolle minder derfor en del om Integrationsverkets. Den norske model kan dog kort sammenfattes på følgende måde: • Stærkt center med periferi: IMDI er det nationale kompetencecenter og udgør fundamentet i den norske vidensindsamling og formidling. Der er dog en række andre videnscentre i periferien, som supplerer direktoratets rolle. • Stærkt sektoransvar: Disse øvrige videnscentre afspejler, at sektoransvarsprincippet har en stærk placering i den norske forvaltning. Det er de generelt ansvarlige sektorer, som skal få viden ud til brugerne på deres områder. Derfor er det logisk, at der i Norge findes en række centre i tilknytning til fx uddannelses- og beskæftigelsesområdet. • Nationalt fokus: Samtlige centre er forankret i national vidensindsamling og formidling, men indhenter også internationalt forankret viden. Den aktuelle danske organiseringsmodel kan beskrives som følger: • Decentraliseret udbudsside med koordinerende center: Sammenlignet med de nordiske søsterlande har Danmark langt flere videnscentre, der fungerer som selvstændige enheder. Danmark har dog et selvstændigt Integrationsministerium, som på visse områder har en koordinerede rolle i vidensformidlingen. • Overvejende statslig. De mange centre er for hovedpartens vedkommende finansieret af staten. Ca. 20 centre er helt eller delvist finansieret af staten. Der er dog også eksempler på centre, som enten helt eller delvist finansieres af indtægtsdækket eller medlemsfinansieret virksomhed. Det gælder eksempelvis Foreningen Nydansker eller Videnscenter for Integration i Vejle. • Nationalt fokus: Samtlige centre fokuserer primært på danske problemstillinger, men der er centre som i høj grad anvender og lader sig inspirere af internationale erfaringer. Det gælder fx AMID. Fem alternative organiseringsmodeller Herunder præsenterer vi kortfattet de fem organiseringsmodeller, hvis fordele og ulemper – set i lyset af undersøgelsens resultater – vi analyserer nærmere inde i rapporten. Viden om integration 8
1) Samlet nationalt videnscenter • Der etableres et samlet nationalt videnscenter, som erstatter en række af de videnscentre, der eksisterer i dag. Dette center producerer selv viden inden for samtlige integrationsområder. Centret har herudover til opgave at indsamle viden, skabe overblik og formidle viden til praktikere, herunder helpdesk og netværksdannelse. Centret er det mest vidtrækkende. 2) National vidensindsamling og helpdesk • Der oprettes et nationalt center, hvis primære funktion er at indsamle og formidle viden. Centret har derfor i modsætning til det samlede nationale center ikke egen produktion af viden. Modellen skal skabe overblik over den viden, som eksisterer blandt videnscentrene. Centret etablerer en helpdesk til praktikere og faciliterer netværk blandt praktikere og centre. 3) National kontaktformidling og helpdesk • Den nationale kontaktformidling og helpdesk er også et nationalt center. Til forskel fra model 1 og 2 prioriterer denne model udelukkende formidlings- og helpdesk-delen. Centrets primære funktioner er derfor at skabe overblik over den eksisterende viden og formidle denne viden ud til praktikerne. Centret vil også omfatte helpdesk og vil skulle guide brugerne videre til de relevante videnscentre. Den nationale kontaktformidling supplerer og systematiserer således den eksisterende indsats i videnscentrene. 4) Nationalt center for evidensbaseret viden • Den fjerde model omfatter også et nationalt center. Dette center fokuserer på at producere gyldig, evidensbaseret viden. Dvs. at centret selv skal iværksætte og gennemføre undersøgelser og skabe overblik over andres undersøgelser, som lever op til de høje forskningsmæssige standarder. Endelig skal centret formidle evidensbaseret viden til brugerne. 5) De ressort-baserede vidensindgange • Denne model adskiller sig fra de fire første ved organisatorisk at tage afsæt i de allerede eksisterende myndigheder i stedet for at etablere et nationalt center. Der etableres en særlig funktion i samtlige relevante ministerier, som har til formål at skabe overblik over viden inden for det relevante integrationsområde, formidle denne og initiere relevante netværk. Der etableres en fælles grafisk platform på de relevante ministeriers hjemmesider, som henviser til relevante aktører inden for det pågældende område, giver adgang til helpdesk for praktikere mv. Integrationsministeriet har koordineringsansvaret. Herudover har vi kort forholdt os til, hvordan man kunne styrke vidensindsamlingen uden at ændre den eksisterende organisering. Fx ved at øge Integrationsministeriets koordinerende funktion, synliggøre de eksisterende videnscentre mv. 1.6 Behov for et samlet center? Det fremgår af modellerne ovenfor, at Rambøll Management har forholdt sig til fire forskellige organisatoriske udgaver af et nationalt videnscenter. Dette vidner om, at et nationalt center efter vores vurdering på en række områder vil kunne imødegå flere af de udfordringer, der kendetegner den eksisterede vidensformidling: Viden om integration 9
Page 1 and 2: Integrationsministeriet Viden om in
Page 3 and 4: Viden om integration Indholdsforteg
Page 5 and 6: 1. Indledning Rambøll Management p
Page 7 and 8: Dokumentations- og rådgivningscent
Page 9 and 10: ler. De gennemfører selv undersøg
Page 11: Anlægger vi et mere kritisk perspe
Page 15 and 16: eksisterende struktur, en nyskabels
Page 17 and 18: men derimod om en bred vifte af cen
Page 19 and 20: Figuren nedenfor giver information
Page 21 and 22: Centrenes sekundære integrationsom
Page 23 and 24: på spredningen i centrenes større
Page 25 and 26: 2.4.1 Kvalitativ analyse af centerd
Page 27 and 28: Figur 2.5 Uddannelse og sprogkundsk
Page 29 and 30: På dette område synes der sålede
Page 31 and 32: pædagoger, lærere mv. Og SFI har
Page 33 and 34: 2.5 Centrenes vidensindsamling og f
Page 35 and 36: Figuren viser, at den største saml
Page 37 and 38: den tages alvorligt. Det er dog sæ
Page 39 and 40: Begrænsede ressourcer Risikoen for
Page 41 and 42: 2.5.4 Centrenes formidlingskanaler
Page 43 and 44: passive og koncentreres om formidli
Page 45 and 46: om integration af etniske minoritet
Page 47 and 48: ke centre eller institutioner de ha
Page 49 and 50: egi af forskellige videnscentre, hv
Page 51 and 52: ”Når man har produceret viden, s
Page 53 and 54: Tabel 3.7 I hvilket omfang vurderer
Page 55 and 56: Figur 3.2 17 Tilfredshed med opfyld
Page 57 and 58: aggrund - 56 % af de adspurgte brug
Page 59 and 60: Figur 3.4 By og bolig og arbejdsmar
Page 61 and 62: 3.6 Opsamling: Viden produceres, me
Page 63 and 64:
4. Udbud og efterspørgsel efter vi
Page 65 and 66:
udtaler NC2 sig således meget præ
Page 67 and 68:
• Der kan dog være en modsætnin
Page 69 and 70:
Kompetanseenhet for Minoritetshelse
Page 71 and 72:
(implicitte såvel som eksplicitte)
Page 73 and 74:
Som vi vil diskutere herunder, er d
Page 75 and 76:
Rambøll Management skal ikke i den
Page 77 and 78:
koordineres og tilrettelægges på
Page 79 and 80:
De seks alternativer beskrives kort
Page 81 and 82:
Model Beskrivelse Stikord 5) De res
Page 83 and 84:
Prioritering/ bevillinger Viden om
Page 85 and 86:
qua det forhold, at man ikke i stø
Page 87 and 88:
Der er dog ikke nogen af de beskrev
Page 89 and 90:
formidlingen skal på sigt markere
Page 91 and 92:
5.5.2 Model 5 - Ressortbaserede vid
Page 93 and 94:
Modellen er derfor baseret på, at
Page 95 and 96:
Viden om integration Styrker Udford
Page 97 and 98:
6. Datakilder og metode Dette kapit
Page 99 and 100:
Center for Studier af Lighed og Mul
Page 101 and 102:
På baggrund heraf er der gennemfø
Page 103 and 104:
Minoritetsgruppe Arbejdsmarked og b
Page 105 and 106:
søgelse. For at identificere hvilk
Page 107 and 108:
Integrationsområde Geografisk plac
Page 109:
7. Bilag Følgende bilag er vedlagt
show all

Viden om integration - Social

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?