Viden om integration - Social

More documents

Recommendations

Info

Systematisering af andres viden Videnscentre for kompetenceafklaring af flygtninge og indvandrere KL - Kontoret for Beskæftigelse og Integration Integrationsservice Integration i Staten Tværkulturelt Center Fagbevægelsens Videncenter for Integration Foreningen Nydansker Højt evidensniveau Højt Middel til højt Middel til lavt Lavt Lavt evidensniveau Tænketanken Dokumentations- og rådgivningscentret om racediskrimination CABI Cirius Udviklings- og formidlingscenter for Børn og Unge Videns- og formidlingscenter for Socialt Udsatte Videnscenter for Integration Anvendt KommunalForskning (AKF) Videnscenter for Transkulturel Psykiatri Statens Institut for Folkesundhed RCT Statens Byggeforskningsinstitut Socialforskningsinstituttet Institut for Menneskerettigheder AMID Institut for Pædagogisk Antropologi Rockwool Fondens Forskningsenhed Center for Mellemøststudier Videnscenter for tosprogethed, integration og interkulturel pædagogik Center for Traume- og Torturoverlevere UC2 OASIS Socialt Udviklingscenter Dansk Flygtningehjælp – Integration Folkekirke og Religionsmøde Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Egenproduktion Note: Centrene er placeret efter deres hovedaktivitet. En del centre vil både systematisere og producere viden. Her er det vurderet, hvad der vægter tungest. Systematiserer man fx viden med henblik på at bygge videre på dette i forskningsøjemed, er centret således ikke placeret som et ”systematiseringscenter”. Viden om integration 30
Figuren viser, at den største samlede gruppe af centre befinder sig i øverste højre hjørne, hvilket vil sige, at de både har et højt evidensniveau og primært selv er producenter af viden. Det skal dog samtidig bemærkes, at kun 2 af disse 11 centre har integration som hovedprodukt. Koncentrationen af centre i denne del af figuren skal altså ikke overfortolkes i forhold til, hvor stor en mængde af den samlede viden om integration, der har et forskningsmæssigt islæt. Endvidere kompliceres billedet af, at AMID er et konsortium, hvor i alt seks institutioner indgår (fra universiteter, handelshøjskoler og sektorforskningsinstitutioner). Samtlige disse institutioner har altså integration som et ikke-hovedprodukt, men har valgt at deltage i et konsortium, der har integrationsområdet som hovedprodukt. På den lodrette dimension befinder centrene sig i langt overvejende grad på et evidensniveau, der er enten middel eller højere. Ser man på dimensionen systematisering/egenproduktion gælder det generelt, at tyngden ligger på egenproduktion. Der er altså relativt få centre, som primært systematiserer andres viden. Ser vi nærmere på de centre, som adskiller sig ved primært at systematisere andres viden, så befinder de sig inden for to områder; arbejdsmarkedsområdet og i den tværgående kategori. På arbejdsmarkedsområdet er det primært information om kompetenceafklaringstilbud, særlige løn- og ansættelsesvilkår, mentorordninger og statistik, der bliver systematiseret og formidlet. Inden for den tværgående kategori systematiserer Tværkulturelt Center gode erfaringer og inspirationsmateriale fra integrationsarbejdet i lokale menigheder, og Dokumentations- og rådgivningscentret om racediskrimination registrerer og formidler sager om diskrimination. 2.5.2 Formidling af viden Vi har altså set, at centrene generelt set producerer viden selv, og at denne viden som regel bygger på forskningsmæssige metoder. Der er dog undtagelser fra denne hovedregel, idet der findes en del centre, som også formidler erfaringer ud fra mere journalistiske principper, eller kombinerer de to tilgange. Netop formidlingen er afgørende for, om den producerede viden bliver bragt i spil blandt brugerne. Selv om brugernes egen stemme forbliver tavs i dette kapitel, vil vi se nærmere på, hvordan centrene selv forholder sig til formidlingsaspektet i deres arbejde. Vi vil konkret analysere, hvordan centrene strategisk forholder sig til formidling, hvilke kanaler de anvender mv. Formidlingens placering i centrenes bevidsthed Vi vil først se på, om centrene har en eksplicit formidlingsstrategi, som er tilgængelig på deres hjemmeside. En formidlingsstrategi er et skriftligt produkt, hvor centret eksplicit forholder sig til, hvilke målgrupper der skal nyde godt af centrets vidensproduktion på hvilke måder. En formidlingsstrategi kan være et selvstændigt dokument eller indgå som en del af centrets årsrapporter, nyhedsbrev eller lignende. Vores antagelse er, at centre, som har en eksplicit formidlingsstrategi, har forholdt sig direkte til kommunikationsaspektet og derfor – alt andet lige – har bedre muligheder for at nå ud til de rette brugere på den rigtige måde. Det viser sig, at det kun er 9 ud af 33 centre, der har en eksplicit formidlingsstrategi. Af disse 9 centre befinder de 5 sig inden for social- og sundhedsområdet, mens de resterende befinder sig inden for arbejdsmarkeds- og by- og boligområdet samt kultur og værdier. Det skal desuden bemærkes, at Viden om integration 31
Page 1 and 2: Integrationsministeriet Viden om in
Page 3 and 4: Viden om integration Indholdsforteg
Page 5 and 6: 1. Indledning Rambøll Management p
Page 7 and 8: Dokumentations- og rådgivningscent
Page 9 and 10: ler. De gennemfører selv undersøg
Page 11 and 12: Anlægger vi et mere kritisk perspe
Page 13 and 14: 1) Samlet nationalt videnscenter
Page 15 and 16: eksisterende struktur, en nyskabels
Page 17 and 18: men derimod om en bred vifte af cen
Page 19 and 20: Figuren nedenfor giver information
Page 21 and 22: Centrenes sekundære integrationsom
Page 23 and 24: på spredningen i centrenes større
Page 25 and 26: 2.4.1 Kvalitativ analyse af centerd
Page 27 and 28: Figur 2.5 Uddannelse og sprogkundsk
Page 29 and 30: På dette område synes der sålede
Page 31 and 32: pædagoger, lærere mv. Og SFI har
Page 33: 2.5 Centrenes vidensindsamling og f
Page 37 and 38: den tages alvorligt. Det er dog sæ
Page 39 and 40: Begrænsede ressourcer Risikoen for
Page 41 and 42: 2.5.4 Centrenes formidlingskanaler
Page 43 and 44: passive og koncentreres om formidli
Page 45 and 46: om integration af etniske minoritet
Page 47 and 48: ke centre eller institutioner de ha
Page 49 and 50: egi af forskellige videnscentre, hv
Page 51 and 52: ”Når man har produceret viden, s
Page 53 and 54: Tabel 3.7 I hvilket omfang vurderer
Page 55 and 56: Figur 3.2 17 Tilfredshed med opfyld
Page 57 and 58: aggrund - 56 % af de adspurgte brug
Page 59 and 60: Figur 3.4 By og bolig og arbejdsmar
Page 61 and 62: 3.6 Opsamling: Viden produceres, me
Page 63 and 64: 4. Udbud og efterspørgsel efter vi
Page 65 and 66: udtaler NC2 sig således meget præ
Page 67 and 68: • Der kan dog være en modsætnin
Page 69 and 70: Kompetanseenhet for Minoritetshelse
Page 71 and 72: (implicitte såvel som eksplicitte)
Page 73 and 74: Som vi vil diskutere herunder, er d
Page 75 and 76: Rambøll Management skal ikke i den
Page 77 and 78: koordineres og tilrettelægges på
Page 79 and 80: De seks alternativer beskrives kort
Page 81 and 82: Model Beskrivelse Stikord 5) De res
Page 83 and 84: Prioritering/ bevillinger Viden om
Page 85 and 86:
qua det forhold, at man ikke i stø
Page 87 and 88:
Der er dog ikke nogen af de beskrev
Page 89 and 90:
formidlingen skal på sigt markere
Page 91 and 92:
5.5.2 Model 5 - Ressortbaserede vid
Page 93 and 94:
Modellen er derfor baseret på, at
Page 95 and 96:
Viden om integration Styrker Udford
Page 97 and 98:
6. Datakilder og metode Dette kapit
Page 99 and 100:
Center for Studier af Lighed og Mul
Page 101 and 102:
På baggrund heraf er der gennemfø
Page 103 and 104:
Minoritetsgruppe Arbejdsmarked og b
Page 105 and 106:
søgelse. For at identificere hvilk
Page 107 and 108:
Integrationsområde Geografisk plac
Page 109:
7. Bilag Følgende bilag er vedlagt
show all

Viden om integration - Social

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?