Viden om integration - Social

det ikke synes at være en bestemt type af centre, der har en eksplicit strategi.
Der er således både forskningsorienterede, praksisorienterede, hovedproduktcentre
og ikke-hovedproduktcentre blandt de ni centre.
Spørgsmålet er dog, om det er for snævert at udlede disse konklusioner ud
fra centrenes formidlingsstrategiske overvejelser, eller om der er andre indikatorer,
som peger i andre retninger. En relevant indikator kunne være centrenes
opgørelser over synlighed og udbredelse blandt brugerne. Centrene,
som har en høj grad af fokus på formidling og brugernes behov, kunne tænkes
at følge med i og synliggøre antallet af besøg på hjemmesiden, antal
deltagere på konferencer mv. Dette forhold er der kun 8 centre, der har tilgængelig
information om på hjemmesiden i et rimeligt omfang (en enkelt
opgørelse af antal deltagere på en konference tæller altså ikke). Af de 8
centre er de 5 gengangere i forhold til det første forhold, og de 4 af centrene
er inden for social- og sundhedsområdet.
Ser vi alene på disse indikatorer, kunne det indicere, at mange centre –
trods brugen af mange formidlingskanaler – ikke reflekterer eksplicit over
formidlingsindsatsen og synligheden blandt brugerne. Det er dog vigtigt at
understrege, at denne pointe er udledt på baggrund af research på centrenes
hjemmesider. Centrene kan således godt forholde sig strategisk til brugernes
behov, uden at dette offentliggøres på hjemmesiden.
Vi kan kvalificere denne indikation ved at dykke mere ned i centrenes formidlingsindsats
med afsæt i de 8 centre, hvor vi har interviewet både ledere
og medarbejdere. Interviewene afspejler – ikke overraskende, da centrene
er udvalgt, så de bredt repræsenterer de godt 30 centre – at centrenes virkelighed
er forskellig. Undersøger vi først direkte formidlingsstrategiens betydning,
så viser det sig, at den ikke er nogen god indikator for, hvor bevidst
centrene forholder sig til kommunikationen til brugerne.
Hvis vi først ser på det center, som har en eksplicit formidlingsstrategi, så er
det en generel strategi for et stort center, hvor integration udgør en meget
lille del af institutionens samlede virke. Det betyder konkret, at den samlede
formidlingsstrategi spiller en meget lille rolle for integrationsområdet. I praksis
bliver det meget den enkelte medarbejders ansvar at overveje og i praksis
formidle relevant viden til de rette målgrupper.
Dermed er praksis på dette center helt i tråd med erfaringerne fra centre
uden en eksplicit formidlingsstrategi. Også her er det generelle billede, at
overvejelserne omkring formidling til brugerne ofte er ad hoc-præget og
knyttet til enkeltprojekter frem for strategisk og knyttet an til overordnede
mål og værdier. Et citat fra en medarbejder kan illustrere denne pointe:
”I forbindelse med mit projekt har jeg ikke en plan med, hvilke formidlingskanaler
jeg vil bruge, det vil være alsidigt, og primært it-baseret...
I forhold til systematisk at indsamle viden vil vi først se, hvad vi vil
samle ind, og så går vi ind og behandler, det vil sige hvad virker og
hvordan systematiserer vi det. Det skal både bruges internt og til at fortælle
omverdenen om vores erfaringer. Det er ikke besluttet hvordan
endnu.”
Dette citat illustrerer en medarbejder, som nok gør sig nogle overvejelser
om formidlingen, men pointen er, at overvejelserne er forankret i den konkrete
opgave frem for en overordnet strategi.
Et andet center viser sig at have en formidlingsstrategi, selv om den ikke er
tilgængelig på hjemmesiden. Centrets leder nævner strategien og siger, at
Viden om integration
32