Viden om integration - Social

sagsgange, implementering af ny lovgivning, mangfoldighedsledelse og
kompetenceafklaringstilbud.
Også netværksgrupper er hyppigst brugt på arbejdsmarkedsområder, men
der er også en række centre på Social- og sundhedsområdet, der bruger
denne formidlingskanal. På Arbejdsmarkedsområdet er det blandt andet
centre som CABI, Integration i Staten og Foreningen Nydansker, der har
oprettet netværksgrupper for at øge mangfoldigheden på arbejdsmarkedet
og inden for Social- og sundhedsområdet er der fx forskningsnetværket ”Etniske
minoriteters sundhed” under Statens Institut for Folkesundhed, og et
netværk for ansatte på psykiatriske afdelinger, som Videnscenter for
Transkulturel Psykiatri har oprettet.
På områderne ”Kultur og værdier”, ”Politisk deltagelse og medborgerskab”
og ”By- og boligforhold” er det primært konferencer og kurser/undervisning,
der repræsenterer de aktive formidlingskanaler. Fx afholder AMID den tilbagevendende
konference ”Indvandrerdage” og Fagbevægelsens Videnscenter
for Integration tilbyder blandt andet en integrationsmedarbejderuddannelse.
Formidlingskanalerne Konferencer, kurser og undervisning bruges dog også i
vidt omfang inden for de øvrige områder, og det kan derfor konkluderes, at
de aktive formidlingskanaler overordnet set bruges i størst omfang på områderne
Arbejdsmarked, Uddannelse og Social og sundhed.
Denne konklusion skal dog ses i lyset af, at der er væsentligt færre centre
med færre medarbejdere, der dækker områderne ”Kultur og værdier”, ”Politisk
deltagelse og medborgerskab” samt ”By- og boligforhold”. Det er derfor
forventeligt, at udbuddet af formidlingsaktiviteter også er mindre.
2.6 Sammenfatning
Det grundlæggende spørgsmål vi stillede i indledningen af dette kapitel var,
om de eksisterende videnscentre dækker de relevante integrationsområder.
Dette spørgsmål kan i første omgang besvares bekræftende. Der er på samtlige
områder videnscentre, som producerer, bearbejder og formidler viden
om integration. Der er i alt 33 centre, som undersøgelsen har afdækket.
De nærmere analyser viser dog en polarisering i dækningen af integrationsområderne
i intensivt dækkede integrationsområder og diffust dækkede integrationsområder.
På den ene side er Arbejdsmarkedsområdet, Uddannelses-
samt Social- og sundhedsområdet kendetegnet ved en temmelig intensiv
dækning. Den viser sig både i antallet af centre, antal medarbejdere og i
centrenes fokus. Centre på disse områder har typisk integration som deres
primære beskæftigelse, og specialiserer sig endog ofte inden for de relevante
integrationsområder.
På den anden side har vi By- og boligområdet, Politisk deltagelse og medborgerskab,
Kultur og værdier samt de Tværgående områder. Nok er der
centre, som dækker disse områder, men intensiteten er langt lavere sammenlignet
med fx Uddannelsesområdet. Centre på disse områder er generelt
mindre, har integrationsområdet som et nicheprodukt, og beskæftiger sig
typisk med andre integrationsområder ud over eksempelvis politisk deltagelse.
Dette mønster viser sig også, når vi ser på, hvordan centrene formidler viden.
Centre på intensivt dækkede områder anvender en bredere palet af
formidlingskanaler, som typisk omfatter mere aktive og udadvendte kommunikationsaktiviteter
som netværksskabelse og konsulentrådgivning.
Centre på de diffust dækkede områders formidlingskanaler er typisk mere
Viden om integration
38