Viden om integration - Social

problemstillinger, der kan knytte sig til etniske minoriteter med begrænsede
danskkundskaber, som står foran et plejehjemsophold.
Samlet set er området godt dækket. Der synes dog at være nogle ”huller” i
forhold til både børn og ældre. Den meget begrænsede dækning af områderne
”Muslimske friskoler”, ”Sent ankomne børn”, ”Etniske minoriteters
brug af daginstitutioner” samt ”Heldagsskoler” er en indikator på, at der her
er nogle områder, hvor beslutningstagere og praktikere kan have svært ved
at få adgang til relevant information.
2.4.3 Kvalitativ analyse af centerdækning på området ”By- og boligforhold”
By- og boligområdet er som nævnt et område, som kun 2 centre (SBI og
AMID) beskæftiger sig med som et primært integrationsområde, og som 3
centre har som sekundært område. Endvidere er det værd at notere sig, at
for AMID er by- og boligforhold kun ét blandt 5 primære integrationsområder.
Selv om vi har kategoriseret området som primært for AMID, ”konkurrerer”
det således med mange andre. Denne pointe kan underbygges ved at
granske de working papers, som AMID løbende udgiver. Her viser det sig, at
ca. 5 ud af 61 beskæftiger sig med by- og boligforhold.
Der er altså en forholdsvis lav kvantitativ dækning af dette område. I forlængelse
af vores tilgang til de øvrige områder, ville vi forvente, at dette
giver sig udslag i snæver dækning i forhold til de fire målgrupper. Vi vurderer
dog ikke, at denne tilgang giver mening over for by- og boligområdet.
Disse emner går nemlig ofte på tværs af målgrupper. Vi vil i stedet koncentrere
os om at belyse indholdet i de specifikke integrationsområder.
Det viser sig, at det især er bosætningsmønstre blandt etniske minoriteter
samt konsekvenser heraf, som er i fokus for vidensproduktionen og formidlingen
på dette område. Dette emne belyses både statistisk samt mere kvalitativt.
Analyserne på området omhandler blandt andet ghettoiseringens betydning
for integration på arbejdsmarkedet, forklaringer på hvorfor boligområder
bliver problemramte samt effekter af boligfordeling i den almene sektor.
Herudover er det områder som analyser af kriminalitet og strategier for
kvarterløft, der berøres. Det er dog kun AMID og Statens Byggeforskningsinstitut,
der arbejder med disse emner. Overordnet synes de specifikke integrationsområder
altså at være nogenlunde dækket.
Det meget begrænsede antal centre på området betyder imidlertid, at tilgængeligheden
til relevant viden hos disse centre potentielt kan have stor
betydning for, om området også opleves som dækket af brugerne. Hos SBI
udgør integration et mindre ikke-hovedprodukt af centrets arbejde. Det betyder
i dette tilfælde, at de integrationsrelaterede analyser skal findes flere
forskellige steder på siden – blandt andet under områderne ”byudvikling” og
”boligforhold”, hvilket må siges at mindske den umiddelbare tilgængelighed.
Hos AMID er integration hovedprodukt og en del af centrets materiale er
emneopdelt, hvilket giver en lettere adgang til informationen. Emneopdelingen
gælder dog ikke for working papers, hvor den primære viden om By- og
boligforhold er at finde. Man kan altså ikke via stikord på hjemmesiden klikke
sig frem til relevante publikationer. For begge centre kan det derfor tænkes,
at brugere, der ikke ved, publikationerne findes, kan have svært ved at
finde dem. På den anden side anvender centrene også andre formidlingskanaler
som fx nyhedsbrev, hvilket kan forventes at øge tilgængeligheden. Vi
vender tilbage til dette i analysen af brugernes behov.
Viden om integration
24