23.07.2013 Views

Henning Henningsen: Rejs ud til Vagt! - Handels- og Søfartsmuseet

Henning Henningsen: Rejs ud til Vagt! - Handels- og Søfartsmuseet

Henning Henningsen: Rejs ud til Vagt! - Handels- og Søfartsmuseet

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

n<strong>og</strong>en tvivl om, at det faktisk er dette praktiske kirkelige system, der<br />

er blevet adapteret <strong>til</strong> skibsbrug, med timeglasset <strong>til</strong> at <strong>ud</strong>måle de<br />

ensartede (halv) timer <strong>og</strong> med skibsklokken <strong>til</strong> lydeligt at markere tiden<br />

<strong>og</strong> kalde <strong>til</strong> vagt. Det er derfor, at timeglas <strong>og</strong> skibsklokke er så<br />

vigtige indikatorer. Hvor de forekommer på et skib, kan man være<br />

sikker på, at vagtsystemet er indført ombord.<br />

På et kalkmaleri i Siena fra 1337 finder vi den første afbildning af<br />

et timeglas. Allerede på dette tidspunkt har det d<strong>og</strong> været indført<br />

ombord. De ældste vidnesbyrd, vi har fundet herom, er fra engelske<br />

skibe i 1295, 1306-13, 1338 <strong>og</strong> 1345-46. Glassene kaldes dels dy all,<br />

dyoll (fra latin diurnalis, daglig, dag-), dels orol<strong>og</strong>io, horl<strong>og</strong>e, timemåler,<br />

i 1345-46 orol<strong>og</strong>ia vitrea, glastimemålere, men senere <strong>og</strong>så running-,<br />

time-, hour- eller sand-glass. På hansestædernes fartøjer finder vi<br />

allerede før 1400 glase nævnt, <strong>og</strong> man må tro, at de hurtigt er blevet<br />

almindelige på andre nationers skibe. 1406 nævnes på et spansk<br />

skib, at timeglasset blev passet afen betroet mand 1 .<br />

Timeglassets funktion ombord var som antydet først <strong>og</strong> fremmest<br />

at måle timerne for vagten døgnet igennem, men det kunne selvfølgelig<br />

<strong>og</strong>så bruges <strong>til</strong> at måle tidsintervaller med andet sigte, f.eks.<br />

hvor lang tid enkelte »slag« eller »bovter« varede under krydsning,<br />

hvor lang tid det t<strong>og</strong> at gennemsejle visse distancer <strong>og</strong> <strong>og</strong>så måske at<br />

måle nattens totale længde på et bestemt sted, som Kolumbus gjorde<br />

det på Haiti 1492. Senere benyttede man <strong>og</strong>så 14 eller 28 sekunders<br />

sand- eller l<strong>og</strong>glas <strong>til</strong> l<strong>og</strong>ning.<br />

Man frems<strong>til</strong>lede glassene i forskellig størrelse. Således skulle en<br />

kompasmager i København i 1623 kunne frems<strong>til</strong>le <strong>og</strong> levere 6-, 4-,<br />

3-, 1- <strong>og</strong> 1/2-times glas. Den foretrukne størrelse for vagtbrug var<br />

d<strong>og</strong> de sidste. 4-timers glassene var selvfølgelig <strong>til</strong> at kontrollere en<br />

hel vagtperiode, under hvilken man 8 gange vendte halvtimeglassene.<br />

Tyge Christensen nævner 1642 i sin b<strong>og</strong> »Ars navigationis« 24timers<br />

glas, som d<strong>og</strong> må have været enormt store, <strong>og</strong> som man ellers<br />

ikke hører n<strong>og</strong>et om. De har været <strong>til</strong> at kontrollere et helt etmål<br />

med. Her opstod ganske vist det problem, at étmålene ikke var lige<br />

lange, altså på 24 timer, når man var undervejs. Sejlede man i vest-<br />

55

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!