Henning Henningsen: Rejs ud til Vagt! - Handels- og Søfartsmuseet

der jeres herre?« - »Vi har ingen herre, for vi er alle lige i magt». -
Den næste fortælles i en engelsk krønike: Da den egenmægtige jarl i
Northumberland Toste Godwinsøn pålagte de derboende nordiske
bønder skatter, jog de ham væk (1064) og ville ikke have ham tilbage
igen. »Vi er født frie«, erklærede de, »og opdraget som frie mænd.
En herskesyg og stolt høvding vil vi ikke tåle, thi vi har lært af vore
fædre at leve som frie mænd eller at dø« .
Disse stolte udsagn er i hvert fald ikke fremsat af undergivne personer,
men af stærkt selvbevidste frimænd og førere, som må have
haft svært ved at indordne sig de ledende høvdinges bud og krigsdisciplinen.
Spørgsmålet er så, om de virkelig kan være repræsentative
i al deres bravado. Uden tvivl giver de udtryk for topfolkenes idealer,
men kan vel næppe dække deres undergivnes inderste indstilling.
De ser betænkeligt ud til at være præget mere eller mindre litterært.!
den hensigt at betone, hvordan de førende nordboer selv ønskede
deres »image« indprentet hos modstanderne. Paralleller forekommer
f.eks. i antikkens Grækenland, hvor grækerne på tilsvarende
måde gjorde opmærksom på deres ædle folkekarakter ved prangende
fyndord, som forbavsede og duperede persere og andre barbarer.
Et begreb om, hvor tilfældigt, for ikke at sige sjusket, det kan gå til
på skibe uden vagtsystemet, giver senere tids beretninger fra fremmede
kulturers søfart. Gutzlaff skildrede f.eks. en fart fra Siam til
Kina ombord på en kinesisk djunke i begyndelsen af 1800-årene :
Søfolkene - der er to klasser, »hoveder og øjne« (helbefarne) og
»kammerater« (simple matroser) - har part i skibet og lov til at tage
varer med, og de adlyder derfor kun skipperen, når det passer dem;
tit skælder de ham ligefrem ud. Der er aldeles ingen form for disciplin,
og skipperen er ofte nødt til at rette sig efter mandskabet, som
modsætter sig enhver foranstaltning til det bedre, hvis de synes den
strider mod deres egen fordel. I farefulde øjeblikke taber de modet
og bliver helt rådvilde, og ikke sjældent ender det med deres undergang:
Folkene deltager øjensynlig så lidt som muligt i skibsarbejdet.
En af dem står for proviantindkøbene, en anden vogter lasten og en
102