Henning Henningsen: Rejs ud til Vagt! - Handels- og Søfartsmuseet
Henning Henningsen: Rejs ud til Vagt! - Handels- og Søfartsmuseet
Henning Henningsen: Rejs ud til Vagt! - Handels- og Søfartsmuseet
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
der jeres herre?« - »Vi har ingen herre, for vi er alle lige i magt». -<br />
Den næste fortælles i en engelsk krønike: Da den egenmægtige jarl i<br />
Northumberland Toste Godwinsøn pålagte de derboende nordiske<br />
bønder skatter, j<strong>og</strong> de ham væk (1064) <strong>og</strong> ville ikke have ham <strong>til</strong>bage<br />
igen. »Vi er født frie«, erklærede de, »<strong>og</strong> opdraget som frie mænd.<br />
En herskesyg <strong>og</strong> stolt høvding vil vi ikke tåle, thi vi har lært af vore<br />
fædre at leve som frie mænd eller at dø« .<br />
Disse stolte <strong>ud</strong>sagn er i hvert fald ikke fremsat af undergivne personer,<br />
men af stærkt selvbevidste frimænd <strong>og</strong> førere, som må have<br />
haft svært ved at indordne sig de ledende høvdinges b<strong>ud</strong> <strong>og</strong> krigsdisciplinen.<br />
Spørgsmålet er så, om de virkelig kan være repræsentative<br />
i al deres bravado. Uden tvivl giver de <strong>ud</strong>tryk for topfolkenes idealer,<br />
men kan vel næppe dække deres undergivnes inderste inds<strong>til</strong>ling.<br />
De ser betænkeligt <strong>ud</strong> <strong>til</strong> at være præget mere eller mindre litterært.!<br />
den hensigt at betone, hvordan de førende nordboer selv ønskede<br />
deres »image« indprentet hos modstanderne. Paralleller forekommer<br />
f.eks. i antikkens Grækenland, hvor grækerne på <strong>til</strong>svarende<br />
måde gjorde opmærksom på deres ædle folkekarakter ved prangende<br />
fyndord, som forbavsede <strong>og</strong> duperede persere <strong>og</strong> andre barbarer.<br />
Et begreb om, hvor <strong>til</strong>fældigt, for ikke at sige sjusket, det kan gå <strong>til</strong><br />
på skibe <strong>ud</strong>en vagtsystemet, giver senere tids beretninger fra fremmede<br />
kulturers søfart. Gutzlaff skildrede f.eks. en fart fra Siam <strong>til</strong><br />
Kina ombord på en kinesisk djunke i begyndelsen af 1800-årene :<br />
Søfolkene - der er to klasser, »hoveder <strong>og</strong> øjne« (helbefarne) <strong>og</strong><br />
»kammerater« (simple matroser) - har part i skibet <strong>og</strong> lov <strong>til</strong> at tage<br />
varer med, <strong>og</strong> de adlyder derfor kun skipperen, når det passer dem;<br />
tit skælder de ham ligefrem <strong>ud</strong>. Der er aldeles ingen form for disciplin,<br />
<strong>og</strong> skipperen er ofte nødt <strong>til</strong> at rette sig efter mandskabet, som<br />
modsætter sig enhver foranstaltning <strong>til</strong> det bedre, hvis de synes den<br />
strider mod deres egen fordel. I farefulde øjeblikke taber de modet<br />
<strong>og</strong> bliver helt rådvilde, <strong>og</strong> ikke sjældent ender det med deres undergang:<br />
Folkene deltager øjensynlig så lidt som muligt i skibsarbejdet.<br />
En af dem står for proviantindkøbene, en anden v<strong>og</strong>ter lasten <strong>og</strong> en<br />
102