Henning Henningsen: Rejs ud til Vagt! - Handels- og Søfartsmuseet

22 The Exeter Book II (ed. W.S. Mackey, London 1934), 2£; PardessusV, 334; VI, 22f.
23 Pardessus V, 357, 447; Henning Henningsen: Kølhaling og råspring, i H&S årbog
1956,89ff.
24 A.Jal: Glossaire nautique (Paris 1848), 1353; Charles de la Ronciére: Histoire de la
Marine Francaise II (Paris 1900), 455f.
25 Christopher Lloyd: The British Seaman 1200-1860 (London 1968), 25; Black Book I,
284, 451, 454, 457, 461, 465, 470f.
26 PardessusV, 124.
27 MM 38, 261f.; Black Book III, 437f.; Pardessus II, 120, 252f.
28 Cit. i Joanna C. Colcord: Songs of American Sailormen (New York 1938), 27f.
29 Reinaldo Caddeo: Columbus' Skibsjournal 1492-93 (Kbh. 1942), passim.
30 Chr. Schefer: Le Discours de la Navigation de Jean et Raoul Parmentier (Paris
1883), passim.
31 Danske Magaziin V (Kbh. 1751), 12.
32 Chr. Waagepetersen i H&S årbog 1971, 32.
33 Taylor 116.
34 W. Blunt: The Golden Road to Samarkand (London 1973), 88;, MM 35, 276ff.; 38,
263, 267f.; Michael Lewis: The Navy of Britain (London 1948), 339f.; Heinsius 100,
231£; G.J. Marcus: A Naval History of England I (London 1961), 15f.; Mollat 163;
Timothy J. Runyan i Seamen in Soc. II, 4 og Christiane Villain-Gandossi sst. II, 153.
35 Dudo: Normandiets Historie under de første Hertuger (udg. Erling Albrechtsen,
Odense 1979), 47; J.J.A. Worsaae: Den danske Erobring af England og Norman-
diet (Kbh. 1863), 143f.; samme: Minder om de Danske og Nordmændene i Eng­
land, Skotland og Irland (Kbh. 1851), 221.
36 John Francis Davis: Chineserne (Kbh. 1843), 664.
37 MM 40, 174; American Neptune (Salem) XI, 185.
38 Georg Høst: Efterretninger om Marokos og Fes (Kbh. 1779), 178: Aubin: Dic­
tionaire de Marine (Amsterdam 1702), 647.
39 Under korrekturlæsningen er jeg blevet opmærksom på, at den tyske sprogforsker
Gustav Goedel i sin Etymologisches Worterbuch des deutschen Seemannes (Kiel-
Leipzig 1902), s. 371 ff. påviser, at det franske quart = vagt, i virkeligheden ikke
har noget med quart = fire (fra latinsk quartus) at gøre, men skal være opstået ved
et sammenfald med garde = vagt (fra sprogstammen var = vogte, værge, våge, som
findes i gotisk vards, angelsaksisk ward, gammeldansk wardh, tysk wart og i flere
108
sprog, alle i betydningen vagt); på spansk er det lånt i formen guardia, som igen er
lånt videre til fransk som garde, der altså ved et lydligt sammenfald er blandet med
talordet quart, således at både garde og quart betyder vagt. Quart og quartier indlåntes
ret tidligt fra fransk til engelsk, hollandsk, tysk og skandinavisk i den franske be­
tydning vagt, ligesom også quartier-maitre = leder af vagten, kvartermester. Disse
franske betegnelser brugtes jævnsides med den hjemlige betegnelse watch, wacht,