Henning Henningsen: Rejs ud til Vagt! - Handels- og Søfartsmuseet
Henning Henningsen: Rejs ud til Vagt! - Handels- og Søfartsmuseet
Henning Henningsen: Rejs ud til Vagt! - Handels- og Søfartsmuseet
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
øber ligeledes systemets <strong>til</strong>stedeværelse. I beretninger om ældre sørejser<br />
kan vagterne flere steder være omtalt, mer eller mindre <strong>til</strong>fældigt.<br />
Med disse punkter i tankerne har man ligesom et signalement at<br />
gå efter <strong>og</strong> véd præcis, hvad man skal søge. Ofte er det kun <strong>til</strong>fældige<br />
småtræk, der giver én mulighed for at drage sine slutninger. Der foreligger<br />
desværre intet skriftligt fra den fjerntliggende periode, i<br />
hvilken systemet blev indført, som direkte fortæller om det eller beskriver<br />
det. Men deri er intet mærkeligt. Det ville snarere være et<br />
under, om der gjorde det. <strong>Vagt</strong>systemet kom så hurtigt <strong>til</strong> at høre <strong>til</strong><br />
søens rutine, at man næppe fandt det umagen værd at gå nærmere<br />
ind på det, <strong>og</strong> »opfinderen» af det har ikke efterladt sig n<strong>og</strong>en patentbeskrivelse.<br />
Timeglasset<br />
Timeglasset eller sanduret er en af de vigtigste opfindelser i menneskehedens<br />
historie. Det er sikkert en videre<strong>ud</strong>vikling af oldtidens<br />
vandur {klepsydra), der talte tidens gang ved dryppende vand, men<br />
det var langt mere praktisk, idet sandet - det kunne <strong>og</strong>så være pulveriserede<br />
æggeskaller el.lign. - blev opbevaret i lukkede glaskegler for<br />
at undgå fugt <strong>og</strong> urenlighed. Det kunne ikke fryse eller fordampe,<br />
det skvulpede ikke, <strong>og</strong> det var let materiale. Allerede i romersk tid<br />
var glasteknikken så fremragende, at man kunne puste gennemsigtigt<br />
glas i alle ønskede former. Timeglasset, som måske er opfundet<br />
af munken Liutprandi Chartres i 700-årene, består af to pæreformede<br />
beholdere af klart glas anbragt med den spidse åbning mod hinanden<br />
mellem en skive med hul i, hvorigennem sandet kunne løbe.<br />
Man tætnede forbindelsen mellem keglerne med voks eller kit, beviklet<br />
med tråd. En træ- eller metalramme beskyttede glassene.<br />
Som senere skal nærmere omtales, deltes døgnet fra ældgammel<br />
tid på en for os, der lever med et ur i hånden, besynderlig måde.<br />
Den lyse tid fra solopgang <strong>til</strong> solnedgang var opdelt i tolv dagtimer<br />
<strong>og</strong> natten i tre (<strong>og</strong>så fire) nattevagter å hhv. fire eller tre timer.<br />
Disse timer <strong>og</strong> nattevagter var elastiske, idet de rettede sig efter solen:<br />
om sommeren var dagtimerne lange <strong>og</strong> nattevagterne korte, <strong>og</strong><br />
51