Henning Henningsen: Rejs ud til Vagt! - Handels- og Søfartsmuseet

landes, kan det dog næppe være en tilfældighed, og vi må erkende,
at der er en særdeles stor sandsynlighed for, at systemet kan være
færdigudviklet netop der. Tidspunktet må da formodentlig være i
slutningen af 1200-årene, idet timeglasset første gang er nævnt 1295 på
et engelsk orlogsskib.
Vi har en del spredte oplysninger, som kan tjene til at vise Englands
opkomst som sømagt i 1200-årene og tiden derefter. Da den
tysk-romerske kejser Frederik II i 1240 samlede tropper for at modstå
den mongolske fare, henvendte han sig bl.a. til Henry III, konge
over det England, som han roste for at være »mægtigt på grund af
dets krigere og dets skibe«, hvad der nok ikke blot kan tolkes som
tom smiger. Kong Edward I og hans efterfølgere opbyggede i slutn.
af 1200-årene og frem mod 100-års krigen mod Frankrig (1337ff.) en
talrig flåde afskibe og galejer. I 1338 lod Edward III, der havde givet
sig selv titlen »havenes herre«, det første store engelske orlogsskib,
»St. George«, søsætte, og det efterfulgtes af flere. I 1297 blev en
admiral for første gang nævnt som overleder af den engelske orlogsflåde,
og et admiralitet - en slags sødomstol - oprettedes formentlig i
1340'rne, i hvert fald før 1357. Man kan godt tænke sig, at vagtsystemet
er skabt i forbindelse med denne kraftige opbygning af flåden.
Lignende kræfter var dog også virksomme andre steder, f.eks. i
Frankrig, hvor der allerede 1288 nævnes en amiral som øverste flådekommandør.
En fransk admiralitetsret oprettedes 1373. Titlen
a(d)miral (lat. amiraldus) er oprindelig et arabisk udtryk amir-albahr
(= havets høvding); den bliver gængs netop på dette tidspunkt,
dels som slådens øverste, dels - måske lidt senere - som chef for en
konvoj, et »admiralitet« 34 .
I det opkommende vagtsystem indgår de allerede nævnte forudsætninger:
nattevagt, udkiksmand, sejl- ogråvagt (søvagt), militærvagt,
gruppeinddeling af mandskabet med kvartermestre som ledere,
samt de forskellige fællesskaber. På basis af dette er det ikke
svært at forestille sig, at på et vist tidspunkt, da skibene var blevet
store nok og mandskabet talrigt, har en fremadskuende, praktisk
indstillet administrator og organisator på genial vis udtænkt hele