Henning Henningsen: Rejs ud til Vagt! - Handels- og Søfartsmuseet
Henning Henningsen: Rejs ud til Vagt! - Handels- og Søfartsmuseet
Henning Henningsen: Rejs ud til Vagt! - Handels- og Søfartsmuseet
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
landes, kan det d<strong>og</strong> næppe være en <strong>til</strong>fældighed, <strong>og</strong> vi må erkende,<br />
at der er en særdeles stor sandsynlighed for, at systemet kan være<br />
færdig<strong>ud</strong>viklet netop der. Tidspunktet må da formodentlig være i<br />
slutningen af 1200-årene, idet timeglasset første gang er nævnt 1295 på<br />
et engelsk orl<strong>og</strong>sskib.<br />
Vi har en del spredte oplysninger, som kan tjene <strong>til</strong> at vise Englands<br />
opkomst som sømagt i 1200-årene <strong>og</strong> tiden derefter. Da den<br />
tysk-romerske kejser Frederik II i 1240 samlede tropper for at modstå<br />
den mongolske fare, henvendte han sig bl.a. <strong>til</strong> Henry III, konge<br />
over det England, som han roste for at være »mægtigt på grund af<br />
dets krigere <strong>og</strong> dets skibe«, hvad der nok ikke blot kan tolkes som<br />
tom smiger. Kong Edward I <strong>og</strong> hans efterfølgere opbyggede i slutn.<br />
af 1200-årene <strong>og</strong> frem mod 100-års krigen mod Frankrig (1337ff.) en<br />
talrig flåde afskibe <strong>og</strong> galejer. I 1338 lod Edward III, der havde givet<br />
sig selv titlen »havenes herre«, det første store engelske orl<strong>og</strong>sskib,<br />
»St. George«, søsætte, <strong>og</strong> det efterfulgtes af flere. I 1297 blev en<br />
admiral for første gang nævnt som overleder af den engelske orl<strong>og</strong>sflåde,<br />
<strong>og</strong> et admiralitet - en slags sødomstol - oprettedes formentlig i<br />
1340'rne, i hvert fald før 1357. Man kan godt tænke sig, at vagtsystemet<br />
er skabt i forbindelse med denne kraftige opbygning af flåden.<br />
Lignende kræfter var d<strong>og</strong> <strong>og</strong>så virksomme andre steder, f.eks. i<br />
Frankrig, hvor der allerede 1288 nævnes en amiral som øverste flådekommandør.<br />
En fransk admiralitetsret oprettedes 1373. Titlen<br />
a(d)miral (lat. amiraldus) er oprindelig et arabisk <strong>ud</strong>tryk amir-albahr<br />
(= havets høvding); den bliver gængs netop på dette tidspunkt,<br />
dels som slådens øverste, dels - måske lidt senere - som chef for en<br />
konvoj, et »admiralitet« 34 .<br />
I det opkommende vagtsystem indgår de allerede nævnte for<strong>ud</strong>sætninger:<br />
nattevagt, <strong>ud</strong>kiksmand, sejl- <strong>og</strong>råvagt (søvagt), militærvagt,<br />
gruppeinddeling af mandskabet med kvartermestre som ledere,<br />
samt de forskellige fællesskaber. På basis af dette er det ikke<br />
svært at fores<strong>til</strong>le sig, at på et vist tidspunkt, da skibene var blevet<br />
store nok <strong>og</strong> mandskabet talrigt, har en fremadskuende, praktisk<br />
inds<strong>til</strong>let administrator <strong>og</strong> organisator på genial vis <strong>ud</strong>tænkt hele