23.07.2013 Views

Henning Henningsen: Rejs ud til Vagt! - Handels- og Søfartsmuseet

Henning Henningsen: Rejs ud til Vagt! - Handels- og Søfartsmuseet

Henning Henningsen: Rejs ud til Vagt! - Handels- og Søfartsmuseet

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

landes, kan det d<strong>og</strong> næppe være en <strong>til</strong>fældighed, <strong>og</strong> vi må erkende,<br />

at der er en særdeles stor sandsynlighed for, at systemet kan være<br />

færdig<strong>ud</strong>viklet netop der. Tidspunktet må da formodentlig være i<br />

slutningen af 1200-årene, idet timeglasset første gang er nævnt 1295 på<br />

et engelsk orl<strong>og</strong>sskib.<br />

Vi har en del spredte oplysninger, som kan tjene <strong>til</strong> at vise Englands<br />

opkomst som sømagt i 1200-årene <strong>og</strong> tiden derefter. Da den<br />

tysk-romerske kejser Frederik II i 1240 samlede tropper for at modstå<br />

den mongolske fare, henvendte han sig bl.a. <strong>til</strong> Henry III, konge<br />

over det England, som han roste for at være »mægtigt på grund af<br />

dets krigere <strong>og</strong> dets skibe«, hvad der nok ikke blot kan tolkes som<br />

tom smiger. Kong Edward I <strong>og</strong> hans efterfølgere opbyggede i slutn.<br />

af 1200-årene <strong>og</strong> frem mod 100-års krigen mod Frankrig (1337ff.) en<br />

talrig flåde afskibe <strong>og</strong> galejer. I 1338 lod Edward III, der havde givet<br />

sig selv titlen »havenes herre«, det første store engelske orl<strong>og</strong>sskib,<br />

»St. George«, søsætte, <strong>og</strong> det efterfulgtes af flere. I 1297 blev en<br />

admiral for første gang nævnt som overleder af den engelske orl<strong>og</strong>sflåde,<br />

<strong>og</strong> et admiralitet - en slags sødomstol - oprettedes formentlig i<br />

1340'rne, i hvert fald før 1357. Man kan godt tænke sig, at vagtsystemet<br />

er skabt i forbindelse med denne kraftige opbygning af flåden.<br />

Lignende kræfter var d<strong>og</strong> <strong>og</strong>så virksomme andre steder, f.eks. i<br />

Frankrig, hvor der allerede 1288 nævnes en amiral som øverste flådekommandør.<br />

En fransk admiralitetsret oprettedes 1373. Titlen<br />

a(d)miral (lat. amiraldus) er oprindelig et arabisk <strong>ud</strong>tryk amir-albahr<br />

(= havets høvding); den bliver gængs netop på dette tidspunkt,<br />

dels som slådens øverste, dels - måske lidt senere - som chef for en<br />

konvoj, et »admiralitet« 34 .<br />

I det opkommende vagtsystem indgår de allerede nævnte for<strong>ud</strong>sætninger:<br />

nattevagt, <strong>ud</strong>kiksmand, sejl- <strong>og</strong>råvagt (søvagt), militærvagt,<br />

gruppeinddeling af mandskabet med kvartermestre som ledere,<br />

samt de forskellige fællesskaber. På basis af dette er det ikke<br />

svært at fores<strong>til</strong>le sig, at på et vist tidspunkt, da skibene var blevet<br />

store nok <strong>og</strong> mandskabet talrigt, har en fremadskuende, praktisk<br />

inds<strong>til</strong>let administrator <strong>og</strong> organisator på genial vis <strong>ud</strong>tænkt hele

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!