Henning Henningsen: Rejs ud til Vagt! - Handels- og Søfartsmuseet

§ 6. Ligeledes at hver mand skal være lydig over for sin kaptajn og holde sin vagt (wac-
che) og bevogtning og udkik og alt som en soldat er pligtig at gøre, under den straf, at
hans person, ejendele og harnisk skal tages i arrest af marskallen, indtil overtræderen
har udsonet sig med sin kaptajn efter domstolens kendelse.
§21. Om holdning af vagt. Ligeledes, at hver mand trofast skal holde sin vagt på stedet
med så mange bevæbnede mænd og bueskytter, som han har under sig, undtagen
hvis han har en gyldig grund; og han skal blive på sin vagt og bevogtning i den be­
stemte tid og på ingen måde forlade sin vagt, med mindre det er efter aftale og tilla­
delse af den, der har opsat den omtalte vagt, under straf af at miste sit hoved...
§38. Om vagt på stedet. Ligeledes, at hver kaptajn dag og nat skal holde vagt inden for
sit sted under straf at hans person skal arresteres, indtil han har betalt bøde og løse­
penge til kongen efter kongens vilje.
Man bemærke udtrykket vagt dag og nat i § 38.
1397 udsendte den gamle handels- og søfartsby Ancona i Italien
nogle maritime statutter, i hvis § 8 alle ombord formanes til at holde
samvittighedsfuld vagt og ikke falde i søvn. Forser nogen sig derimod,
skal han for hver gang det sker betale to Ancona-mønter til
ærkebispens (dvs. kirkens) arbejde; pengene skal trækkes fra hans
hyre 26 . Uden tvivl drejer det sig her om et handelsskib og ikke om et
krigsskib, hvor straffene selvfølgelig havde været langt hårdere.
Af de eksempler på lovgivning om forsømmelser på vagten, vi her
har refereret, fremgår det strengt taget ikke, om vagten foruden at
være opsat af militæret ombord også har omfattet en regulær søvagt,
som skibets søfolk har deltaget i, altså noget i lighed med Bjørkøretten.
Ofte har grænserne vel været temmelig flydende. Nattevagten
har f.eks. skullet beskytte skibet mod overfald af fjenden, men samtidig
værne det mod andre farer: kollision med andet skib, grundstødning,
storm. Selve sejladsen med sejlsætning, navigering og manøvrer
må have været sømændenes sag. Som nævnt er skibets lydmæssige
regulator, skibsklokken, dokumenteret i hvert fald fra
omkr. 1400, men man kan ikke tro andet, end at den må have været i
brug længere for at kalde søfolkene til og af vagt.
Første gang der tales udførligere om vagtsystemet, er i en af de berømteste
handelsmaritime lovsamlinger i middelalderen, den spanske
Consolat de Mar, som menes at gå tilbage til slutningen af 1200-