Henning Henningsen: Rejs ud til Vagt! - Handels- og Søfartsmuseet

systemet ved at forbinde det med en til søs virkelig nyskabelse: en
taktfast inddeling af etmålet v.hj. af timeglasset og en regelmæssig
vekslen mellem vagt og frivagt, markeret ved skibsklokkens signaler.
Som nævnt blev timeglasset og klokken brugt i klostrene til
munkenes »vagt« døgnet igennem i forbindelse med de kanoniske
tider, ligesom en vagtklokke i byerne ringede på og af vagt. I virkeligheden
var det hele lige til at overtage til skibsbrug, når en genial
mand først fik ideen dertil. Og det er uden tvivl det, der er sket.
Det må dog indrømmes, at vi ikke har helt fuldgyldige beviser for,
at systemet er opstået så gnidningsløst som her antydet. Navnlig
foruroliger det os, at vi, som før nævnt, ikke har direkte beviser for,
at vagten fra først af omfattede mere end selve nattevagten, da vagten
om dagen ikke er nævnt udtrykkeligt før senere. Måske må man
tænke sig en glidende overgang som f.eks. fra (1.) den gamle, tidsmæssigt
ret upræcise nattevagt til (2.) en ny nattevagt, reguleret af
timeglas og klokke, men endnu uden særlig vagt om dagen. Da timeglasset
først var taget i brug, måtte det for tidsmålingens skyld
vendes hele etmålet igennem, og før eller senere tog man (3.) dagtimerne
med i vagtordningen, hvorved det færdige system var en
kendsgerning. Alt dette er selvfølgelig kun teoretiske overvejelser,
som med vor nuværende viden hverken kan be- eller afkræftes.
Hvordan det end forholder sig, må nyskabelsen være sket på orlogsskibene,
som var datidens største, og hvor der var mest behov
for orden, disciplin, sikkerhed og krigsmæssig effektivitet for at få et
funktionsdygtigt, velsmurt apparat og en ufravigelig regelmæssig
rytme over det i sig selv hvilende skibssamfunds arbejde og fritid,
forplejning, religiøse behov m.m. Her har officererne haft indsigt
nok til at opfatte dets praktiske værdi, og magt nok til at sætte det i
sving, bakket op afen stærk statsmagt, en fyrste eller et admiralitet
med målbevidst vilje og fremsyn. Var det først indkørt på basis af
den gamle vagtordning, som eksisterede i forvejen, løb det videre af
sig selv, ledet af profosser eller kvartermestre med straffemyndighed
i overensstemmelse med sølovene, som blev strengere og hårdere
med tiden.
99