Henning Henningsen: Rejs ud til Vagt! - Handels- og Søfartsmuseet
Henning Henningsen: Rejs ud til Vagt! - Handels- og Søfartsmuseet
Henning Henningsen: Rejs ud til Vagt! - Handels- og Søfartsmuseet
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
systemet ved at forbinde det med en <strong>til</strong> søs virkelig nyskabelse: en<br />
taktfast inddeling af etmålet v.hj. af timeglasset <strong>og</strong> en regelmæssig<br />
vekslen mellem vagt <strong>og</strong> frivagt, markeret ved skibsklokkens signaler.<br />
Som nævnt blev timeglasset <strong>og</strong> klokken brugt i klostrene <strong>til</strong><br />
munkenes »vagt« døgnet igennem i forbindelse med de kanoniske<br />
tider, ligesom en vagtklokke i byerne ringede på <strong>og</strong> af vagt. I virkeligheden<br />
var det hele lige <strong>til</strong> at overtage <strong>til</strong> skibsbrug, når en genial<br />
mand først fik ideen der<strong>til</strong>. Og det er <strong>ud</strong>en tvivl det, der er sket.<br />
Det må d<strong>og</strong> indrømmes, at vi ikke har helt fuldgyldige beviser for,<br />
at systemet er opstået så gnidningsløst som her antydet. Navnlig<br />
foruroliger det os, at vi, som før nævnt, ikke har direkte beviser for,<br />
at vagten fra først af omfattede mere end selve nattevagten, da vagten<br />
om dagen ikke er nævnt <strong>ud</strong>trykkeligt før senere. Måske må man<br />
tænke sig en glidende overgang som f.eks. fra (1.) den gamle, tidsmæssigt<br />
ret upræcise nattevagt <strong>til</strong> (2.) en ny nattevagt, reguleret af<br />
timeglas <strong>og</strong> klokke, men endnu <strong>ud</strong>en særlig vagt om dagen. Da timeglasset<br />
først var taget i brug, måtte det for tidsmålingens skyld<br />
vendes hele etmålet igennem, <strong>og</strong> før eller senere t<strong>og</strong> man (3.) dagtimerne<br />
med i vagtordningen, hvorved det færdige system var en<br />
kendsgerning. Alt dette er selvfølgelig kun teoretiske overvejelser,<br />
som med vor nuværende viden hverken kan be- eller afkræftes.<br />
Hvordan det end forholder sig, må nyskabelsen være sket på orl<strong>og</strong>sskibene,<br />
som var datidens største, <strong>og</strong> hvor der var mest behov<br />
for orden, disciplin, sikkerhed <strong>og</strong> krigsmæssig effektivitet for at få et<br />
funktionsdygtigt, velsmurt apparat <strong>og</strong> en ufravigelig regelmæssig<br />
rytme over det i sig selv hvilende skibssamfunds arbejde <strong>og</strong> fritid,<br />
forplejning, religiøse behov m.m. Her har officererne haft indsigt<br />
nok <strong>til</strong> at opfatte dets praktiske værdi, <strong>og</strong> magt nok <strong>til</strong> at sætte det i<br />
sving, bakket op afen stærk statsmagt, en fyrste eller et admiralitet<br />
med målbevidst vilje <strong>og</strong> fremsyn. Var det først indkørt på basis af<br />
den gamle vagtordning, som eksisterede i forvejen, løb det videre af<br />
sig selv, ledet af profosser eller kvartermestre med straffemyndighed<br />
i overensstemmelse med sølovene, som blev strengere <strong>og</strong> hårdere<br />
med tiden.<br />
99