Henning Henningsen: Rejs ud til Vagt! - Handels- og Søfartsmuseet
Henning Henningsen: Rejs ud til Vagt! - Handels- og Søfartsmuseet
Henning Henningsen: Rejs ud til Vagt! - Handels- og Søfartsmuseet
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
sejlmanøvrer <strong>og</strong> andet skibsarbejde). Fordelingen af mandskabet <strong>til</strong><br />
vagterne <strong>og</strong> deres afløsere forklares omstændeligt. Den sker på tur<br />
hele skibet igennem, mand for mand, alt efter deres soveplads, - i<br />
ældre tid måske efter deres siddeplads på tofterne under roning, jfr.<br />
det umotiverede indsk<strong>ud</strong> i IV, 8. Der skelnes mellem styrbords vagt<br />
(<strong>ud</strong>kik, fortøjvagt) <strong>og</strong> bagbords vagt (øsning, råvagt). Man er kommet<br />
et langt skridt videre end den ældre, uorganiserede måde, som<br />
omtales i en saga, hvor folkene kastede lod om hvem der skulle holde<br />
vagt. Bjørkøretten er nok givet for handelsskibe, men er <strong>ud</strong>en tvivl<br />
blevet påvirket af ledingsskibenes stramme disciplin.<br />
Det fremgår af disse bestemmelser, som forøvrigt i mere klar form<br />
gentage-s i Bergens stadsrets farmannal<strong>og</strong> (sømandslov) fra 1276, at<br />
man inden for den norske søfart på det tidspunkt er kommet et godt<br />
stykke på vej hen mod det endelige vagtsystem. Om lignende bestemmelser<br />
har været kendt andetsteds, f.eks. i de andre nordiske<br />
lande eller <strong>ud</strong>en for disse, kan vi ikke med sikkerhed sige, selv om<br />
det er højst sandsynligt, - lige så lidt som hvor de i så fald skulle være<br />
opstået.<br />
At ordet kvarter (quart) som nævnt i så mange lande bruges lig<br />
vagt, tyder i høj grad på, at man dér kan have haft en lignende firdeiing<br />
af vagten som i Bjørkøretten <strong>og</strong> dermed en n<strong>og</strong>enlunde organiseret<br />
vagtordning. En gammel inddeling i fire dele, fjerdinger, kendes<br />
flere steder fra, f.eks. i byer som Slesvig (beg. af 1200-årene) <strong>og</strong> distrikter,<br />
især herreder, øjensynligt med administrativt, militært <strong>og</strong><br />
vagtmæssigt formål. - Af den danske vederlov (egl. strafferet: gårdsret<br />
for kongens hird), der måske går <strong>til</strong>bage <strong>til</strong> Kn<strong>ud</strong> den Stores tinglid<br />
(livgarde) i England (år 1016 ff), men i hvert fald må have haft<br />
gyldighed for den danske konges livvagt i 1000-1100-årene, fremgår<br />
det, at hirden var delt i fire korps, kaldt far thing, fjerding, i senere<br />
tid ligefrem nævnt som worthhæld (vagthold), fordi de tydeligt nok<br />
står i forbindelse med vagttjenesten (jfr. d<strong>og</strong> note 39 ).<br />
Desværre er vi rneget dårligt underrettet om enkeltheder m.h.t.<br />
den danske ledingsorden, som formentlig er opstået efterhånden dom<br />
den centrale kongemagt i landet blev stærkere - sikkert på grundlag<br />
84
Change language