Henning Henningsen: Rejs ud til Vagt! - Handels- og Søfartsmuseet

I Middelhavet var der en livlig skibsfart, ikke mindst udgående
fra de rige italienske bystater Venezia, Genova, Pisa, Amalfi og andre,
som dels transporterede Østens varer til Europa, dels levede
højt på en betydelig persontrafik med pilgrimme og med korsfarere
til og fra det Hellige land. Mange af disse skibe var forholdsvis store.
Efterhånden som maurerne blev fortrængt fra Spanien, kom også
her en ikke ringe søfart igang. Kampen med de muhamedanske stater
og sørøvere har også nødvendiggjort bygningen afen stærk orlogsmagt.
Under de omstændigheder kunne man meget vel tænke
sig, at systemet kunne være opstået her, hvor Gioja opfandt det brugelige
kompas og hvor portolankortene opstod. Imidlertid synes
vagtsystemet f.eks. ikke at eksistere på italienske skibe mellem 1306
og 1313 33 , hvor det må have været i brug i England, og selv om vagter
nævnes i spanske sølove i 1340 og 1354 og i italienske søfartsbyer
som Ancona 1397, er det ikke helt givet, at der her er tale om et system.
Det ser mere ud som de gængse militære vagter og nattevagter.
Først i den spanske lovsamling Consolat de Mar fra ca. 1436 er
vagtsystemet tydeligt omtalt - og da for handelsskibe.
Det folkerige Frankrigs sømagt synes at have været det langt
mindre, men maritimt indstillede Englands flåde underlegen før og
under den 100-årige krig (1337ff). Som tidligere bemærket skal en
vagtordning være indført i den franske flåde under Charles V - vel
omtrent 1370 - samtidig med at timeglassene kom i brug.
Hansestædernes magt voksede i 13-1400-årene, men deres skibe
var ikke særlig store, og de synes ikke at have indlagt sig berømmelse
ved nautisk snilde. Deres sejladser indskrænkede sig især til
Nord- og Østersøen, og de havde næppe nogensinde noget, der kunne
kaldes en orlogsflåde. Under alle omstændigheder er det først fra
slutningen af 1300-årene, at vi hører om deres brug af timeglasset.
Til gengæld er den ældste bevarede skibsklokke fra ca. 1400 tysk.
Anderledes med England. Det virker helt overvældende, at der i
tabellen er så mange tidligere vidnesbyrd fra engelske orlogsskibe,
f.eks. om de ældste nævnte timeglas (1295, 1306-13, 1338, 1345-46).
Selv om måske det engelske materiale er fyldigere udgivet end andre
96