23.07.2013 Views

Henning Henningsen: Rejs ud til Vagt! - Handels- og Søfartsmuseet

Henning Henningsen: Rejs ud til Vagt! - Handels- og Søfartsmuseet

Henning Henningsen: Rejs ud til Vagt! - Handels- og Søfartsmuseet

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

af tidlig vikingetids mere ubestemte landeværns- <strong>og</strong> piratflåder,<br />

som efterhånden blev mere <strong>og</strong> mere velorganiserede. Ombord krævedes<br />

en vis justits, som har været baseret på mundtlige, nu tabte<br />

retsregler (man kunne jo ikke skrive), <strong>og</strong> et vagtsystem afen eller<br />

anden art, som vi heller ikke ved n<strong>og</strong>et om. Vi tør vel gå <strong>ud</strong> fra, at<br />

den sent optegnede Bjørkøret med sine bestemmelser om vagtinddeling,<br />

<strong>ud</strong>tagning af mandskab, vagternes art <strong>og</strong> straffene, som vi<br />

lige har analyseret, <strong>til</strong> en vis grad afspejler, hvordan forholdene har<br />

været på ledingsskibene, måske århundreder <strong>til</strong>bage. Ledingsordninger<br />

fandtes forøvrigt i de fleste søfarende lande. Ledingsflåden<br />

kunne selvsagt bruges som landeværn, men <strong>og</strong>så som et agressivt<br />

korps for erobringslystne konger.<br />

Den i IV, 5 omtalte skik at dømme i søfartssager på den yderste<br />

kant af skibsbroen har i hvert fald en parallel i Danmark. Københavns<br />

stadsret 1294 nævner i § § 65 <strong>og</strong> 79, at der i »Endebod«, et hus<br />

bygget for enden afladbroen (skibsbroen), holdtes et ting, en domstol,<br />

hvis fred på ingen måde måtte krænkes. Her har tydeligt nok<br />

søretten resideret for at dømme i alle slags maritime sager. I beg. af<br />

1400-årene holdtes tinget i toldboden. Dets virksomhed kan i hvert<br />

fald følges op <strong>til</strong> 1518, men der er intet overleveret om dets procedure.<br />

Lejlighedsvis kaldes det F<strong>og</strong>edboden, formodentlig fordi byens<br />

f<strong>og</strong>ed præsiderede i det, vel sammen med særlig søkyndige skippere<br />

. Der kan ikke være tvivl om, at princippet er det samme som<br />

nævnt i Bjørkøretten, men om dennes øvrige bestemmelser ang.<br />

kvartermændene <strong>og</strong> vagten <strong>og</strong>så har været gældende for Danmark<br />

<strong>og</strong> andetsteds, ved vi ikke n<strong>og</strong>et sikkert om.<br />

Vi må beklage, at vi i Bjørkøretten ikke får n<strong>og</strong>et at vide om vagtperiodernes<br />

længde <strong>og</strong> afløsningens art. Man har vel som andre steder<br />

fulgt den omtalte nattevagts tider. Timeglasset har på det tidspunkt<br />

næppe fundet sin vej ombord endnu, <strong>og</strong> skibsklokken har heller<br />

ikke lydt for at markere vagtperioden <strong>og</strong> dens inddeling med<br />

glasslagning. Den geniale idé at kombinere timeglas <strong>og</strong> klokke, begge<br />

kendt fra landjorden, med den ret avancerede vagtordning, Bjørkøretten<br />

giver et indtryk af, kan i <strong>og</strong> for sig være sket hvorsomhelst,<br />

85

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!