Henning Henningsen: Rejs ud til Vagt! - Handels- og Søfartsmuseet
Henning Henningsen: Rejs ud til Vagt! - Handels- og Søfartsmuseet
Henning Henningsen: Rejs ud til Vagt! - Handels- og Søfartsmuseet
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
af tidlig vikingetids mere ubestemte landeværns- <strong>og</strong> piratflåder,<br />
som efterhånden blev mere <strong>og</strong> mere velorganiserede. Ombord krævedes<br />
en vis justits, som har været baseret på mundtlige, nu tabte<br />
retsregler (man kunne jo ikke skrive), <strong>og</strong> et vagtsystem afen eller<br />
anden art, som vi heller ikke ved n<strong>og</strong>et om. Vi tør vel gå <strong>ud</strong> fra, at<br />
den sent optegnede Bjørkøret med sine bestemmelser om vagtinddeling,<br />
<strong>ud</strong>tagning af mandskab, vagternes art <strong>og</strong> straffene, som vi<br />
lige har analyseret, <strong>til</strong> en vis grad afspejler, hvordan forholdene har<br />
været på ledingsskibene, måske århundreder <strong>til</strong>bage. Ledingsordninger<br />
fandtes forøvrigt i de fleste søfarende lande. Ledingsflåden<br />
kunne selvsagt bruges som landeværn, men <strong>og</strong>så som et agressivt<br />
korps for erobringslystne konger.<br />
Den i IV, 5 omtalte skik at dømme i søfartssager på den yderste<br />
kant af skibsbroen har i hvert fald en parallel i Danmark. Københavns<br />
stadsret 1294 nævner i § § 65 <strong>og</strong> 79, at der i »Endebod«, et hus<br />
bygget for enden afladbroen (skibsbroen), holdtes et ting, en domstol,<br />
hvis fred på ingen måde måtte krænkes. Her har tydeligt nok<br />
søretten resideret for at dømme i alle slags maritime sager. I beg. af<br />
1400-årene holdtes tinget i toldboden. Dets virksomhed kan i hvert<br />
fald følges op <strong>til</strong> 1518, men der er intet overleveret om dets procedure.<br />
Lejlighedsvis kaldes det F<strong>og</strong>edboden, formodentlig fordi byens<br />
f<strong>og</strong>ed præsiderede i det, vel sammen med særlig søkyndige skippere<br />
. Der kan ikke være tvivl om, at princippet er det samme som<br />
nævnt i Bjørkøretten, men om dennes øvrige bestemmelser ang.<br />
kvartermændene <strong>og</strong> vagten <strong>og</strong>så har været gældende for Danmark<br />
<strong>og</strong> andetsteds, ved vi ikke n<strong>og</strong>et sikkert om.<br />
Vi må beklage, at vi i Bjørkøretten ikke får n<strong>og</strong>et at vide om vagtperiodernes<br />
længde <strong>og</strong> afløsningens art. Man har vel som andre steder<br />
fulgt den omtalte nattevagts tider. Timeglasset har på det tidspunkt<br />
næppe fundet sin vej ombord endnu, <strong>og</strong> skibsklokken har heller<br />
ikke lydt for at markere vagtperioden <strong>og</strong> dens inddeling med<br />
glasslagning. Den geniale idé at kombinere timeglas <strong>og</strong> klokke, begge<br />
kendt fra landjorden, med den ret avancerede vagtordning, Bjørkøretten<br />
giver et indtryk af, kan i <strong>og</strong> for sig være sket hvorsomhelst,<br />
85