;:
Som beskrevet i teksten er nattevagten en meget gammel <strong>og</strong> vigtig foreteelse, som i høj grad er et afgrundlagene for vagtsystemet. Vi kender ingen illustrationer af ældre tiders mænd under nattevagten, men må nøjes med dette træsnit afen vagtmand fra 1877. Bortset fra dragten: sydvest, dobbeltradet stortrøje <strong>og</strong> lange bukser, <strong>og</strong> de ændrede skibs- <strong>og</strong> havneforhold har situationen næppe ændret sig meget. Hundevag ten er stadig en klam affære, <strong>og</strong> vagtmandens tanker <strong>og</strong> følelser har sikkert svaret der <strong>til</strong>. A watchman during the »graveyard watch« (woodcut from 1877). We have no pictures ofthe night-watch in olden days but, generally, it cannot have been much differentfrom what it was on the last sailing-ships. The night-watch was one ofthe most important ingredients ofthe watch-system and goes back to times immemorial. net, nemlig natten i modsætning <strong>til</strong> dagen, danner et sammenhængende hele, <strong>og</strong> deri ligger utvivlsomt kimen <strong>til</strong> vagtsystemets tidsinddeling. Langt op i tiden, på hollandske orl<strong>og</strong>sskibe helt op <strong>til</strong> 1890'erne, har man haft en klar erindring om, at vagtens begyndelse ikke er kl. 12 mid dag, men kl. 20 aften, idet man på det tidspunkt begyndte første vagt med visse højtidelige, religiøse ceremonier, som man på dansk kaldte at »opsætte natglasset«, hvilket vil sige at sætte lys eller lampe i nathuset, så man kunne se kompasset. Vi skal senere omtale de katolske traditioner i den anledning under Kolumbus' rejser <strong>og</strong> kan <strong>til</strong>føje, at man i protestan tisk tid fortsatte dermed, ovenikøbet med visse katolske træk. 1543 omta ler Jehan Bytharne skikken i sin Book of War <strong>og</strong> siger: Når man sætter vagten ved solnedgang, bør man samtidig synge aftenbønnen <strong>til</strong> Vor Frue foran hendes billede, - som sikkert har stået foran stormasten. På hollandske <strong>og</strong> skandinaviske skibe, især orl<strong>og</strong>s- <strong>og</strong> kompagniskibe, - i Danmark endnu efter år 1800 - foregik vagtskiftet kl. 20 på den måde, at profossen, der ledede vagten, sl<strong>og</strong> med sin stok på stormasten, foran hvil ken den afgående <strong>og</strong> den afløsende vagt blev mønstret, <strong>og</strong> <strong>ud</strong>råbte vag ten, forbundet nied advarsler mod drikkeri <strong>og</strong> formaninger om at passe sin vagt. En sømand, ofte den yngste pøtker (skibsdreng), deri kraft af sin ungdom ansås for at være den mest ufordærvede ombord <strong>og</strong> derfor på bedre talefod med Vorherre, fremsagde den gamle katolske velsignelses- formular Benedicite (lover Herren), kaldet »det gode ord«, ofte i versform. Derefter sang alle en salme, <strong>og</strong> en bøn blev fremsagt i fællesskab. Lam pen blev derpå tændt i nathuset, så rorgængeren kunne se kompasset, 73