Henning Henningsen: Rejs ud til Vagt! - Handels- og Søfartsmuseet

Mandskabet var på sejlskibene med undtagelse af »dagmændene«,
engelsk idlers, der arbejdede uden for vagten, f.eks. sejlmager,
tømmermand, kok, delt i to vagthold, som afvekslende havde vagt
og frivagt i de fire timer, hvorefter de afløste hinanden; dette kaldes
2-skifte vagt, vagt om vagt (engelsk watch and watch). For at undgå,
at samme vagthold havde vagt på samme tidspunkt i hvert etmål efter
hinanden, sørgede man for at rotere, dvs. få et ulige antal vagter.
På engelske skibe delte man dog watch (kl. 16-20) i to totimers vagter,
first og second (i marinen last) dog watch, så etmålet derved fik syv vagter.
På franske skibe havde man to 6-timers vagter, fra 12 til 18 og
fra 18 til 24, så der ialt var fem vagter. På hollandske og derefter tyske
og skandinaviske skibe var der ligeledes fem vagter, men her
slog man som sagt vagterne fra 12 til 16 og 16 til 20 sammen, så vagtholdet
måtte være i uafbrudt tjeneste - blive »platfodede« - i 8 timer i
træk, hvilket nok kunne kaldes en anstrengende tørn, som kun gav 8
timers frivagt i det ene etmål, men til gengæld 16 timers i det næste.
Uanset hvordan man ordnede sig - og der var flere andre modeller
derfor - havde mandskabet i gennemsnit vagt i 12 timer pr. etmål.
Først så sent som omkring 1595 omtales roteringssystemet i et
manuskript af englænderen Thomas Hariot, men man kan formodentlig
gå ud fra, at vagten har »drejet« lige så længe som vagtsystemet
har været i brug. De tre her nævnte roteringsmodeller, den engelske,
den franske og den hollandske, synes at gå langt tilbage i tiden,
sikkert til middelalderen.
På større skibe, spec. orlogs- og kompagniskibe samt hvalfangere,
hvor der var en talrig besætning, kunne man dele mandskabet i tre
hold, så hver fik 4 timers vagt og derpå 8 timers frivagt. Denne 3skiftevagt
var en meget populær ordning, som forøvrigt ofte iagttages
på moderne større skibe. Første omtale af 3-skiftevagten finder
vi fra Magelians verdensomsejling 1519 ff. Den nævnes talrige gange
i de følgende århundreder på engelske, hollandske, danske og andre
skibe. Det beror på en beklagelig misforståelse, når det hyppigt
påstås, at det var kaptajn James Cook, der »opfandt« den i 1768,
idet den altså er mindst 250 år ældre.
47