Henning Henningsen: Rejs ud til Vagt! - Handels- og Søfartsmuseet
Henning Henningsen: Rejs ud til Vagt! - Handels- og Søfartsmuseet
Henning Henningsen: Rejs ud til Vagt! - Handels- og Søfartsmuseet
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
man opfandt timeglasset <strong>og</strong> anvendte det ombord. Man brugte normalt<br />
et halvtimes sandur eller »glas«, der stod eller hang foran rorgængeren.<br />
Så snart det var <strong>ud</strong>løbet første gang på vagten, vendte<br />
han det <strong>og</strong> sl<strong>og</strong> et slag på skibsklokken: ét glas. Når det næste gang<br />
løb <strong>ud</strong>, var der gået to halvtimer, altså én time. Glasset vendtes atter,<br />
<strong>og</strong> der sl<strong>og</strong>es to sammenhængende slag (2 glas): kling-kling. Efter<br />
atter en halv time vendtes glasset tredie gang <strong>og</strong> der sl<strong>og</strong>es 3 glas:<br />
kling-kling, kling: halvanden time var gået. Og således fortsattes<br />
der alle vagtens 4 timer eller 8 halvtimer igennem. Med 8 glas:<br />
kling-kling, kling-kling, kling-kling, kling-kling, var vagten <strong>til</strong>ende,<br />
<strong>og</strong> frivagten afløste det vagthavende hold, som derpå skejede <strong>ud</strong> (fik<br />
fri).<br />
Indikatorer i kildematerialet<br />
Når man skal efterspore, hvornår vagtsystemet er opstået, må man<br />
undersøge det velkendte ældre kildemateriale påny <strong>og</strong> vurdere det<br />
med friske øjne under en hid<strong>til</strong> ikke anvendt synsvinkel. Som indikatorer<br />
for systemets eksistens gælder først <strong>og</strong> fremmest timeglassets <strong>og</strong><br />
skibsklokkens <strong>til</strong>stedeværelse som grundlag derfor. Dernæst, omend<br />
sekundært, pindekompasset, brugt <strong>til</strong> at <strong>ud</strong>regne bestikket efter hver<br />
vagt. Endvidere må man være opmærksom på hver hentydning <strong>til</strong><br />
<strong>og</strong> omtale af begrebet vagt, men nøje undersøge, om beskrivelsen <strong>ud</strong>en<br />
tvivl kan tolkes som bevis for, at systemet er indført. Man kendte<br />
<strong>og</strong>så visse andre former for vagt tidligere. Vigtigt er det at finde frem<br />
<strong>til</strong> lovgivningen, specielt ældre tiders søretter <strong>og</strong> -artikler for orl<strong>og</strong>sskibe<br />
<strong>og</strong> større handelsskibe, som ganske vist ingen steder beskriver systemet<br />
direkte, men gennem visse bestemmelser giver os et fingerpeg<br />
om, at det eksisterer, f.eks. ved at fastsætte strafferegler for den, der<br />
forsover sin vagt (ikke rejser sig, når han bliver <strong>ud</strong>purret), sover på<br />
sin vagt, kommer drukken på vagt, forlader sin post, lader en anden<br />
overtage den, undlader at gå under dæk, når vagten er ornme o.lign.<br />
Omtales den, der sætter <strong>og</strong> overvåger vagten, nemlig kvartermesteren<br />
eller profossen, undertiden bådsmanden, i søartiklerne, kan man gå <strong>ud</strong><br />
fra, at vagtsystemet er indført. Nævnelse zAsøfløjten (bådsmandspib en)<br />
50
Change language