Henning Henningsen: Rejs ud til Vagt! - Handels- og Søfartsmuseet

More documents

Recommendations

Info

I Middelhavet var der en livlig skibsfart, ikke mindst udgående fra de rige italienske bystater Venezia, Genova, Pisa, Amalfi og andre, som dels transporterede Østens varer til Europa, dels levede højt på en betydelig persontrafik med pilgrimme og med korsfarere til og fra det Hellige land. Mange af disse skibe var forholdsvis store. Efterhånden som maurerne blev fortrængt fra Spanien, kom også her en ikke ringe søfart igang. Kampen med de muhamedanske stater og sørøvere har også nødvendiggjort bygningen afen stærk orlogsmagt. Under de omstændigheder kunne man meget vel tænke sig, at systemet kunne være opstået her, hvor Gioja opfandt det brugelige kompas og hvor portolankortene opstod. Imidlertid synes vagtsystemet f.eks. ikke at eksistere på italienske skibe mellem 1306 og 1313 33 , hvor det må have været i brug i England, og selv om vagter nævnes i spanske sølove i 1340 og 1354 og i italienske søfartsbyer som Ancona 1397, er det ikke helt givet, at der her er tale om et system. Det ser mere ud som de gængse militære vagter og nattevagter. Først i den spanske lovsamling Consolat de Mar fra ca. 1436 er vagtsystemet tydeligt omtalt - og da for handelsskibe. Det folkerige Frankrigs sømagt synes at have været det langt mindre, men maritimt indstillede Englands flåde underlegen før og under den 100-årige krig (1337ff). Som tidligere bemærket skal en vagtordning være indført i den franske flåde under Charles V - vel omtrent 1370 - samtidig med at timeglassene kom i brug. Hansestædernes magt voksede i 13-1400-årene, men deres skibe var ikke særlig store, og de synes ikke at have indlagt sig berømmelse ved nautisk snilde. Deres sejladser indskrænkede sig især til Nord- og Østersøen, og de havde næppe nogensinde noget, der kunne kaldes en orlogsflåde. Under alle omstændigheder er det først fra slutningen af 1300-årene, at vi hører om deres brug af timeglasset. Til gengæld er den ældste bevarede skibsklokke fra ca. 1400 tysk. Anderledes med England. Det virker helt overvældende, at der i tabellen er så mange tidligere vidnesbyrd fra engelske orlogsskibe, f.eks. om de ældste nævnte timeglas (1295, 1306-13, 1338, 1345-46). Selv om måske det engelske materiale er fyldigere udgivet end andre 96
X^n Edward I af England (1239-1307, konge fra 1272), afbildet på sit store majestætssegl. Han nævnes at have været en af de bedste engelske konger, en klog lovgiver og en ret færdig, meget folkekær hersker. Nogle af hans gode gerninger var at genoplive og mo dernisere landeværnet, at organisere vagtholdningen langs kysterne og at styrke den engelske flåde. Skabelsen af det maritime vagtsystem kunne udmærket ligge på linie hermed, men vi har selvfølgelig ingen beviser for, at han virkelig har »opfundet« og indført det. Det kan være et tilfælde, at et timeglas første gang nævnes på et engelsk skib 1295, altså i hans regeringstid. - J.R. Green: A Short History ofthe English Pe ople I (London 1902). The great seal of Edward I of England (1239-1307). Some ofthis popular king's many good deeds were that he reorganized the old institution of national defence, regulated the duty of »watch and ward« and strengthened the English fleet. The »invention« ofa maritime watch-system would certainly be in accordance with this but it cannot be proven that it was so, even ifit is true that the first record ofan hourglass on board any ship is dated 1295 on an English warship, during his reign. 97
Page 1 and 2: Rejs ud til Vagt! Om vagtsystemets
Page 3 and 4: Mandskabet var på sejlskibene med
Page 5 and 6: Skandinavisk (dansk) Eftermiddagsva
Page 7 and 8: øber ligeledes systemets tilstedev
Page 9 and 10: om vinteren omvendt. På grund af d
Page 11 and 12: nogen tvivl om, at det faktisk er d
Page 13 and 14: Fransk skibsklokke, støbt af bronc
Page 15 and 16: Jt ifii *^^ælfå$h£ Mærkeligt no
Page 17 and 18: J Søfløjten eller bådsmandspiben
Page 19 and 20: pågældende kompasstreg for den st
Page 21 and 22: et enkle madlavning ombord. Disse e
Page 23 and 24: opstå. Skibsofficererne måtte, fo
Page 25 and 26: drig have kunnet få succes. Gaster
Page 27 and 28: forefaldende skibsarbejde ombord, m
Page 29 and 30: Som beskrevet i teksten er nattevag
Page 31 and 32: dagen, den lyse halvdel af etmålet
Page 33 and 34: fællers ejendele. Til sammenlignin
Page 35 and 36: Helt op til radarens fremkomst, ja
Page 37 and 38: dansk så godt som muligt): »Hvis,
Page 39 and 40: levet dømt - kvartermændene kunne
Page 41 and 42: af tidlig vikingetids mere ubestemt
Page 43 and 44: I teksten nævnes flere af de besyn
Page 45 and 46: § 6. Ligeledes at hver mand skal v
Page 47 and 48: - samt miste hyren. Kammeraterne sk
Page 49 and 50: Ved middelalderens slutning byggede
Page 51: 1266 Forskellige vagter (Valencia)
Page 55 and 56: systemet ved at forbinde det med en
Page 57 and 58: Vi har selvfølgelig ikke noget liv
Page 59 and 60: tredie besørger religiøse ofringe
Page 62 and 63: Kildehenvisninger På grund af plad
Page 64 and 65: 22 The Exeter Book II (ed. W.S. Mac
Page 66 and 67: Summary THE ORIGINS OF THE WATCH-SY
Page 68 and 69: many brotherhoods on the ships of a

Henning Henningsen: Rejs ud til Vagt! - Handels- og Søfartsmuseet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?