Henning Henningsen: Rejs ud til Vagt! - Handels- og Søfartsmuseet
Henning Henningsen: Rejs ud til Vagt! - Handels- og Søfartsmuseet
Henning Henningsen: Rejs ud til Vagt! - Handels- og Søfartsmuseet
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
opstå. Skibsofficererne måtte, for at skibet kunne fungere, kræve en<br />
hård disciplin opretholdt <strong>og</strong> gennemtvinge en ubetinget lydighed<br />
m.h.t. <strong>ud</strong>førelsen af de givne ordrer <strong>ud</strong>en diskussioner <strong>og</strong> mukken<br />
fra eventuelle kværulanters side.<br />
Navigationen blev <strong>og</strong>så sikrere, dels fordi der skete en omend<br />
langsom <strong>ud</strong>vikling af hjælpemidlerne, dels fordi officererne fra at<br />
være en slags amatører gik over <strong>til</strong> helt at blive fagfolk. Hvordan hyrens<br />
størrelse har været i forhold <strong>til</strong> tidligere, er ikke nemt at sige.<br />
Endnu langt op i tiden var føringsretten en del af hyren på f.eks.<br />
kina- <strong>og</strong> ostindiefarerne (i Danmark endda <strong>til</strong> efter 1800), men normalt<br />
måtte søfolkene føle sig som en slags transportarbejdere, som<br />
fik fast hyre for<strong>ud</strong>en kosten <strong>og</strong> opholdet ombord.<br />
Skipperens magt <strong>og</strong> ansvar blev <strong>og</strong>så større <strong>og</strong> større, jo flere værdier<br />
der blev ham betroet, ligesom skibsrådets indflydelse gik <strong>til</strong>bage.<br />
Det havde tidligere været nødvendigt for skipperen at spørge<br />
dette i alle mulige faglige <strong>til</strong>fælde, f.eks. om rette tid for afsejlingen,<br />
om kursen, om bestik<strong>ud</strong>regning, <strong>og</strong> på grund af rådets manglende<br />
sagkundskab var det ofte <strong>ud</strong>artet <strong>til</strong> ørkesløse <strong>og</strong> usaglige diskussioner<br />
<strong>og</strong> flertalsbeslutninger, han havde måttet tage et vist hensyn<br />
<strong>til</strong>, selv om de for en fagmand at se var nok så tåbelige. Nu fik han<br />
langt mere autoritet <strong>og</strong> blev kaptajn på sk<strong>ud</strong>en »næst G<strong>ud</strong>«. Han<br />
kunne efterhånden nøjes med at rådspørge skibsrådet i farlige situationer,<br />
hvor han gerne ville have sin ryg fri <strong>og</strong> lægge en del af ansvaret<br />
på rådet. Vel var det et nederlag for demokratiet ombord, at<br />
det var skipper <strong>og</strong> styrmænd, der bestemte, <strong>og</strong> at folkene fik lukket<br />
munden, men en sejr for effektiviteten. På et skib kunne folkestyret i<br />
dets mest groteske former være en farlig ting, ikke mindst når en<br />
nødsituation indtrådte, hvor der skulle handles hurtigt. Skipper <strong>og</strong><br />
styrmænd optrådte efterhånden enevældigt som de bedst<strong>ud</strong>dannede.<br />
På den anden side måtte skipperen opad<strong>til</strong> <strong>og</strong>så tage et stort<br />
hensyn <strong>til</strong> rederen elier parthaverne, både i skib <strong>og</strong> ladning. Det<br />
styrkede hans s<strong>til</strong>ling, at han ofte selv havde part i sit skib, så han<br />
ikke kun var en simpel, omend bedre aflagt lønmodtager.<br />
Udviklingen på orl<strong>og</strong>sskibene, der stadig voksede i størrelse efter<br />
67
Change language