Kulturen mellem kyst og land - Kommuneplan 2009 for Hjørring ...

nyespor.dk

Kulturen mellem kyst og land - Kommuneplan 2009 for Hjørring ...

I Stygge Krumpens fodspor

BØRGLUM KLOSTER

Børglum Kloster danner sammen med fortællingerne

om Stygge Krumpen ramme for en stor del af den

kulturarv der knytter sig til middelalderens Vendsyssel. I

det følgende beskrives Klostrets faste kulturarv og dets

sammenhæng til omgivelserne.

Børglum Kloster ligger i Børglum Sogn, ca. 5 km nordøst

for Løkken og omkring 18 km sydvest for Hjørring.

Klosteret ligger på en 53 m høj morænebakketop.

Fra toppen af bakkedraget er der udsigt mod alle verdenshjørner.

Og samtidig er der fra meget stor afstand

er indkig mod Børglum Kloster. Klostret præger således

et meget stor landskabsrum omkring sig. Bygningerne

er imponerende, med stor landskabelig tyngde og med

historiens vingesus omkring sig.

.1 Stednavn

Stednavnet Børglum optræder første gang omkring

1100 i formerne Burhlanis og Birglia. Det er sammensat

at de to gammeldanske led burgh og lan. Burgh kan

Børglum Kloster set fra nord

1

betyde borg eller bakke, og lan, der er beslægtet med

det oldengelske lane, betyder vej. I dette tilfælde måske

snarere en vej med bebyggelse på begge sider. Helt

tilbage til vikingetiden lå der en kongeborg på bakken,

hvorfor det er fristende at tro, at stednavnet Børglum

betyder ”vejen ved borgen”. Men stednavnet kan

sagtens være opstået lang tid før, der var en stormandsgård

på stedet, og hvis det er tilfældet må vi nok nøjes

med det lidt mindre prangende ”vejen ved bakken”.

Under alle omstændigheder hentyder stednavnet Børglum

til en vej, som må have været oldtidens hovedfærdselsåre

i Vendsyssel.

4.2 Børglum Bakke som magtcenter

På Børglum Bakke var der i vikingetiden en kongsgård,

ca. 1060 bliver der oprettet et bispesæde på stedet, og

midt i 1100-tallet vælger præmonstratenserordenen

lokaliteten, der bliver ordenens hovedsæde i Norden.

Derfor må vi gå ud fra, at magtcentret Børglum i den

periode var centralt beliggende, med gode transportmuligheder

til og fra stedet.

Kongsgården

I vikingetiden og den tidlige middelalder havde de

danske konger ikke fast bopæl, men var konstant på

rejse rundt i landet. De indlogerede sig oftest på en af

de mange kongsgårde, som fandtes dengang. Disse

kongsgårde hørte under krongodset og fungerede som

administrationscentre for de forskellige landsdele eller

retsområder.

Takket være den gejstlige skribent Ælnoth, der ca. 1120

nedskrev historien om kong Knud den Hellige, ved vi,

at der i 1086 har ligget en kongsgård ved Børglum, og

ifølge denne kilde har gården allerede på det tidspunkt

haft en anselig alder.

Knud den Hellige

Det er med Ælnoths fortælling om Knud den Hellige,

Børglums historie begynder: I forsommeren 1086

ankommer den danske konge Knud Svendsen til sin

Kulturen mellem kyst og land

kongsgård i Børglum. Knud var på rejse rundt i landet

for blandt andet at få indført nogle for den tid revolutionerende

nye love, og det var faktisk lykkedes ham

de steder, han havde været, før han ankom til Børglum.

Her kaldte han så landsdelens frie mænd sammen til

tingmøde, hvor han fremlagde sine planer. På den tid

var det de frie mænd, der vedtog lovene, kongen kunne

kun komme med forslag.

Knud ville blandt andet gerne have indført tiende,

som var den sydeuropæiske form for en skat til kirken,

hvor alle bønderne betalte en tiendedel af høsten.

Han havde også et ønske om, at alle de fremmede, der

kom til Danmark, skulle have samme rettigheder som

danskerne.

Kong Knuds nye tanker var for stor en mundfuld for

vendelboerne, for efter flere dages diskussion på tinget

vedtog de et ”ultimatum” til kongen, der kort og klart

lød: ”Hvis du ikke straks forlader Vendsyssel, så slår

vi dig ihjel”. I realiteten afsætter de Knud som konge

Børglumstenen, fundet i et markdige en halv kilometer sydøst for klostret,

og et forslag til rekonstruktion af motivet på stenen

More magazines by this user
Similar magazines