Kulturen mellem kyst og land - Kommuneplan 2009 for Hjørring ...

I Stygge Krumpens fodspor
BØRGLUM KLOSTER
Børglum Kloster danner sammen med fortællingerne
om Stygge Krumpen ramme for en stor del af den
kulturarv der knytter sig til middelalderens Vendsyssel. I
det følgende beskrives Klostrets faste kulturarv og dets
sammenhæng til omgivelserne.
Børglum Kloster ligger i Børglum Sogn, ca. 5 km nordøst
for Løkken og omkring 18 km sydvest for Hjørring.
Klosteret ligger på en 53 m høj morænebakketop.
Fra toppen af bakkedraget er der udsigt mod alle verdenshjørner.
Og samtidig er der fra meget stor afstand
er indkig mod Børglum Kloster. Klostret præger således
et meget stor landskabsrum omkring sig. Bygningerne
er imponerende, med stor landskabelig tyngde og med
historiens vingesus omkring sig.
.1 Stednavn
Stednavnet Børglum optræder første gang omkring
1100 i formerne Burhlanis og Birglia. Det er sammensat
at de to gammeldanske led burgh og lan. Burgh kan
Børglum Kloster set fra nord
1
betyde borg eller bakke, og lan, der er beslægtet med
det oldengelske lane, betyder vej. I dette tilfælde måske
snarere en vej med bebyggelse på begge sider. Helt
tilbage til vikingetiden lå der en kongeborg på bakken,
hvorfor det er fristende at tro, at stednavnet Børglum
betyder ”vejen ved borgen”. Men stednavnet kan
sagtens være opstået lang tid før, der var en stormandsgård
på stedet, og hvis det er tilfældet må vi nok nøjes
med det lidt mindre prangende ”vejen ved bakken”.
Under alle omstændigheder hentyder stednavnet Børglum
til en vej, som må have været oldtidens hovedfærdselsåre
i Vendsyssel.
4.2 Børglum Bakke som magtcenter
På Børglum Bakke var der i vikingetiden en kongsgård,
ca. 1060 bliver der oprettet et bispesæde på stedet, og
midt i 1100-tallet vælger præmonstratenserordenen
lokaliteten, der bliver ordenens hovedsæde i Norden.
Derfor må vi gå ud fra, at magtcentret Børglum i den
periode var centralt beliggende, med gode transportmuligheder
til og fra stedet.
Kongsgården
I vikingetiden og den tidlige middelalder havde de
danske konger ikke fast bopæl, men var konstant på
rejse rundt i landet. De indlogerede sig oftest på en af
de mange kongsgårde, som fandtes dengang. Disse
kongsgårde hørte under krongodset og fungerede som
administrationscentre for de forskellige landsdele eller
retsområder.
Takket være den gejstlige skribent Ælnoth, der ca. 1120
nedskrev historien om kong Knud den Hellige, ved vi,
at der i 1086 har ligget en kongsgård ved Børglum, og
ifølge denne kilde har gården allerede på det tidspunkt
haft en anselig alder.
Knud den Hellige
Det er med Ælnoths fortælling om Knud den Hellige,
Børglums historie begynder: I forsommeren 1086
ankommer den danske konge Knud Svendsen til sin
Kulturen mellem kyst og land
kongsgård i Børglum. Knud var på rejse rundt i landet
for blandt andet at få indført nogle for den tid revolutionerende
nye love, og det var faktisk lykkedes ham
de steder, han havde været, før han ankom til Børglum.
Her kaldte han så landsdelens frie mænd sammen til
tingmøde, hvor han fremlagde sine planer. På den tid
var det de frie mænd, der vedtog lovene, kongen kunne
kun komme med forslag.
Knud ville blandt andet gerne have indført tiende,
som var den sydeuropæiske form for en skat til kirken,
hvor alle bønderne betalte en tiendedel af høsten.
Han havde også et ønske om, at alle de fremmede, der
kom til Danmark, skulle have samme rettigheder som
danskerne.
Kong Knuds nye tanker var for stor en mundfuld for
vendelboerne, for efter flere dages diskussion på tinget
vedtog de et ”ultimatum” til kongen, der kort og klart
lød: ”Hvis du ikke straks forlader Vendsyssel, så slår
vi dig ihjel”. I realiteten afsætter de Knud som konge
Børglumstenen, fundet i et markdige en halv kilometer sydøst for klostret,
og et forslag til rekonstruktion af motivet på stenen