Kulturen mellem kyst og land - Kommuneplan 2009 for Hjørring ...

I Stygge Krumpens fodspor
Grundplan af domkirken i Børglum
Til at administrere de nye tider i Vendsyssel udnævnte
kongen Peder Ebbesen Galt, om hvem der blev sagt, at
da han døde, var det Satan selv, der var mødt op for at
hente ham. Og der har måske været noget om snakken,
for vi ved, at han var ondskabsfuld: Da hans svigerfar
på et tidspunkt forsøgte at irettesætte ham for hans
hårdhændede fremfærd, ja, da trak Hr. Galt hurtigt sin
pistol og skød svigerfaderen.
Det er nok tvivlsomt, hvorvidt den store omvæltning i
kirkelig henseende har været mærkbar for den almindelige
kirkegænger; godt nok var prædikenen og
salmesangen nu på dansk, men det var mange steder
1
den samme præst der prædikede i kirken om søndagen,
biskoppen var en gammel kending, han, der sad
og administrerede godset på Børglum Kloster, var den
samme, og stiftets administrator var den samme.
. Bygningshistorie efter reformen
Børglum kommer ind under kronen
Ved reformationen bliver Børglum lagt ind under kronen.
Bispesædet, klostret og alt gods, der tilhører de to
institutioner, følger med. Det drejer sig om 27 hoved-
og avlsgårde tilhørende klostret og 20 tilhørende bispestolen.
Disse bliver i perioden derefter givet som len til
forskellige adelsmænd, indtil Børglum i 1665 overgår til
privat eje.
Klosteret ombygges
I årene både op til og efter reformationen forfalder
dette imponerende bygningsværk. Men omkring 1600
fik lensmanden Godslev Budde bemyndigelse af kong
Frederik 2 til at rive såvel korsarme som korrunding
ned, så materialerne herfra kunne anvendes til at bevare
hoved- og sideskibe samt de øvrige klosterbygninger.
Kirken får da sin nuværende skikkelse.
Den sidste lensmand, der er tildelt Børglum Kloster som
kongeligt len, er Godslev Budde til Rødslet 4 i perioden
1579-1622. Efter Buddes død i 1622 udarbejdes en udførlig
beskrivelse af gods og bygningernes tilstand. På
det tidspunkt er klostrets østfløj en to etager høj stråtækt
bygning med saltkælder. Sydfløjen er en grundmuret
bygning i to etager med tegltag og saltkælder. I
første stokværk er der en borgerstue. I andet stokværk
en fruerstue og en svalegang af træ ud imod gården
samt i vestre ende en sal og et kammer. Kælderhvælvet
i portfløjen stammer fra renæssancetiden (1536-1648).
4. Et datidigt gods ved Limfjorden dér, hvor nu Aalborg Lufthavn
ligger. Bygningerne til Rødslet bliver nedrevet under . verdenskrig
i forbindelse med udbygningen af Aalborg Lufthavn. Enkelte
bygningsdele bliver ført tilbage til Børglum Kloster og der genanvendt
til markering af fundamentet af klosterkirken.
Kulturen mellem kyst og land
Øverst: Model der viser, hvordan det vides kirkes har set ud
Nederst: Hvordan kirken har været projekteret
Vestfløjen udgøres af en murstensbygning med tegltag.
I dets underetage er der køkken, bryggers, bageri
og et ”maltgøreri”. Nordfløjen er en bygning i to etager
med tegltag og en svalegang med trætrappe til gården.
Selve godset omfatter 268 gårde, 163 gadehuse og 4
møller.
I en årrække i 1600-tallet stod klosteret øde hen og forfaldt.
I 1645 blev bygningerne beskrevet som værende
rene ruiner. Østfløjen står endnu i 1662 i to stokværk,
selv om den allerede i 1623 bliver beskrevet som
stråtægt og halvt i ruin. Den nedrives omkring 1670 og
erstattes af en udhusbygning i én etage, der ikke oprindeligt,
men nu er sammenbygget med sydfløjen.